Forsiden

Plantetorvet.dk søger erfaren software udvikler

Plantetorvet.dk søger en erfaren software udvikler til varetagelse af den videre udvikling af webshoppen og tilknyttede it-systemer til ansættelse snarest. Webshoppen har været under udvikling gennem mange år i samarbejde med en ekstern leverandør, men nu er tiden kommet til, at virksomheden fremadrettet har intern it, som – i samarbejde med den eksterne virksomhed – skal sikre, at webshoppen udvikler sig.

Vi søger en erfaren software udvikler, der kan vedligeholde og videreudvikle it-systemet, som er et Linux-baseret system baseret på PHP, MySQL, Javascript og tilknyttede teknologier. Arbejdet vil bestå af løbende vedligehold og løbende tilpasninger, ligesom der vil være egentlige udviklingsopgaver. Hertil kommer at det forventes, at der pga. systemets alder må forventes en del refactoring for at skabe en klarere fremadrettet systemarkitektur.

Vi forventer, du har erfaring med

- PHP, MySQL
- Java, JavaScript, jQuery
- HTML og CSS
samt kendskab til udviklingsværktøjer som Google API’er, Github, Eclipse og Linux Debian.

Om dig selv kan du stå inde for, at

- du har 10 års erfaring som software udvikler med tilsvarende systemer og teknologier
- du er i stand til selvstændigt at administrere dine opgaver ansvarsfuldt og effektivt
- du har forståelse for, at systemets udvikling skal respektere den daglige drift
- du elsker en varierende arbejdsdag med en blanding af vedligehold og udvikling
- du lever op til deadlines og øvrige aftaler som en selvfølge
- du skal kunne sætte dig ind i virksomhedens processer for, på sigt, at kunne fortsætte udviklingen i overensstemmelse med de behov som opstår heraf

Vi kan tilbyde dig

- en arbejdsplads med mange fagligheder hvor det til tider går rigtigt stærkt
- løn efter kvalifikationer
- store frihedsgrader

Om Plantetorvet.dk

Plantetorvet.dk startede i 2003 og er i dag det førende online havecenter i Danmark. Kvalitet og faglighed er i højsædet, og vi tilbyder det største og bredeste udvalg inden for haveplanter, havetilbehør og anlægsmaterialer. Plantetorvet.dk er i stadig udvikling og vækst, hvorfor der altid er spændende udfordringer.

Arbejdssted: Plantetorvet.dk flytter til årsskiftet i nye, flotte lokaler nær Randers NV, hvorfor dette vil blive den primære arbejdsplads fra årsskiftet.

Ansøgning: Vi læser ansøgninger løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Bjarne Schou Andersen på +45 2032 7557 eller på

mail: bsa@plantetorvet.dk

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Begrundet ansøgning med fuldt CV skal udarbejdes i PDF, og sendes elektronisk til

mail: info@plantetorvet.dk

Ansøgningsfrist: snarest muligt – vi behandler ansøgningerne løbende.