Angiv antal
Samlet pris
Vækst
Lavendel 'Dwarf Blue' er en stedsegrøn eller vintergrøn halvbusk, ser egentligt er hjemmehørende i Middelhavs-området. Væksten er meget tæt, med opstigende grene og hele planten dufter meget aromatisk.
Lavendel er tørke tålende og skal helst plantes i fuld sol. Rodnettet er kraftigt og vil, på lette jorde, være i stand til at søge langt ned.
Løvet er sølvgråt og bladene er små, aflange og tykke, hvilket alt sammen er med til at beskytte planten mod udtørring.
Selvom det er en plante, som tåler tørke, så trives de bedst med en placering i let fugtig og muldrig havejord, gerne iblandet sand for at give ekstra dræn. Lavendel trives på ingen måde i en tung, våd jord eller på en placering i skygge.
Her vil de vokse dårligt og roden udvikler sig dårligt. De kan også have tendens til at få svamp, hvis de ikke får tilstrækkeligt med sollys.
'Dwarf Blue' bliver typisk 20-25 cm. høj og 30 cm. bred.
Blomster
'Dwarf Blue' får små, lilla-blå blomster i oprette aks.
Blomsterne dufter fantastisk og tiltrækker massevis af sommerfugle, bier og humlebier til sig, fordi de indeholder store mængder af pollen og nektar.
Lavendel er en god bi-plante i sig selv, men kan med fordel plantes i kombination med sommerfuglebusk, blåkant, purpur solhat, pileurt mf.
Du kan se flere forslag til bi-venlige planter her.
Lavendel blomstrer længe og kan stå med blomster fra juni og hen til august. Hvis man klipper blomster standene af, når de er afblomstret, kan planten muligvis nå en ekstra blomstring først på efteråret.
Frø
Lavendel sætter mange frø, men de spirer kun sjældent i Danmark.
Sundhed
'Dwarf Blue' er generelt hårdfør, der kun sjældent bliver ramt af sygdomme.
På hårde vintre kan planten fryse tilbage, men den vil næsten altid skyde på ny fra bunden af. Tilbagefrysning kan forhindres ved at dække planten med grangrene.
På en forkert placering i haven, vil lavendel udvikle sig dårligt og have tendens til at få svampeangreb.
Anvendelse
Lavendel anvendes bl.a. som kantplante, til lave hække, i stenbedet og i kommerciel gartneriproduktion.
Lavendel bruges i parfumer, som krydderi og i æteriske olier.
Der plantes 8-12 planter pr. m2. eller 5-7 planter pr. løbende m.
Øvrige forhold
Lavendel 'Dwarf Blue' er meget let at passe og kræver ikke nogen særlig indsats, hvis bare at vækstbetingelserne er korrekte.
Den kræver ikke gødning. Selvom lavendel er relativt tørke tålende, skal der vandes grundigt lige efter udplantning og 3-4 måneder frem.
Tip:
Det er en god ide at klippe lavendel tilbage en gang årligt i april måned, når frosten er overstået. Det forynger planten og resulterer i kraftig vækst og blomstring. gøres således at hele planten klippes ned i 7-10 cm. højde.
Bliver lavendel ikke klippet, bliver væksten ofte åben og ranglet, ligesom at blomstringen også bliver mindre.
Har du en gammel lavendel, som du ønsker at klippe tilbage, så husk at de kun bryder langsom fra gamle grene, så det kan tage lang tid for planten af blive flot igen.
Du kan finde flere sorter af lavendel her.
Bladfarve | Grå |
---|---|
Blomsterfarve | Blå |
Blomstring | Sommer |
Bladtype | Aflange |
Jordbund | Middel |
Lysforhold | Fuld sol |
Vækst | Middelt voksende |
Højde | 25 cm |
Bredde | 20-30 cm |
Duft | Ja |
Anvendelse | Haver og parker |
Placering | Fuld Sol |
Sådan passer du dine lavendel
For at skabe de bedst mulige vækstforhold for dine lavendler anbefales det at planten får fuld sol. Når det kommer til jordtypen er det bedst for lavendel at blive plantet i en mager og tør jord. Ønsker du at plante lavendel i haven, bør du blande jorden med sand og grus.
Vanding af lavendel
Når det kommer til vanding af lavendel anbefales det at give den vand omkring de første 3 måneder efter den er plantet, hvorefter den vil få tilstrækkelig vand fra naturens side. Ingen gødning er nødvendig, da naturen fint kan opfylde lavendlens behov.
Beskæring af lavendel
Når vinteren og frost er slut, og foråret kommer, bør du beskære dine lavendler, for at undgå at de bliver højbenede og bare forneden. Alternativt kan det være nødvendigt at omplante dem i et dybere hul - dette sker bedst i planternes hvileperiode (fra oktober til april)