Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Nordmannsgran Juletræ

Tilbehør
  • 349,95 kr.

Angiv antal

Samlet pris

499,95 kr.

Bemærk dette er en sæsonvare som leveres i perioden fra uge 47 til uge 52

Køb dit juletræ med levering lige til døren. Du kan bestille dit juletræ helt frem til 22. december 2020 eller så længe lager haves. 

Nordmannsgran er danskernes favoritjuletræ. Faktisk vælger helt op til 80% netop denne sort. Det gør de, fordi det langt mere holdbart end andre typer gran, der hurtigt begynder at drysse, når det kommer indenfor. Nordmannsgran kan holde i flere uger. Desuden er det et tæt og kraftigt træ med flade nåle der ikke stikker. 

Hold juletræet frisk og grønt

Et fældet juletræ skal behandles på samme måde som en buket blomster. I hvert fald hvis du vil have det til at holde så længe som muligt. Lad træet stå og sunde sig udenfor i et par dage, inden det skal ind i den varme stue. Sæt det i en spand vand, eller læg det ned i det fugtige græs.

Når træet kommer indenfor, så hold det lidt væk fra brændeovnen og radiatoren. Vælg en juletræsfod, der fungerer på samme måde som en vase, så træet kan trække vand og hæld nyt vand på hver dag. Det vil holde træet saftigt og grønt ekstra længe og samtidig mindske brandfaren, der især er aktuel, hvis du tænder træet med levende lys efter det har stået inde i nogle dage. 

Genbrug træet i krukkehaven

Et træ, der vokser i potte, kan godt tåle at komme ind i stuen som juletræ, og bagefter kan det sættes ud i haven igen. Det er bedst, hvis træet bare er inde en enkelt aften, da den varme og tørre luft kan gøre skade på grenene. Husk at vande pottejorden godt, og sprøjt gerne træet over med vand, når du sætter det ud igen, så nålene kan få noget af deres fordampede fugt tilbage.

De pottede juletræer fra Plantetorvet.dk er produceret specielt som juletræer. De egner sig fint til at blive plantet ud i en krukke, hvor de vil skabe liv og rygrad i krukkehaven hele vinteren. Men hvis formålet er et få et træ, der etablerer sig godt i haven, skal du hellere vælge en anden type træ med et kraftigere rodnet. 

Et smukt juletræ leveret lige til døren

Fra grankoglens frø bliver sået, til man har et juletræ i mandshøjde, går der 8-10 år, og undervejs bliver træet passet og beskåret, så det udvikler en flot og åben grenvækst og en smuk og harmonisk symmetri. Årets juletræer fra Plantetorvet.dk er alle produceret i Danmark og udvalgt omhyggeligt for at sikre, at de har den helt rigtige form, farve, kvalitet og højde. Kun det bedste er nemlig godt nok, når vi skal sende træer ubeset. Træet bliver leveret direkte til døren på din adresse i et net, så grenene ikke bliver beskadiget. 

Bladfarve Grøn
Jordbund Let
Lysforhold Fuld sol, Halvskygge

Vi anbefaler også

Sirius Knirke Drop Down lyskæde

Sirius Knirke Drop Down lyskæde

Sirius Knirke Drop Down lyskæde 273 LED Varm hvid

349,95 kr.