Velkommen til fragtberegneren. Når du ligger den første vare i indkøbskurven skal du indtaste dit postnummer, så kan du hele tiden følge med i hvad fragtudgiften bliver på de bestilte varer. Mange varer kan sendes samlet og bliver automatisk beregnet hvor meget det samlet fylder. Fra pakke størrelse til hele paller. – Men der er også varer som ikke kan sendes sammen med andre varer, som bl.a. big-bag eller andre varer der sendes direkte fra producenten eller leverandøren. Hvis du oplever at fragten bliver usandsynlig høj, kan der være tale om en fejl, og du er meget velkommen til at kontakte os for at tjekke om det kan være korrekt.

God fornøjelse ! Indtast dit postnr:

 

Tekst og foto: Marianne B. Andersen

 

Bladfald og pletter

Forsommer og sommer 2011 har givet gode vækstbetingelser for hele svampespektret hos planterne. Skurv i æbler, pærer, pil og røn. Meldug i eg, ahorn, roser, navr, benved, klematis, frugttræer og frugtbuske. Rust i roser, hypericum, stauder og pærer. Ramularia i rabarber og jordbær. Blæresyge i fersken og nektarin. Stråleplet i roser. Haglskudssyge i kirsebærlaurbær og japanske kirsebær. Bladpletsvampe i bunden af mange stauder som salvie, høstfloks, asters m.fl. Årsagen skyldes først og fremmest fugt. Høj fugtighed, som giver de bedste vilkår for svampenes etablering og spredning i planternes blade og blomster. Dernæst er den kraftige tilvækst hos planterne i forsommeren også skyld i, at der er mange beskyttede gemmesteder for svampene at gemme sig i. Til dem, der har været flittige med at gøde kraftigt med kvælstofholdige gødninger, virker det lige som bolsjer for svampene – de vokser bare endnu bedre!

Hvornår er der tale om et svampeangreb?

Når svampe har angrebet raskt plantevæv, dannes der i langt de fleste tilfælde døde planteceller, som med øjet synes mørkt og vissent. I mange containerplanter ses svampe som Ramularia, Alternaria og Phoma sammen med bakterierne Pseudomonas og Xanthomonas. At kunne skelne og kende de forskellige svampe og bakterier fra hinanden, hjælper i forhold til en eventuel kemisk bekæmpelse. Dog er det ikke muligt med det blotte øje alene at kunne skelne mellem hver enkel svamp endog skelne mellem bakterier og svampe. Nogle svampe giver kun ganske svage symptomer, mens svampens hyfer arbejder sig gennem bladpladen nærmest helt usynligt. Er der således tale om et svampeangreb på planter, man slet ikke kender symptomer på, bør man få foretaget en plantepatogen analyse.

Hvordan forebygger man svampeangreb?

Følgende forebyggende råd er alle både velkendte, velmente og utrolig essentielle for at kunne styre de mange planter i et havecenter:

• Undgå overvanding – hold bladene tørre. Hvis man vander med sprinklere, skal det gøres først på dagen, så bladene kan nå at tørre op.
• Undgå at planterne står for tæt
• Undgå at vande for kraftigt på planterne, så de får ”dovne” rødder.
• Brug bredspektret gødning – ikke kun kalksalpeter.
• Klip og fjern al dårlig plantevækst
• Hold rent og flyt svampeangrebne planter væk fra salgsbordene.
• Undgå at sprøjte hver uge – bladenes naturlige fedtlag nedbrydes og gør bladene endnu mere modtagelige mod svampeangreb.
• Hold øje med planterne og sørg for at gå en runde med det ene formål at kigge efter sygdomme

Gå til Webshop:

Planter - Frø, løg & knolde - Haveudstyr - Spagnum, Muld og Kompost - Drivhuse - Krukker- Græs & Rullegræs - Bark & Kakaoflis - Anlægsmaterialer - Belægning - Knust granit - Brænde

 

 

© 2003-2012 Plantetorvet.dk ® - Rønbækvej 17, Grundfør, 8382 Hinnerup - CVR: 33041373 - tlf: 8657 7557 - e-mail: info@plantetorvet.dk