Hvad skal vi spise til sommer?

Planlæg din spiselige have nu, så du er klar, når frøene skal i jorden.
Husk at selv på et ganske lille areal, kan du få masser af dejligt grønt i salatskålen, i gryderne, i syltekrukkerne og på grillen!

På blot een kvadratmeter, kan du dyrke spiselige afgrøder nok til at dække en voksen hårdtarbejdende persons fulde energibehov i et døgn.

Men siden de færreste lever udelukkende af havens egne afgrøder, kan der blive til mange dages forbrug selv på en lille plads, når du blot skal have den friske salat, den nye spinat, tomaterne til salaten og “det grønne drys” af havens mange urter.

En lille potte med purløg fra supermarkedets køledisk, rækker ikke langt i køkkenet - en enkelt pose frø giver derimod purløg nok til alle, år efter år.
Vidste du, at purløgsblomster er lige så populære hos havens insekter, som prydløg er?
Og at de runde blomsterhoveder bevarer den fine lilla farve, når du tørrer dem?
Den karakteristiske duft forsvinder dog ved tørringen, så du behøver ikke være bange for løglugt i stuen, når du bruger de tørrede blomster i vinterbuketter!

Har du ikke en køkkenhave endnu - eller har du ikke plads til en?

Så start i det små. Lad det spiselige blande sig med prydplanterne i havens blomsterbede og mellem buskene - eller brug terrassens krukker og kummer. Husk, at du kan plante dobbelt så tæt som normalt anbefalet, når du planter i afgrænsede bede, hvor du ikke skal kunne færdes mellem planterne!

Den slørlette aspargestop og den fjerlignende fennikel, er mindst lige så dekorative som prydgræs blandt stauder.
Citrontimian danner fine puder mellem belægningssten og den almindelige havetimian er ikke blot til brug i gule ærter eller sammen med ovnbagte gulerødder: Den er en ren magnet for nytteinsekter, samtidig med, at de æteriske olier i dens små blade, har en afskrækkende effekt på bladlus….så, har du overvejet en timianhæk om rosenbedet?

Har du set den blomstrende lægesalvie? Den er da mindst lige så flot som en sommerblomst - lad den få plads til at stråle i det solbeskinnede bed med anisisop og sommerfuglebusk. Sommerfuglene vil også gerne hente næring i salvieblomsterne…og du kan klippe af bladene til the, tørre dem til krydderi på vinterens gryderetter og supper…eller smørstege de friske blade og give hverdagens aftensmad et sprødt og pikant pift.

Jeg plejer at have sommerblomster i krukker..

Og det skal du da fortsætte med…men forestil dig lige, hvis nu krukken med de knaldrøde pelargonier fik højde af en flot tomatplante bugnende af frugter?
I krukken ved siden af, slynger blomsterkarse og susanne-med-øjet sig muntert op af et bambusstativ sammen med høje lilla stangbønner. Nederst danner persille og lakridstagetes bund - mens lave sommerblomster danner kaskader ned ad krukkens sider.

Bladbedernes kulørte stilke giver fest og farver alle vegne - de er mindst lige så fine i en krukke som paletblad - og du kan snuppe stilke til wokretten eller blade til salaten uden at det kan ses: i morgen er der nye på vej.

Højdegiveren i krukken er måske en høj, lilla grønkålsstok, klar til at plukke blade af til morgenens smoothie eller aftensmadens kålchips?

I bunden blandt bederne er der stadig plads til dine yndlingsblomster - måske morgenfruer?
Husk at de fine gule og orange blomsterblade også er spiselige. De giver farve i risretter og salater - og pynter på toppen af en kage.

På køkkentrappens trin står citronmelisse, citrongræs og mynte i hver deres krukke: klar til at klippe af til sommerens mojito, til smagssætning af drikkevand, til krydderi på friske ærter, i yoghurtdressinger til salaten, til desserter (chokolademousse med after-eight-smag? Cheesecake med citrongræs?) og til at tørre til vinterens urtethe.

Når du går ned af trappen, kan du stryge hænderne gennem de duftende blade.

Det lille opstammede træ ved fordøren er en ribs eller en solbær på stamme: når de modne bær hænger i lange klaser, som en fantastisk kontrast til sølvnyresnerlerne og de hvide pelargonia, så kan man da næsten ikke ønske sig noget smukkere? 

Det skulle da lige være synet af knaldrøde rysteribs til den rosmarinkrydrede kotelet fra havegrillen - eller sort, sommerduftende solbærmarmelade på morgenens rundstykke en kold vintermorgen?

Hvornår begynder vi - og hvad skal jeg bruge?

Om du vil starte med små potter i underkopper eller gå mere konsekvent til værks med et minidrivhus eller en plugboks, er en temperamentssag såvel som et spørgsmål om plads, både ude og inde.  

Har du drivhus, kan du have helt andre og flere forskellige afgrøder, end hvis de skal klare sig på friland, men mange tomater klarer sig fint på friland, når først varmen kommer - eventuelt i en kapilærkasse op af sydmuren.
Der kan du også have held af agurker, peberfrugt og chili, ananaskirsebær og artiskokker. 

Uanset om dine tomater og andre varmekrævende afgrøder skal ud i haven ved sydmuren - eller du har mulighed for at fylde et helt drivhus med dejlige ting, så skal du starte indendøre og forspire. På den måde er de små planter i gang, når foråret har varmet luften op og de kan få en lang vækstsæson i haven: de skal nå at sætte masser af blade, blomster, stilke og frugter!

Husk, at små unge nyspirede planter kræver såjord, som ikke er så hårdt gødet.
Når de har fået mindst tre bladpar, kan de plantes over i en større potte og flyttes ud om dagen og ind om natten. Herved hærdes planterne til at kunne klare livet udenfor. De kan også få en “mellemstation” på vejen fra vindueskarmens beskyttede miljø og til den blivende plads i haven i en palleramme med fiberdug på buer. Her kan du “trække for” om natten, eller når det blæser for hårdt for de små nye.

Mere hårdføre og kuldetålende planter kan sås direkte i krukken eller bedet, når vi kommer lidt længere hen på foråret. (ca. hvornår?)
På det tidspunkt står pallerammen også tom - tomaterne og hvad der ellers havde mellemstation dér, inden de kom i haven står nu struttende i deres krukker og kummer.

Nu kan du så ærter og bønner under fiberdugen og dermed beskytte dem mod sultne skovduer, der gerne sætter en hel række nyspirede ærter til livs mens du vender ryggen til.
Flyt småplanterne ud i bedet/krukken, når de har tre-fire blade.
Nu er pallerammen klar igen til et nyt hold af noget spændende!

Basilikum og koriander er ikke meget for den danske sommer, varmeelskende som de er. Så måske netop disse to skal have pallerammen til sidst, så de kan “trække gardinet for”, hvis det sætter ind med kolde eller blæsende sommerdage og -nætter?

Kan man ikke købe planterne?

Naturligvis kan du købe planter, i stedet for selv at så. Energikrisen kan dog gøre sit til, at der kommer færre varmekrævende småplanter på markedet og at udvalget af sorter bliver smallere. I Plantetorvet.dk’s store sortiment af frø finder du både gamle traditionelle sorter, som er tilpasset vores klima, og spændende nyheder til dig, der har lyst til at dyrke en ny sort - eller en gammel!
De flerårige køkkenurter, frugtbuske og frugttræer laves fortsat på friland eller i uopvarmet drivhus, så dine rabarber, dine solbærbuske, dine æbletræer, figner og vinranker behøver du ikke selv at skulle producere, ligesom også flerårige krydderurter er tilgængelige i stort antal hos Plantetorvet.dk

Start med at plante…

…dig selv i sofaen. Se engang på alle de mange forskellige frø hos Plantetorvet.dk, som giver grøntsager, eller urter, der ikke er lige til at opdrive i de normale butikker.
Forbered så DIN spiselige have. Kun fantasien sætter grænser for dine muligheder!

Mangler du inspiration eller hjælp til at komme i gang, så skriv til gartneren. Her på Plantetorvet.dk er gode haveråd nemlig gratis.