Gladiolus, storblomstrende. Planterne har meget lange, sværdformede blade og store farvestrålende, tragtformede blomster i lange aks. Meget velegnet som afskårne til vaser.
Dyrkning: Gladiolus holder af næringsrig, gerne kalkholdig, jord, der er fugtighedsbevarende. Den ønsker fuld sol og en lun, beskyttet vokseplads. Gladiolus er ikke vinterhårdfør, og løgene graves op efter nedvisning og opbevares køligt og frostfrit.