Effektivt bunddække giver dig tid til alt det sjove, når du er i haven. På hver plantetype har vi angivet hvor mange planter vi anbefaler pr. kvadratmeter. Du kan også læse vores guide, hvis du vil vide hvordan du får succes med bunddække planter:[ Læs mere om bunddække planter her:]
Sådan får du succes med bunddække planter
Hvad får man ud af at plante bunddækkeplanter?
- Bunddække hindrer vækst af ukrudt
- Bunddække bidrager til et flot æstetisk udtryk
- Bunddække beskytter træer og buske, da bunddækkeplanter er med til at formindske fordampning og hindre ukrudt i at tage alt nærring.
- Bunddække fungerer som skjul og spisekammer for insekter og smådyr, som tiltrækker mange nyttedyr til haven.
- Bunddække hindrer jorderosion på skråninger
- Bunddække mindsker udvaskning af næringsstoffer, der kan være vigtige for dine planter
Vælg den rigtige bunddækkeplante:
Når du skal vælge hvilken bunddækkeplante der er den rigtige til din have, bør du overveje følgende:
- Hvor stor er den flade, som skal tilplantes?
- Hvor meget sol får området (fuld sol, halvskygge eller skygge)?
- Definer jordbundstypen – er det surbundsjord, almindelig jord, fugtig, almindelig eller tør jord?
- Skal bunddækkeplanten være grøn hele året rundt?
- Hvor høje må bunddækkeplanten være?
- Skal der være blomster?
Når du har gjort dig disse overvejelser, kan du bruge vores Planteguide til at finde den helt rigtige bunddækkeplante, der passer til dit behov. Du finder Planteguiden på forsiden.
Sådan planter du bunddækkeplanter:
Forbered jorden godt, før du planter bunddække. Bearbejd den i dybden med en fræser eller en spade. Det er vigtigt at alt ukrudt er fjernet. Vær især opmærksom på at få alle rødder af skvalderkål, kvikgræs og padderokke væk.
Riv og planér jorden, så overfladen bliver fast, jævn og ensartet. Læg evt. en plade eller et bræt til at gå på for at undgå at sætte spor på det afrettede areal.
Plant straks efter at bunddækkeplanterne er modtaget eller senest den efterfølgende dag. De skal håndteres med forsigtighed, så jord og rødder løsnes så lidt som muligt.
Vand grundigt lige efter plantning og hver anden dag i de første to-tre uger, hvis det ikke regner.
Sådan passer du dit bunddække:
Ukrudt
Sørg for at luge alt ukrudt væk der dukker op. Du skal beregne minimum 2-3 sæsoner før du slipper for ukrudtet. Det varierer naturligvis alt efter hvilken type bunddække du vælger.
Vanding
Afhængig af plantetidspunktet, er det nødvendigt at vande indtil planterne har fået fat og er begyndt at vokse videre. Du skal primært vande i perioder hvor det er varmt og tørt. Du kan ved at grave et lille hul hurtigt se om der er fugt i jorden. Jorden skal virke fugtig 5 cm. fra jordoverfladen.
Bliver bunddækkeplanterne ikke vandet så de får det for tørt enten lige efter plantningen eller inden den er helt etableret sig kan de gå i stå så den ikke vokser i adskillige år eller den kan dø
Gødning
Planter man om efteråret, skal man det efterfølgende forår kun gøde ganske let i det tidlige forår. Planter man om foråret, er rodsystemet stærkere, og derfor kan man godt gøde lidt kraftigere.
Flis
Vælger man at lægge flis ud mellem planterne, skal man huske at gøde ekstra med kvælstof, da selve træfliset forbruger gødningen i dens naturlige omsætning. Kan man se at planterne bliver lyse, skal man sørge for at give mere gødning.
Her under kan du finde relaterede produkter samt se vores store sortiment af gode bunddækkeplanter.
God fornøjelse med dine nye bunddækkeplanter.
Med venlig hilsen
Bjarne Schou Andersen
Indehaver af Plantetorvet.dk – Danmarks største havecenter