Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Varmemåtte 230V, 50x23cm

  • Fremme spirring af frø
  • Fremmer roddannelse på stiklinger
  • Kan, i kolde perioder, bruges som undervarme for planter i potter, f.eks i drivhuset

Angiv antal

Samlet pris

349,00 kr.

Med undervarmen spirer frø bedre og sikrere og stiklinger slår hurtigere rod. 

Stil minidrivhuset, kummer eller potter med bakke direkte på varmemåtten, fra såning og indtil spiring. Måtten opvarmer jorden til ca. 29 grader, hvilket bidrager til øget kondens i f.eks. minidrivhuse med låg, og derfor skal der luftes omhyggeligt ud. 

Når de små planter er 2-3 cm og har fået karakterblade, kræves der ikke længere undervarme. For at få fyldige og kraftige planter kræves der nu meget lys, og den mest fordelagtige temperatur er cirka. 16-18 grader.

Varmemåtten kan også bruges når en mindre plante skal omplantes fra f.eks. et minidrivhus til en større potte. Her bliver roddannelsen fremmet ved hjælp af undervarmen.

Anbring varmemåtten på en tør og plan flade, gerne af træ, eller på en polystyrenplade. Sørg for at underlaget ikke har skarpe kanter, som kan punktere måtten.

  • Anbring varmemåtte på en tør og plan flade. Sørg for at at underlaget ikke har skarpe kanter, som kan punktere måtten.
  • I æsken er måtten bøjet, men den retter sig ud og bliver plan, når den sluttes til 230 V og bliver varm.
  • Stil minidrivhuset, kummer eller potter med bakke på måtten. Husk at potter med hul i bunden ikke må placeres direkte på måtten, men altid skal stå i en bakke. 


Vi er stolte af at kunne præsentere et helt nyt sæt af plantebelysning, som vil revolutionere forkultiveringen for hobbyavleren. Med vores nye udstyr kan du nu forkultivere i kælderen, udhuset eller hvor du har lyst.

OBS! Den viste gavepakke er desværre udgået af sortimentet, og delene skal købes separat.

Gå tilbage til køb af frø...

Den rigtige varme og den rigtige belysning betyder alt for at få frø til at spire, men planterne behøver ikke nødvendigvis dagslys. Med de viste dele fra gavepakken (varmemåtte, vækstlys og stativ til ophæng) kan du forspire hvor du ønsker, og med fremragende resultater. Varmen fra måtten giver frøene de perfekte forhold til at spire. De kan vokse op til dobbelt så meget på den måde. Belysningen er omhyggeligt afprøvet i både form og funktion til at give et optimalt lys til planterne. Nu kan du dyrke, hvor du vil og når du vil, til en rimelig pris. 

 Du kan også bruge belysningen til overvintringen af sydhavsplanter som oliven, citrus planter, hibiscus mv. 

 Tyvstart foråret

 At forspire er ikke nødvendigvis noget, man skal, men det er en glæde. Mange planter kan sås direkte i bedet eller i gårdhaven og vokser og blomstrer fint alligevel, dog senere på sæsonen. Men at så de små frø indenfor, se dem vokse sig stærke, og at tage sig af dem og give dem den bedst mulige start, er godt for humøret og positivt for psyken. For når man står der med jord under neglene bobler lykken og forventningens glæde indeni.

 Hvornår tiden er inde til at så de små frø varierer fra plante til plante. Den mest enkle måde at finde ud af det på, er ved at kigge på spiringslinjen på frøposens bagside eller på frøsiderne i kataloget. Starter man tidligere end anbefalet, kan man få høje og dinglede planter til udplantning, når frosten er væk og jorden tilstrækkelig varm. Begynder man senere, går der ekstra tid inden blomsterne kan plukkes og man har tabt en af fordelene ved at forspire – at få en tidlig sommer i haven. Når man begynder, er det vigtigt, at de grønne spirer får tilstrækkeligt med lys. De fleste spirer bør have ekstra lys udover det, som solen kan tilbyde på den her tid af året. Ellers bliver de lange og ranglede.

 Nogle planter kan sås tidligt på året. Det kan f.eks. stokrose, pelagonie, chili, artiskok og kæmpeverbena. Disse frø skal ned i mullen allerede i januar eller februar i såboksen/minidrivhuset. Disse frø behøver meget tid for at vokse sig stærke inden de bliver flyttet ud. For at give dem en ekstra god start, kan man give dem lidt varme nedefra fra f.eks. en varmeplade eller en varmemåtte. Det gør jorden varm og giver frøene bedre vækstbetingelser.

 Det er også nu, at vinterens forspiring skal planlægges. Den som tidligere har forspiret ved, hvor let det er at komme til at så for mange frø af en slags. Man vil jo ikke fylde hjemmet med krukker når planterne har vokset sig store, så det er godt at overveje hvilke sorter man vil have og hvor mange man skal have af hver sort til sidst.

Ugerne går og når det rigtige forår nærmer sig fyldes vindueskarme, bænke og måske en ganske almindelig stol med små spirende planter. Alle kræver de opmærksomhed og omtanke. Og bagefter kvitterer de for den ved at vokse sig store og flotte. At forspire er at opleve liv fødes. Uden at forringe naturens egen indsats, så er du faktisk med til at starte foråret. I hvert fald i din egen have.