Gå til hovedindhold Spring til søgning Gå til hovedindhold
Menu

Kristtorn Blue Prince er et stedsegrønt, kompakt træ ofte flerstammet og velegnet som hæk eller præsentsplante i haver og parker. De blanke blågrønne blade med læderagtig struktur har bløde kanter og kræver ikke specialpleje; planten tåler beskæring og danner ny vækst med takket bladkant. I maj blomstrer ældre planter med mange små, hvide blomster og behagelig duft, mens planten bærer udelukkende hanlige blomster og giver derfor ingen bær, men er fremragende bestøver for andre meserveae-sorter. Den trives i humusrig, fugtighedsbevarende, veldrænet jord, kan placeres i skygge og tåler både sur og kalkholdig jord og forskellige havejordtyper, også som gruppe eller enkeltplante. Måske du også vil se alle øvrige Prydbuske

Beskrivelse

Kristtorn 'Blue Prince'

Vækst
Stedsegrøn. Mindre træ, ofte flerstammet, hvorfor det unge træ mere minder om en busk. Ældre træer udvikler dog en eller få gennemgående stammer og får tydeligt pyramidal kroneform. Tåler beskæring.

Løv
Bladene er mørkt blågrønne, unge blade kan have et næsten violet skær.
De blanke, læderagtige blade har bløde takker i randen og er derfor mere "venlige" at omgås end de klassiske kristtorn.
Ældre træer får ofte helt glatte blade fuldstændig uden tornet rand. Skæres planten kraftigt tilbage, får nyvæksten atter takket bladrand.
Stedsegrøn. Bladene sidder på planten året rundt.

Bark
På unge skud grøn, grønbrun og med violet skær især i koldt vejr, senere lysegrå og oftest glat. Ældre stammer kan have runde, hævede korkpunkter.

Blomster
I maj måned ses på ældre planter masser af ganske små, hvide blomster, der har en let og behagelig duft.

Frugt
Blue Prince bærer udelukkende hanlige blomster og sætter derfor ingen bær. God bestøver for andre sorter af kristtorn i meservae-type, de såkaldte "blå" kristtorn.

Vækstforhold
Træet vokser naturligt på fugtig bund i skygge under større træer og føler sig derfor hjemme i humusrig, fugtighedsbevarende, men veldrænet jord, gerne i skygge for den hårdeste morgensol.
Anvendes enkeltvis eller i grupper i haver og parker. Også anvendelig som hækplante, da den tåler beskæring, også med hæksaks.

Plantning:
Tåler både sur og kalkholdig jord, samt naturligvis almindelig næringsrig, men veldrænet havejord . På tung lerjord løsnes og drænes jorden og der bør tilsættes lidt grus/sand samt jordforbedring der kan tilføre struktur. På let sandet jord tilsættes jordforbedring.

Archetypes: Plante
Blomstringsperiode: Forår, Sommer
Anvendelse: Hæk
Bladfarve: Blålige , Grønlige
Optimale vækstbetingelser: Fuld sol, Halvskygge, Skygge
Bredde: 120-150, 90 - 120 cm
Lysforhold: Skygge, Fuld sol
Afskæring: Ja
Højde: 200-400, 100 - 200 cm
Vækst: Moderat, Langsomtvoksende
Vækstform: Kompakt
Hårdførhed: Fuldt
Frugter str.: 1 -, 1 - 5
Placering: Sol / halvskygge
Blomstrings 3: Maj- Maj
Hoved kategori: Prydbuske
Bladfarve 2: Blågrønne
Anvendelse 1: Haver og parker
Blomster str.: 1 -, 1 - 5
Blomsterfarve: Hvide, Hvid
Anvendelse 4: Hække
Blad form: Lancetformede
Kategori: Kristtorn
Anvendelse 2: Hække
Bladfarve 1: Blå
Bestøvning: Han -og hunplanter
Blomstring: Maj, Jun
Gødningsniveau: Mellem

Kristtorn (Ilex) er en bladbærende stedsegrøn plante, som udviser stor naturlig varians i både vækstform og bladtype.
De blanke og læderagtige blade kan være mere eller mindre tornede - og de små dværgkristtorn er helt uden torne.
Den oprindelige form af grønbladet kristtorn (Ilex aquifolium) er hjemmehørende i danmark og ses stadigt vildtvoksende, især i Øst- og midtjylland.

Hunplanter bærer bær, under forudsætning af at de små, hvide blomster bliver bestøvet af en sort med hanlige blomster. Enkelte sorter er tvekønnede og klarer derfor sagen selv. Kristtornens bær er typisk røde, men der findes sorter med gule, orange, hvide eller sorte bær. Bærrene pynter i haven i vinterperioden - og glæder i mange fuglemaver om vinteren. 

Kristtorn kan udvikle sig til en stor busk, eller sågar et helt stort træ, hvis det får lov.
Det gør det sjældent, fordi vi klipper af kristtornene for at bruge grene, blade og bær i dekorationer....eller fordi vi vil have en klippet skulptur eller en hel hæk, i stedet for fritvoksende planter. Kristtorn er nemlig også velegnet som hækplante. 

 Kristtorn har været flittig til at danne varianter med afvigende bladformer og -farver. Gennem tiden har opmærksomme gartnere har været hurtige til at finde, navngive og markedsføre dem . Gå på jagt i sortimentet og find din favorit