Levering mulig før:
Blomsterfarve
Max. højde
Blomstringstidspunkt
Anvendelse

Få succes med frugttræer & frugtbuske

Amerikanske Blåbær 'Patriot'

(Latin: Vaccinium corymbosum 'Patriot')
Bladfarve Amerikanske Blåbær \'Patriot\' Vaccinium corymbosum \'Patriot\' Grønne
Maks. hjde af Amerikanske Blåbær \'Patriot\' Vaccinium corymbosum \'Patriot\' Maks. højde 1 meter
  Fuld sol
Vælg mellem 1 varianter og se pris, minimum antal og leveringstid nedenfor
Potte, A-kvalitet 40-60 cm

Antal

Samlet pris for 1 stk:

Amerikanske Blåbær 'Goldtraube

(Latin: Vaccinium corymbosum 'Goldtraube)
Bladfarve Amerikanske Blåbær \'Goldtraube Vaccinium corymbosum \'Goldtraube Grønne
Maks. hjde af Amerikanske Blåbær \'Goldtraube Vaccinium corymbosum \'Goldtraube Maks. højde 2 meter
Blomsterfarve Amerikanske Blåbær \'Goldtraube Vaccinium corymbosum \'Goldtraube Blomsterfarver: Hvide
Blomstrer: Forår
  Sol / Halvskygge
Frugter: Smag: Blød dejlig blåbærsmag. Frugtkød: Saftig tynd blåhvid skræl. Størrelse: Fine fladrunde bær Udbytte: Meget stort udbytte hvert år. ... Læs mere her »
Vælg mellem 1 varianter og se pris, minimum antal og leveringstid nedenfor
Potte, A-kvalitet 40-60 cm

Antal

Samlet pris for 1 stk:

Amerikanske Blåbær 'Reka'

(Latin: Vaccinium corymbosum 'Reka')
Bladfarve Amerikanske Blåbær \'Reka\' Vaccinium corymbosum \'Reka\' Grønne
Maks. hjde af Amerikanske Blåbær \'Reka\' Vaccinium corymbosum \'Reka\' Maks. højde 2 meter
Blomsterfarve Amerikanske Blåbær \'Reka\' Vaccinium corymbosum \'Reka\' Blomsterfarver: Hvide
Blomstrer: Forår
  Sol / Halvskygge
Frugter Smag: Meget aromatisk sød syrlig smag. Frugtkød: Meget fast saftigt med tynd skræl. Størrelse: Store fine fladrunde bær Udbytte: Meget stort regelm&ae... Læs mere her »
Vælg mellem 1 varianter og se pris, minimum antal og leveringstid nedenfor
Potte, A-kvalitet 40-60 cm

Antal

Samlet pris for 1 stk:

Lyserød blåbær 'Pink Lemonade'

(Latin: Vaccinium 'Pink Lemonade')
Bladfarve Lyserød blåbær \'Pink Lemonade\' Vaccinium \'Pink Lemonade\' Grønne
Maks. hjde af Lyserød blåbær \'Pink Lemonade\' Vaccinium \'Pink Lemonade\' Maks. højde 25 centimeter
Blomsterfarve Lyserød blåbær \'Pink Lemonade\' Vaccinium \'Pink Lemonade\' Blomsterfarver: Hvide / Rosa
Blomstrer: Forår
  Sol / Halvskygge
Lyserød blåbær. 'Pink Lemonade ", Vaccinium' Pink Lemonade", er en helt enestående  blåbærplante - eller rettere sagt ”lyserødbærplante"... Læs mere her »
Vælg mellem 1 varianter og se pris, minimum antal og leveringstid nedenfor
Potte, A-kvalitet 40-60 cm

Antal

Samlet pris for 1 stk:

Vild Blåbær

(Latin: Vaccinium myrtillus)
Bladfarve Vild Blåbær Vaccinium myrtillus Grønne
Maks. hjde af Vild Blåbær Vaccinium myrtillus Maks. højde 15 centimeter
Blomsterfarve Vild Blåbær Vaccinium myrtillus Blomsterfarver: Rødviolet
Blomstrer: Forår
  Fuld sol
Vild Blåbær Velkendt som bundvegetation på sur bund i lyse skovområder i en stor del af Norden. Kræver surbundsgødning. Løvfældende dværgbusk med rødvio... Læs mere her »
Vælg mellem 2 varianter og se pris, minimum antal og leveringstid nedenfor

Antal

Samlet pris for 1 stk:


Bestøvnings-oversigt

Måske er bestøvning ikke lige det, der tænkes mest over, når man er ude og købe et frugttræ til haven, men faktisk er det nødvendigt at have i tankerne. De fleste frugttræer kan nemlig ikke bestøve sig selv.

For at vise et eksempel, prøver vi her at tage udgangspunk i et æbletræ af sorten Filippa

Alle Filippa æbletræer er i bund og grund kloner af det samme oprindelige æbletræ fra 1881.

Derfor har alle Filippa æbletræer også præcis de samme gener og fordi at æblet ikke er selvbestøvende, så kan to Filippa æbletræer heller ikke bestøve hinanden. Der skal nogle andre gener til.

Frugttræer og buske der, med få undtagelser, kræver en anden sort til bestøvning:

Hvilke sorter, der bestøver hinanden, kan der skabes overblik over, ved at klikke ind på bestøvningsoversigterne her nedenfor.

Bestøvningsoversigt for Æble

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvom de fleste frugttræer kræver en anden sort til bestøvning, så er der undtagelser. 

Her nedenfor er listet nogle eksempler på selvbestøvende frugttræer:

 

Til de små haver...

At der skal bruges en bestøver, kan give problemer i små haver, hvor der ikke er plads til flere frugttræer, og hvor der ikke lige findes frugttræer af samme art i nærheden.

Her kan et familie-træ være løsningen, da der er podet flere sorter på samme træ.

Familie-træer fås både i æble, pære, og kirsebær.

Dværgtræer kan være en anden løsning og er eksempelvis ideelle til meget små haver og til altaner. 

Der findes et stort udvalg af frugttræer på dværgstamme, herunder æble, blomme, pære og kirsebær.

Du kan se vores udvalg af dværgtræer her.

Plantning og videre pasning af frugttræer og frugtbuske

At få succes med frugttræer og -buske er ikke svært, så længe at der i valg af placering m.m. tages forbehold for de enkeltes krav og betingelser til voksestedet.

 

Lys/skygge:

Som udgangspunkt vil de fleste frugttræer og frugtbuske gerne placeres, så de står beskyttet for den værste vind og gerne i fuld sol.

Nogle frugtbuske trives dog fint i halvskygge, bl.a:

Er du i tvivl, kan du altid klikke ind på de enkelte og læse meget mere om deres krav til lys m.m.

 

 

Vind:

Frugttræer og frugtbuske tåler vind, men det kan gå ud over bestøvning og derved frugtsætningen. 

Derfor bør man placere sine frugttræer og buske så beskyttet, som overhovedet muligt.

Lidt vind tager de ikke skade af, men direkte påvirkning af kraftig vesten- og østenvind bør undgås.

 

Jordbund:

De fleste frugttræer og frugtbuske kræver en relativ god havemuld.

Det er vigtigt at jorden, ikke er for våd eller for tung. Er jorden meget tung og lerholdig, trænger vandet dårligt ned gennem jordlagene, hvorfor det er vigtigt at få vendt en god portion sand ned i jorden, når træet sættes.

På den måde forhindres det, at der står vand i plantehullet, hvilket ellers kan give skader på rodnettet.

Du kan altid jordforbedre med fx en god kompost som eksempelvis jordforbedring.

Jordforbedring vendes i den eksisterende jord i blandingsforholdet 1 del jordforbedring til 3 dele havejord.

Er din jord meget sandet, vil det være en fordel at vælge frugttræer på vildstamme. Frugttræer på vildstamme, vokser kraftigere end normale frugttræer.

 

Husk at blåbær skal plantes i surbundsjord.

Her kan der med fordel anvendes en blanding af lige dele grov spagnum og havejord.

 

Når træet er plantet..

 

Frugttræer og frugtbuske er lette at passe, dog kan frugtsætningen, og derved udbyttet, være meget afhængigt af, hvor godt planten har det.

Er planten placeret korrekt og er der meget liv i jorden, vil det også bære mere frugt.

 

Vanding:

Det er vigtigt at vande nyplantede frugttræer og buske hele 1. vækstsæson.

Det vil sige, at plantes der i efteråret, skal der vandes hele det følgende forår og sommer.

Det er vigtigt at vande, da det har en stor betydning for, hvor hurtigt planten kommer i vækst - jo hurtigere planten kommer i vækst, desto hurtigere kan der høstes frugter.

Som oftest vil det være nødvendigt at vande 1-2 gange om ugen, hvis der dybdevandes.

En god tommelfingerregel er, at det er nødvendigt at vande, hvis jorden er tør i de øverste 5-7 cm. Der er vandet tilstrækkeligt, når jorden er våd 10-15 cm nede.

En let måde at give de nysatte frugttræer vand på, er ved at give hvert træ en vandingspose, som så fyldes op med vand 1-2 gange ugentlig.

Vandingsposen sikrer at vandet bliver frigivet over en længere periode, så træet kan nå at bruge vandet, før det fordamper fra jorden.

Plantes der frugtbuske, kan der med fordel vandes med en siveslange.

Siveslangen kobles til vandhanen, som tændes i en time eller to, en til to gange ugentligt.

 

Gødskning:

Frugttræer og -buske kræver ikke en masse gødning, men har dog godt af at få et lille tilskud et par gange hen over vækstsæsonen.

Her er det bedst at bruge en organisk gødning, da den sikrer en langsom frigivelse af næringsstofferne, samtidig med at den gavner mikrolivet i jorden. 

Man kan også hjælpe sine frugtbuske og -træer godt på vej ved at tilføre jorden en særlig form for svampe, nemlig mychorriza-svampe.

Ude i naturen har de fleste træer og buske nemlig et samarbejde med bestemte arter af svampe, som findes i jorden. 

Svampene kan ikke selv danne fotosyntese, hvorfor de modtager sukkerstoffer fra planten.

Svampene kan, til gengæld, videregive mange næringsstoffer til planten, som planten ikke selv kan optage. Svampene har et enormt og vidtforgrenet rodnet, også kaldet svampe-hyfer, der gør dem i stand til at opsamle næringsstoffer langt mere effektivt end mange træer og buske.

Derfor er disse svampe også gode at have i jorden, men findes ikke alle steder.

De kan tilføres til jorden ved at bruge et produkt som eksempelvis Bio-aktivator.

Bio-aktivator blandes i jorden, når træet plantes.

 

Beskæring:

Man foretager beskæring af frugttræer af flere grunde, men oftest er det for at sikre mest mulig luft og lys til alle grene.

Beskæring af frugttræerDet giver en bedre modning af frugterne og minimerer risikoen for svampe angreb, som eksempelvis skurv. Frugttræer skal også beskæres, hvis træet rammes af sygdomme som frugttræskræft.

Du skal altid klippe en syg gren af et stykke under det sted, hvor grenen er angrebet.

På den måde kan et sygdomsangreb fjernes før at hele træet bliver angrebet.

Derudover beskærer man for at forme træet, så man nemt kan nå alle frugter.

Man skal, som udgangspunkt, beskære et frugttræ så lidt, som overhovedet muligt, da et træ ofte selv finder en naturlig balance i sin vækst.

Hver gang et træ beskæres, ødelægges denne naturlige balance og eksempelvis kan en hård beskæring, af et gammelt frugttræ, skabe en modreaktion hvor træet sætter en masse vanris for at kompensere for de grene, der er blevet fjernet.

Vanris sidder meget tæt og sætter ikke frugter, hvorfor man bør undgå dem.


Man kan dele frugttræer op i to overordnede beskæringsgrupper:

 

Gruppe 1:
Grundlæggende får man mest ud af sine æble- og pæretræer, hvis de beskæres ofte og korrekt.

Beskæringen af æble- og pæretræer i vinterhalvåret, fx i februar, da det er let at komme til og samtidig undgår man svampesygdomme.

Gruppe 2:

Består af Blomme- og kirsebærtræer der skal beskæres så lidt, som muligt.
Skal du beskære blomme- og kirsebærtræer, er det bedst at gøre det i de perioder, hvor der er blade på træerne. Her er beskæring, lige efter frugtfald i det tidlige efterår, mest optimal.

Beskæring af frugtbuske:

Frugtbuske skal beskæres og det gøres ofte over en 3-årig periode. De første par år efter udplantning, skal busken bare have lov til at vokse, men herefter så fjernes grenene når de er 3 år gamle.

På den måde bliver busken fornyet og man sikrer herved at busken forbliver vital og sætter mange frugter.

Se flere gode video guides til hvordan du planter frugttræer og frugtbuske

 

Skadevoldere i frugttræer og -buske

Frugttræer og buske er for det meste sunde, men de kan dog blive angrebet af forskellige skadevoldere.

Ofte er angrebene ligegyldige, som hvis der er tale om bladlus og meldug, men andre skadevoldere kan ødelægge frugterne på planten eller slå planten ihjel.

Mindre skadelige angreb:

  • Skurv
    • Svamp, der forsager pletter på blade og frugter af eks. pære og æble. Forårsager bladfald og plettede/deforme frugter.
    • Behandles forebyggende med svampefri.
  • Meldug
    • Svamp, der forårsager hvide belægninger på bladene. Kan resultere i tidligt bladfald. Meldug kan også være et symptom på, at der gødes for meget.
    • Behandles forebyggende med svampefri.
  • Bladlus
    • Udsuger bladene, der derfor bliver ødelagte. Angreb ses særligt i kirsebærtræer. Alvorlige angreb fra bladlus ses primært på unge træer og kan hæmme træets vækst, men er ellers harmløse.
    • Behandles forebyggende med fangeplader, nyttedyr eller Insektfri.
  • Viklere (orm i frugterne)
    • Ormene er larver af den lille gruppe af sværmere, som kaldes viklere. Viklere er en lille sommerfugl, som man kun sjældent lægger mærke til. Sommerfuglen lægger æg i blomsten på særligt æble og blomme. Æggene udvikler sig til de små larver, der kan findes inde i frugterne.
    • Behandles forebyggende med viklerfælder.

Alvorlige angreb:

  • Frugttræskræft
    • Rammer særligt kirsebær og æbletræer. Symptomerne på frugttræskræft viser sig blandt andet som sår på barken, udflåd af harpiks og hæmmet vækst.
    • Behandles ved at beskære de angrebne grene ned i det raske ved. Frugttræskræft spredes let fra træ til træ, så det er vigtigt at fjerne det afklippede materiale fra haven og at man husker at afspritte beskæringssaksen mellem hvert klip. Dette kan gøres med sprit.

Grundstammers betydning for træets vækst

Fra naturens hånd bliver de fleste frugttræer alt for store til at de kan være i en almindelig have.

Eksempelvis kan et pæretræ bliver 10-12 meter højt og 6 meter bredt, hvilket er alt for meget til en almindelig parcelhushave. 

Man har istedet fundet ud af at pode frugttræer over på en rod fra et træ, med mindre kraftig vækst, og man ender derfor op med et træ, som vokser langt mindre kraftigt og ikke bliver så stort.
På den måde kan man styre, hvor stort et træ er i stand til at vokse sig.

Her nedenfor er der links til oversigter over grundstammer og hvor kraftig væksten på et træ vil være, alt efter hvilket grundstamme, der benyttes:

Til meget små haver og til altaner kan der købes træer podet på dværgstamme, mens at træer på vildstamme er gode at plante på meget sandet jord.

Vil du have store frugttræer eller frugttræer med høj stamme, skal du også vælge et frugttræ podet på en vildstamme.

Mængden af frugt træet kan producere og bære, hænger meget sammen med hvor kraftig væksten er.

Så jo kraftigere vækst, jo mere frugt vil træet bære.

Til almindelige haver bruges der en grundstamme, som har cirka 50% af træets naturlige vækst.

 

Typer af frugttræer

Der findes mange forskellige typer frugttræer, som kan bruges til noget forskelligt. Herunder har vi listet de forskellige varianter af frugttræsstørrelser.

Størrelser på frugttræer

  • Halvstamme (den mest almindelige)

    Det mest almindelige er, at frugttræerne bliver solgt som 2 års træer på halvstamme. 

    Dvs. at der ca. er 60 cm, hvor der ikke er grene og der er ingen gennemgående topskud. 

    Der vil typisk være 3-5 sidegrene.

  • Dværgtræ 

    Dværgtræer kan være en anden løsning og er eksempelvis ideelle til meget små haver og til altaner. 

    Der findes et stort udvalg af frugttræer på dværgstamme, herunder æble, blomme, pære og kirsebær.

  • Spindeltræ

    Denne form bruges typisk hvis man, for eksempel vil lave en mindre hæk eller have et frugttræ med en gennemgående stamme. 

    Spindeltræet kommer med en gennemgående stamme og er produceret på en vildstamme

  • Alletræer Man kan købe nogle sorter af frugttræer som større træer. Nogle af sorterne er opstammet, hvilket vil sige ca. 180 cm stamme plus krone, andre sorter har grene ned til jorden. Typisk er alle større træer podet på vildstamme.                                                                                                                                 

  • Espalier frugttræer  Nogle sorter kan købes færdige som espalier, enten med to eller fire etager. De er forberedt på den måde, at de har vandrette grene til begge sider af hovedstammen. Typisk er nederste grensætning mellem 40-60 cm fra jorden og der er 30-40 cm mellem hver grensætning.

  • Frugttræer til hæk En lidt anderledes måde at have frugttræer, er at plante dem som hæk, du kan læse mere om plantning af frugttræer til hæk her

Specialstørrelser:

Haveinspirations artikler:

 
Rigtig god fornøjelse med frugt fra egen avl!

Med venlig hilsen
Bjarne Schou Andersen
Indehaver af Plantetorvet.dk