Rønnetræerne er hårdføre og let dyrkelige små til middelstore træer, som tåler byklima, vind og mager jord. Af samme årsag ser man ofte rønnetræer i læhegn.
Ofte er det Sølvrøn, hvis lysende bladundersider ses i glimt, når vinden vender bladene, men også de hjemmehørende arter Almindelig Røn og Tarmvridrøn ses undertiden i hegnene .
Alle rønnetræer - indførte som hjemmehørende - vækker dog begejstring hos bestøvende insekter, når de mange små, let duftende hvide, cremehvide eller gråhvide blomster springer ud.

De er sure, sagde ræven om rønnebærrene - han kunne ikke nå dem.
Og ja: de fleste rønnebær er ikke bare sure, men også let bitre. Seljerøn og Sølvrøn har dog ret søde bær, der til gengæld er forfærdeligt melede.
Uanset surhedsgraden er bærrene dog stærkt eftertragtede af alle bærædende fugle, som hurtigt ribber et træ, når bærene er modne. Vil vi mennesker have bær til gele, må vi skynde os!