<<Forsiden <<Haveudstyr forside

Regnvandsopsamling

220 l regnvandsopsamler

Pris: 299,00 kr.

220 l regnvandsopsamler fremstillet i kraftigt PVC-frit plastmateriale, der sikrer lang holdbarhed og stor stabilitet. ...

Mere information om 220 l regnvandsopsamler Se mere info >>

Indtast ønsket mængde

350 l regnvandsopsamler

Pris: 999,00 kr.

350 l regnvandsopsamler fremstillet i meget kraftigt PVC-frit oplastmateriale, der sikrer lang holdbarhed og stor ...

Mere information om 350 l regnvandsopsamler Se mere info >>

Indtast ønsket mængde

Regnvandsopsamler Hyma 320 liter

Pris: 999,00 kr.

320 l regnvandsbeholder i miljøvenligt genbrugsplast. På grund af regnvandsbeholderens rektangulære udformning ...

Mere information om Regnvandsopsamler Hyma 320 liter Se mere info >>

Indtast ønsket mængde

Tilbehør

Plantetorvet.dk tilbyder et komplet koncept, der dækker dit behov for:

  • Tilslutning
  • Udvidelse
  • Overløb
  • Aftapning

Og tilbehøret kan anvendes til samtlige typer af regnvandsopsamlere uanset fabrikat.

Hjælp miljøet – og spar penge

  • Genbrug regnvand til vanding i haven, på terrassen og i drivhuset og til bilvask
  • Genbrug af regnvand reducerer CO2 udslippet
  • Genbrug af regnvand sparer på jordens ressourcer
  • Du sparer ca. kr. 40,00 – 100,00 pr. m3 afhængigt af kommune

 

Om regnvandsopsamling

Du kan her finde et udvalg af produkter til regnvandsopsamling. Vi har tre forskellige størrelser af regnvandsbeholdere og et stort tilbehørssortiment, der giver ekstra anvendelsesmuligheder og letter den daglige brug af regnvandsopsamlerne.

Hvorfor er det en god ide at genbruge regnvandet?

Der er mange gode argumenter for at genbruge regnvandet. Fra klimadebatten er det almindeligt kendt, at vi alle bør vise miljøhensyn, begrænse CO2-udslippet og i det hele taget spare på jordens ressourcer. Og så kan du som forbruger oven i købet spare en del penge, da det opsamlede regnvand er gratis. I de fleste kommuner koster vand inkl. afledningsafgift over kr. 40,00 pr. m3. Desuden er regnvand ”blødt” vand, der ikke efterlader kalkpletter på hverken bil, vinduer eller på planternes blade.

I områder, hvor der tilsættes klor til drikkevandet, er regnvand klart at foretrække frem for vandværksvand til vanding af blomster og grøntsager.

NB!: Vi gør venligst opmærksom på, at i områder med stor luftforurening, kan pH-værdien i regnvand være så lav, at det ikke er velegnet til sarte vækster som f.eks. orkideer.

Hvor stor en beholder har jeg brug for?

Det afhænger dels af, hvilket vandingsbehov du har, og dels hvor stor en tagflade du opsamler regnvand fra.

1 mm regn på 100 m2 tagflade giver 100 l vand. Siden 1990 har den gennemsnitlige nedbør i Danmark været 745 mm om året. Det giver 74.500 l på 100 m2 tag, hvilket svarer til ca. 340 fyldte regnvandsbeholdere á 220 l. Nedbørsmængden kan dog svinge en del fra år til år. Der er også regionale forskelle, idet Midtjylland gennemsnitligt får 900 mm, hvorimod Bornholm må ”nøjes med” 500 mm.

Med disse regnmængder er det en god ide at sikre sig mod overløbsskader ved enten at montere et overløbskit eller ved montere et udledningskit på nedløbsrøret. Desuden er det en god ide at forbinde flere regnvandsopsamlere, således at du har en reservebeholdning til længere perioder med tørt vejr.

Hvordan/hvor skal jeg placere min beholder?

Beholderen placeres i passende højde over jorden således, at det er muligt at aftappe vand i en vandkande eller lign. Desuden er det en god ide at kunne tilkoble en vandslange.

Ved mindre tagflader som udhuse, cykelskure og mindre overdækninger kan vandet blot ledes direkte ned i beholderen. Ved større tagflader anbefaler vi at koble beholderen på et nedløbsrør ved hjælp af et udlederkit, således at overskydende vand automatisk ledes tilbage til nedløbsrøret, når beholderen er fyldt.

Vore to store regnvandsopsamlere har to huller til montering af haner. Vi anbefaler, at man anvender begge, således at det ene hul påmonteres en kvikhane til den daglige fyldning af vandkander o.l., og i det andet hul monteres en koblingshane til aftapning ved hjælp af vandslange.

Hvis man vælger ikke at montere et vandudledningskit, er det en god ide at montere et overløbskit, således at overskydende vand kan ledes bort enten til et kloakafløb eller en regnvandsfaskine.

Om PLANTETORVET.DK’s regnvandsopsamlere

Alle PLANTETORVET.DK’s regnvandsbeholdere er fremstillet i et meget stærkt plastmateriale, hvoraf min. 25% er genbrugsmateriale. Alle vore regnvandsopsamlere er 100 % PVC-fri.

Det kendetegner alle vore regnvandsopsamlere, at de er særdeles robuste og holder i mange år. De kan tåle at stå udenfor i det danske vejrlig. Beholderne kan sagtens tåle frost, men vi anbefaler dog at tømme beholderne sidst på efteråret for helt at eliminere risikoen for frostskader. Is fylder ca. 10 % mere end vand, og hvis beholderen er fyldt med vand til randen, så vil vandet udvide sig så meget, når det fryser til is, at låget vil skubbes af og i uheldige tilfælde kan beholderen revne.

Vore regnvandsbeholdere er:

  • Et virkeligt kvalitetsprodukt med låg, der forhindrer blade og andet uønsket i at komme ned i beholderen.
  • Børne- og dyresikring på 350 L.
  • Er forberedt for tilslutning til nedløb og til sammenkobling af flere beholdere.

Råd: Køb ikke en regnvandsopsamler, der er for lille. Tænk på, at blot 1 mm regn på 100 m2 tag giver 100 l vand.

 

 

 

© 2003-2012 Plantetorvet.dk ® - Rønbækvej 17, Grundfør, 8382 Hinnerup - CVR: 33041373 - tlf: 8657 7557 - e-mail: info@plantetorvet.dk

Her kan betales med Dankort Her kan betales med eDankort Her kan betales med Visa Her kan betales med Visa Elektron Her kan betales med MasterCard Her kan betales med JCB Danske Bank
Danske Havecentre
PHP / JQuery Freelancer