Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Bøg

Bøgen er hjemmehørende og tåler derfor det danske klima med alle dets udfordringer. Den kan danne en høj og slank hæk - eller en lille lav og tæt hæk om rosenhaven, eller den kan formes som bøgepur, hvor du ønsker at camouflere et terrænspring eller fremhæve en streng arkitektonisk linje.
En bøgehæk giver en dejlig årstidsvariation lige fra forårets lysende nye blade over sommerens rolige grønne flade og til efterårets og vinterens varme brune nuancer.
Mest almindeligt ses den grønne bøgehæk, men undertiden overraskes øjet af en hæk af rødbøg. Rødbøg er naturligt opståede varianter af den grønne bøg, de formeres ved frø og kan derfor variere i de røde nuancer, hvilket giver et smukt farvespil. Har du lyst, kan du lave mosaik-hæk ved at plante enkelte rødbøg ind i den grønne hæk.
Læs mere her om bøgen som hæk - eller spørg gartnerne, hvis du er i tvivl om bøgehækken er den rigtige hæk for dig!

Læs mere

Bøg

Almindelig Bøg / Bøgehæk
-31%
Bestseller

Almindelig Bøg / Bøgehæk

Fagus sylvatica Barrods. 3 års 80-100 cm.

Fra

9,95 kr. 14,45 kr.
Flere varianter
Almindelig Bøg / Bøgehæk
-35%
Bestseller

Almindelig Bøg / Bøgehæk

Fagus sylvatica Barrods, omplantet 3 års 100-120 cm.

Fra

12,95 kr. 19,95 kr.
Flere varianter
Rødbøg til hæk

Rødbøg til hæk

Fagus sylvatica purpurea Barrods,- 3 års (1/2) 50-80 cm.

Fra

47,95 kr.
Rødbøg til hæk

Rødbøg til hæk

Fagus sylvatica purpurea Barrods,- 3 års (1/2) 50-80 cm.

Fra

47,95 kr.
Vent venligst..

Sådan opbevarer du bøgeplanter efter levering

Skal planterne stå længere end en uge fra modtagelse til plantning, skal de ”slås ned”. Dette gør du ved at grave en rende og sætte planterne i den, så rødderne bliver dækket med jord og derved er beskyttet for kulde, varme og udtørring.

Mulden trædes til, og så er planterne sikret i lang tid. Det er vigtigt at der ikke kan komme luft til rødderne. Når hækken plantes, er det nemt at tage et bundt op af gangen og plante løs. Tag et enkelt bundt af gangen, klip bundet op og kom planterne i en pose, således at vinden/solen ikke udtørre rødderne.

Barrodsplanter leveres i bundter i lukkede papir-termo sække, der mindsker udtørringen. I sækkene kan planterne holde sig 3-4 dage, hvis de står et skyggefuldt sted. I første del af november skal de dog plantes inden for nogle få dage efter modtagelsen.

Klumpplanter må ikke stå i mere end 24 timer, før de enten plantes eller slås ned, da rodklumpen er særlig sårbar for udtørring.

Hvordan planter man bøgehæk?

Barrodede bøgehækplanter leveres i en sæk, der er lukket med en syning eller de kan leveres med en pose om rødderne, der så er bundet sammen. Barrodsplanter skal anbringes køligt og skyggefuldt efter modtagelse og sækkene åbnes først når de plantes.

Barrodsplanter udenfor kølehus, kvalitetsforringes efter kort tid -  derfor skal de plantes hurtigst muligt og helst inden for få dage.

  • Som det første skal du sørge for, at jorden, du planter i, er optimal og at der ikke er problemer med stående vand. Er din jord af mindre god kvalitet, kan du med fordel anvende jordforbedring, eller du kan tilkøbe decideret hækmuld.

  • Grav en rende til planterne. Renden skal være mindst 40 cm. bred og lige så dyb. Som tommelfingerregel skal hullet være af mindst samme dybde og bredde, som rødderne, når de er bredt ud.

  • Tag bundterne op af posen enkeltvis og luk posen igen.  Er hækplanternes rødder tørre, når du åbner posen, så er det en god ide at dyppe rødderne i en tynd vælling af jord og vand - en såkaldt opslæmning.

  • Placér nu bøgehækplanterne i hullet og fyld til med jord. Rødderne skal bredes ud, og planten skal efter plantning stå i samme dybde, som den har gjort tidligere. For dyb eller for overfladisk plantning sinker etableringen og kan potentielt skade planten. Træd jorden til på hver side af planterne.

  • Vand hækken godt igennem, så jorden vandes til omkring rødderne.
    Det er vigtigt, at du passer de nyplantede planter med vand, så de kommer godt fra start. Vær især opmærksom på at nyplantede buske fordamper meget vand fra toppen, i tørt, varmt eller blæsende vejr.

Hvordan passer man sin bøgehæk? 

 Efter du har plantet din bøgehæk, er det vigtigt, at du sørge for at vande i rigelige mængder. Det er bedre at vande rigeligt få gange, end at sjatvande. Brug eventuelt en siveslange til formålet. En siveslange vil hjælpe dig med at dosere den rette mængde vand fra start. 

En nyplantet hæk har desuden brug for gødning. Dette gælder særligt, hvis du planter i foråret. Her skal du gerne gøde i april, maj og juni. Gød gerne med en organisk biogødning.