Slyngende og rankende planter kan noget helt unikt, som gør dem næsten uundværlige i haven. De kan udsmykke lodrette vægge, kedelige hegn og udhuse, klatre til tops i levende og døde træer og krone dem med blomster - eller danne skyggefulde, blomstrende og duftende tag over terrasser og pergolaer, nogle sågar med spiselig frugt til glæde for mennesker og dyr.
De planter vi omtaler som slyngplanter, er karakteristiske ved deres evne til på den ene eller den anden måde at kunne klatre til vejrs. De har dog vidt forskellige måder at nå deres mål på - og når du skal vælge en slyngplante, skal du være klar over hvordan de gror, så du kan finde den helt rigtige plante til stedet….eller omvendt: det helt rigtige sted til den plante, der har slynget sig helt ind i hjertet på dig, og nu bare MÅ hjem i haven og gro. Ved du, hvad du kan forvente af din nyindkøbte slyngplante? Ellers læs med her