Skriv kommentar til Hvad er god KOMPOST ? » Skriv eller læs spørgsmål til “Hvad er god KOMPOST ?”
    Hvis du har spørgsmål til noget, er vi altid glade for at kunne hjælpe og give dig vejledning. Det er let og simpelt at stille et spørgsmål til vores eksperter - og så er det GRATIS!

P1010003 Kompost er resultatet af en biologisk nedbrydning af organiske stof, som finder sted med tilførsel/tilgang af ilt. Ilten kommer som regel fra den atmosfæriske luft. Det organiske stof kan være alle former for plante og/eller dyrerester/-ekskrementer.

Den færdige, stabile kompost er typisk ved at man ikke længere kan skelne strukturen af udgangsmaterialerne med det blotte øje, og at den fortsatte nedbrydning sker så langsom, at der ikke udvikles høje temperaturer i komposten.

Kompost

Når man skal bruge kompost i haven er det vigtigt, at den er fremstillet under kontrolleret kompostering, hvor det gennem høj temperatur (over/omkring 70 oC) sikres, at ukrudtsfrø og smittestoffer er elimineret. Selvom en kompost er kun er fremstillet på grundlag af materialer fra haver, parker og andre grønne områder, kan den indeholde ukrudtsfrø og smittekim til plantesygdomme, hvis komposteringen ikke er foretaget korrekt.

Desuden skal man sikre, at komposten har lagret = modnet tilstrækkeligt længe (1,5 til 2 år). Ellers risikerer man, at den komposterer videre i jorden, og dermed bruger den ilt, der ellers skulle være rådighed for planterødder, regnorme og mikroorganismerne i jorden.

Når komposten kommer ud i jorden vil den langsomt blive nedbrudt yderligere af regnorme og mikroorganismer. Som resultat af denne nedbrydning sker der frigivelse af næringsstoffer og lidt varme til jorden, ligesom der dannes nye humusstoffer, som medvirker til opbygning af muldjord med en god krummestruktur.

Da der således hele tiden sker en nedbrydning af det organiske stof i jorden, skal det jævnligt fornys ved tilførsel af ny kompost og/eller organisk gødning.

Den gode kompost:
Den gode kompost har følgende egenskaber:
- Den har en relativt løs, ensartet struktur.
- Der er ikke synlige rester af udgangsmaterialerne – dog kan man måske skelne smågrene eller små træstykker.
- Den er sigtet til en ensartet partikelstørrelse og indeholder ikke plast, metal eller andre urenheder.
- Den lugter ikke ret meget, og lugten minder mest om jord, træ/flis eller lidt svampeagtigt.

Desuden skal du kunne få en indholdsdeklaration med angivelse af næringsstoffer og andre af kompostens fysiske/kemiske egenskaber. Hvis komposten har disse egenskaber kan du gå ud fra at komposten er i orden og bruge den direkte som jordforbedring i haven.

Sådan produceres den gode kompost:

Haveaffald                                                         Knusning til oplænging af mile Haveaffald Haveaffald knuses til kompostering

Kompostmile                                                          Findeling Udlægning af kompost mile  Kompost mile finddeles

Færdig kompost ekspederes                 Kompost leveres også i bigbags op til 2 Ton pr. sæk.

Færdig kompost klar til levering i vognlæsKompost leveres i bigbag

Bestil kompost på Plantetorvet.dk

Er du interesseret i en pris kan du skrive her. info@plantetorvet.dk – Du skal blot skrive hele din adresse, hvilken mængde du skal bruge, hvilke krav / ønsker du har til leveringen. Samt gerne en beskrivelse af kørselsforholdene, hvis du kan forudse at der kan være komplikationer i forhold til leveringen.

 

Den dårlige kompost
Hvis komposten har en eller flere af følgende egenskaber, er den enten IKKE komposteret ordentligt, eller den er IKKE færdigmodnet, før du har fået den. Du skal derfor lægge den i en kompostbunke derhjemme og lade den modne/kompostere videre 1 til 2 år før du bruger den:

- Der er synlige rester af blade eller andre hele plantestrukturer, der ikke er nedbrudt.
- Der er større klumper eller meget våde områder i komposten.
- Komposten lugter ubehageligt (f.eks. råddent eller af ammoniak).

 

Sådan forbedrer du din jord med kompost

Først skal du undersøge om jordbunden er løs eller der er mere eller mindre sammentrykkede eller sammenkørte hårde lag i de øverste ca. 0,5 til 1 meters dybde.

Sammentrykkede jordlag forhindrer overskydende vand i at dræne væk fra jordoverfladen og gør det vanskeligt/umuligt for planternes rødder at vokse nedad i jorden.

Hvis det er tilfældet skal du sørge for at få løsnet disse lag f.eks. ved dybdepløjning eller grubning. Det kræver store maskiner, så det er bedst at få en maskinstation til hjælp.

Ved mindre arealer kan jorden løsnes ved af vende den med spade således, at det hårde lag bliver brudt op og blandet med den øvrige jord.

Hvis du har en stiv/hård lerjord skal den løsnes så dybt som muligt og mindst 0,5 meter ned, inden du fortsætter behandlingen.

En godt middel til løsning/luftning af lerjord kan også være at tilså den med lucerne og lade denne gro på stedet i 2 – 3 år. Lucernen danner meget kraftige, dybtgående
rødder, og derved dannes rodgange ned til mere end 1 meters dybde. Efter 2 – 3 år fræses lucernen ned sammen med kompost, som beskrevet senere.

Når jorden er løsnet i dybden, koncentreres den øvrige jordforbedring om de øverste 20 – 30 cm, som er den egentlige vækstjord og hvor hovedparten af jordens mikroorganismer og smådyr holder til (regnorme kan dog gå ned i betydeligt større dybde, alt afhængig af, hvilken art, det drejer sig om og hvordan jordbunden er struktureret).

Af hensyn til iltforsyning til planternes rødder skal der normalt ikke tilsættes mere end maksimalt 25 – 50 % (volumen) ren kompost ved opblanding i jorden. Procentdelen afhænger af kompostens modningsgrad, således at de 50 % gælder for en langtidsmodnet, meget stabil kompost (over 2 års modningstid efter kompostering).

Hvis komposten udlægges som dæklag oven på jorden, udlægges højst et ca. 5 cm tykt lag.

Jo større mængde jordforbedringsmiddel, der er behov for, jo dybere skal det derfor indarbejdes i jorden.

Sandet, meget let jord

På sandet jord er der brug for et stort indhold af organisk stof og jordkolloider for at kunne oparbejde et ordentligt muldlag.

Lette jorde har også en tendens til udtørring. Det er derfor vigtigt, at der tilføres både organisk stof og humus for at få opbygget et godt muldlag med en god krummestruktur. Da denne jordtype ikke indeholder nogen basisk virkende mineraler, bliver den hurtigt sur, når den får tilført organisk stof. Herved kan startes en ond cirkel, der betyder at både humus, mineraler og næringsstoffer hurtigere bliver udvasket. Allaget på de jyske heder består blandt andet af humusstoffer (organiske syrer), der er udfældet med metalsalte som jern og aluminium.

Dette kan modvirkes ved at kalke jorden og/eller iblande ler f. eks. mergel, som er en meget kalkholdig lertype. Herved tilføres der både neutraliserende kalk og lerkolloider, der kan bidrage til at opbygge en god krummestruktur i jorden og forhindre næringsstoffer og humus i at blive vasket ud.

Den bedste måde til forbedring af sandjord er derfor at tilsætte op til 5 – 10 cm plantemuld, som er et blandingsprodukt af sphagnum, havekompost, sand og malede æggeskaller (kalk). Et 5 cm tykt lag svarer til ca. 25 kg pr. m2.

Samtidig kan der med fordel gives lidt ekstra dolomitkalk eller mergel, så surhedsgraden i jorden bliver omkring neutral (en pH-værdi omkring eller lidt under 7). Dolomitkalken anbefales fordi den indeholder både kalk og magnesium. Mergel tilfører, foruden kalk, også lermineraler, der vil stabilisere jordstrukturen yderligere.

Der kan anvendes 100 – 200 gram dolomitkalk eller 1 – 1,5 kg ler/mergel pr. m2 sammen med plantemulden.

Plantemuld og kalk/ler blandes i jorden til 20 cm dybde med en kultivator, ved forårsgravning eller ved hjælp af fræser.

Svær, tung lerjord

Den tunge jord har især behov for få gjort jorden mere porøs og vandafledende, samtidig med at der tilføres organisk stof.

Det er derfor bedst at tilføre en blanding af kompost og sand der kan løsne strukturen. Der tilføres ca. 5 cm sand og 5 – 10 cm plantemuld, svarende til ca. 50 – 75 kg sand og 25 – 50 kg plantemuld pr. m2.

Hvis jorden også mangler kalk, kan der anvendes BioTophave, der er en blanding af 50 % (vægt) parkkompost, 40 % bakkesand og 10 % malede æggeskaller (kalk).

Jordforbedringsmidlerne iblandes/nedfræses i de øverste 20 – 25 cm.

Almindelig middelgod havejord

Til vedligeholdelse af den almindelige middelgode havejord er der primært behov for tilførsel af organisk stof.

Derfor anbefales ca. 3 – 5 cm ren kompost, svarende til ca. 20 – 30 kg parkkompost pr. m2.

Parkkomposten kan med fordel udlægges på jordoverfladen om efteråret som afdækning, og opblandes/fræses ned i de øverste 15 – 20 cm jordlag ved forårsarbejdet. Herved opnår man en vis hæmning af forårsukrudtet, ligesom jorden hurtigere bliver varm og til at arbejde i efter vinteren.

De angivne mængder kompost dækker fuldt ud næringsstofbehovet for de fleste almindelige haveafgrøder. Det vil derfor normalt ikke være nødvendigt at tilføre ekstra gødning.

Bestil kompost på Plantetorvet.dk

facebook comments:

Skriv en kommentar

(skal udfyldes)

(skal udfyldes)

Du må bruge disse HTML-tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

18 kommentarer til “Hvad er god KOMPOST ?”

  1. eow Wallah søren kom til min Kebab bare og få noget godt kompost!!!!!!!! eow!!!

  2. Hej Jacob
    Hvis man skal lave ren plante jord til drivhuset Tomater og agurk og så videre, hvad skal man så bruge i komposten. og må der komme “grønt” husholdnings affald med.??

  3. Hej. Vi skal i vores have, have ny græsplæne. Før var der fiskedam i beton og granitskærver over det hele. Det er væk nu og jorden er “ren” oven på. Mit spørgsmål går på om vi “bare” kan tage på genbrugsstationen efter kompost og spræde det ud i et jevnt lag og så derefter så nyt ræs med frø??? Håber i kan hjælpe med mit spørgsmål. På forhånd tak for hjælpen.

  4. Hej Per
    Når man brændte skoven ned for at for at dyrke jorden nogle år (svedebrug) var det kulstoffet der brændte og nærings saltene blev tilbage i asken i konsenteret form.
    Der hvor de fleste nærrings stoffer sidder er i de grønne dele.
    Jeg syntes din ide er god, dog skal jeg ikke kloge mig på om der er tilsat fremmede stoffer til dine kul, spørg producenten.
    Du skal bruge en del aske for at ændre på din kompost.
    Venlig hilsen
    Jacob

  5. Sommeren er over os, og der bliver grillet på livet løs. Er der noget i vejen for at blande asken fra træbriketter i komposten? Det var vel det man gjorde da man havde svejdebrug. Kan briketterne være tilsat bindemiddel der er skadelige? Kan asken gøre komposten for sur – i såfald er det så nok at blande det i et højere forhold?

    Mvh.
    Per

  6. Hej Søren
    Hvis dine grønsager gror fint tager du ikke skade af at spise dem.
    Hvis din kompost er lavet på tørre staude toppe, afklippede små grene, er der meget kulstof og ikke ret mange næringsstoffer og ikke for stærk at plante i. Er det frisk plæne græs der er komposteret vil det kunne dræbe rødderne på dine planter.
    Du kan tage en prøve af din kompost og så karse i den. Karse spirer hurtigt og let.
    Spirer kersen og gror fint kan du også plante/så i den. Dør karsen må du blande jord i den.
    Venlig hilsen
    Jacob

  7. Ok, Tak for svar. Det betyder så at hvis man kan få f.eks grøntsager til at gro i kompost jorden så er konsentrationen altså lav og det er ikke farligt at spise grøntsagerne.

    MVH
    Søren

  8. Hej Søren
    Kompost kan laves af meget forskelligt organisk materiale. Noget er meget nærings rigt andet er nærings fattigt.
    Når du komposterer dit materiale vil nogle af stofferne gå tabt, ikke gødningsstofferne hvorfor disse vil blive opconsentrerede.
    Nedbrydningen vil gøre mange af gødningsstofferne vil blive plante tilgængelige.
    Den stærke consentration af gødningsstoffer vil kunne skade eller dræbe planternes rødder.
    Venlig hilsen
    Jacob

  9. Hej

    Hvorfor må man ikke plante direkte i kompost jord ?

    Er det fordi det ikke vil gro ?
    Eller fordi det er “farligt”, altså f.eks at plante kartofler i.

    ?

    Tak
    /Søren

  10. Hej

    Hvorfor må man ikke plante direkte i kompost jord ?

    Er det fordi det ikke vil gro ?
    Eller fordi det er “farligt”, altså f.eks at plante kartofler i.

    ?

    Tak
    /Søren

  11. Hej

    det er et svært spørgsmål, da det kommer meget an på kvaliteten fra den forbrænding du får fra.. – Men vær meget varsom med at bruge kompost,- max 1/3 og det skal fræses godt sammen.

  12. Hej

    Skal have skiftet en del jord i haven (nyanlagt med for dårlig jord)

    Kan jeg ikke bare bruge opblandet kopost fra forbrændingen? det ville være nemmest. Der skal plantes bøge hæk.

    Venligst Morten

  13. Hej

    Når du nu skriver kompost, – må du med sikkerhed ikke plante direkte i denne, men bruge den til at iblande den eksisterende jord, så der maximalt er 1/3 kompost..

    Med venlig hilsen
    Bjarne Schou Andersen
    Plantetorvet.dk

  14. Hej

    Jeg har lige fået et læs kompostjord – nu vil jeg så gerne vide – kan jeg plante direkte i denne jord?
    med venlig hilsen fra
    Merijam

  15. Hej Nadia
    Iltningsprossen er meget vigtig for komposteringen, det er temperaturen også og ved at lægge slanger i komposten vil du jo bedre begge dele.
    Det der også har betydning er fugt og her er det afgørende at vide noget om kompost beholderen samt om det organiske materiales beskaffenhed.
    Tidligere lavede man ofte en kompost beholder med brædder der sad flrer cm fra hinanden og var det så tørre staudetoppe der skulle kompostere Her ville materialet ikke kunne holdes fustigt og her ville komposteringen være nærmest ikke eksisterende.
    Komposterer man husholdnings affald i nyere tætte beholdere vil iltningen og afkøling have betydning.
    Så det er som du kan forstå ikke muligt at svare på dit spørsmål uden at vide noget mere om anælg og materiale.
    Du er velkommen til at skrive igen med yderlige oplysninger/spørsmål
    Venlig hilsen
    Jacob
    Plantetorvet

  16. Hej Joan
    De forhold der har betydning for komposteringen er
    Hvilket type affald ?
    Ilt
    Fugt
    Micro organismer
    Kompostorme
    Kvælstof
    Kalk
    Ovenstående kan fremme komposteringen og de øverste er vigtigst og så med aftagende vigtighed

    der er vigtigt at materialet er fugtigt men også at der er ilt tilstede og herefter vil det være en god ide at tilsætte kompostorme.
    Hvis dine beholdere ikke kan følge med med den mængde organisk materiale du har kan du kompostere færdigt eller kompostere noget af det ude i haven ved at nedmulde eller dække med det ude i bede eller urtehave.
    Venlig hilsen
    Jacob
    Plantetorvet

  17. Har lige anskaffet 2 kompostbeholdere, men er i tvivl om, hvordan man får en god kompost ud af dem, skal der tilføjes noget, eks. kompostorme? Hvorlang tid går der, for de bliver hurtigt fyldte, så jeg har et problem næste år.

  18. Hejsa!

    Vi er en gruppe, der går på HTX i Holstebro. Vi er i gang med, at lave et projekt, som omhandler haveaffald og kompostbunker. Vi vil gerne optimere den process, der foregår i en kompostbunke. et af de emner vi vil berøre er iltning af komposten. Vi har tænkt os at lægge slanger med lufthuller i kompostbeholderen. Hvor stor en effekt tror du det vil have i forhold til processen og vil det have for stor betydning i forhold til temperaturen? ..

© 2012 Plantetorvets Viden Suffusion theme by Sayontan Sinha
Tilpasset af Modified Site Solutions