Levering mulig før:
Blomsterfarve
Max. højde
Blomstringstidspunkt
Anvendelse

Plantning af Boysenbær

boysenbærBærrene er sortrøde og smager ligesom brombær - dog ikke så kraftigt. Til gengæld er de store, og det er måske forklaringen på, at boysenbær-marmelade er betydeligt billigere end brombærmarmelade. Men du kan altså også selv producere bærrene - endda uden de store anstrengelser. < Læs mere...

Boysenbær

(Latin: Rubus x 'Boysenbær')
Bladfarve Boysenbær Rubus x \'Boysenbær\' Grønne
Maks. højde af Boysenbær Rubus x \'Boysenbær\' Maks. højde 1 meter
Blomsterfarve Boysenbær Rubus x 'Boysenbær' Blomsterfarver: Hvide
Blomstrer: Forår
  Sol / Halvskygge
Vælg mellem 1 varianter og se pris, minimum antal og leveringstid nedenfor
2 liter

Antal

Samlet pris for 1 stk:


Boysenbær vokser ligesom brombær med lange ranker. Men planten er ikke et uregerligt rodehoved som brombær. Dels er skuddene ikke så lange, og dels er der kun små torne på boysenbær. Derfor slipper du ikke helt for rifter, når du arbejder med buskene, og det gør du flere gange om året.

Hver gang, der skyder nye skud frem i løbet af sommeren, skal de tæmmes. Helst ved at blive bundet op til et espalier eller på en væg. Vælg to gode ranker ud til hver side af planten og lad dem vokse, så de kan give bær til næste år. Men klip alle andre nye skud af for at undgå, at planten bliver et sammenfiltret vildnis. 

Lang sommer og lun vinter 

Boysenbær blomstrer hele sommeren og er selvbestøvende. Så det er tilstrækkeligt at have én plante. I løbet af september begynder bærrene at modne. Ligesom brombær smager de bedst, når de er helt sorte. I modsætning til hindbær slipper brombær og boysenbær ikke frugtbunden, men har den hårde knude siddende indeni bærret. Den må man spise eller spytte ud - alt efter temperament.

Da boysenbær er varmeelskende, kan de have problemer med at modne, hvis vores sommer bliver for kort. Derfor er det mægtig godt at lade dem vokse op ad en varm vestvendt mur. Her samles eftermiddagssolen og muren indeholder så meget oplagret varme, at natten bliver lun for planterne.

For at sikre en god overvintring er det bedst at lægge et par grene fra juletræet hen over buskene i løbet af januar. De lange ranker tørrer nemt ud, fordi planten ikke kan transportere vand, når den er i dvale. Derfor er den lette skygge fra grangrene en stor hjælp for plantens overlevelse. Vinterdækket beskytter også mod udtørrende vinde.    

Om foråret er det godt at lægge et par skovlfulde kompost omkring roden på boysenbær. Hvis der bliver en lang periode uden regn, lønner det sig også at vande roden, så bærrene kan udvikle sig optimalt. 

Det bedste tidspunkt at plante boysenbær er i sensommeren, så planterne kan nå at etablere et godt rodnet inden vinteren.