Den mest populære størrelse.
Angiv antal
Samlet pris
Vækst
Lavendel 'Hidcote Blue' er en stedsegrøn eller vintergrøn halvbusk, der egentligt er hjemmehørende i Middelhavs-området. Væksten er meget tæt, med opstigende grene og hele planten dufter meget aromatisk.
'Hidcote Blue' regnes for, sammen med 'Munstead', at være den mest hårføre sort til Dansk klima.
Lavendel er tørke tålende og skal helst plantes i fuld sol. Rodnettet er kraftigt og vil, på lette jorde, være i stand til at søge langt ned.
Løvet er sølvgråt og bladene er små, aflange og tykke, hvilket alt sammen er med til at beskytte planten mod udtørring.
Selvom det er en plante, som tåler tørke, så trives de bedst med en placering i let fugtig og muldrig havejord, gerne iblandet sand for at give ekstra dræn. Lavendel trives på ingen måde i en tung, våd jord eller på en placering i skygge.
Her vil de vokse dårligt og roden udvikler sig dårligt. De kan også have tendens til at få svamp, hvis de ikke får tilstrækkeligt med sollys.
'Hidcote Blue' bliver typisk 40 cm. høj og 50 cm. bred og har en årlig tilvækst på 25 cm.
Blomster
'Hidcote Blue' får små, blå blomster i oprette aks. Blomstringen varer længe løber fra juni og hen til august. Hvis man klipper blomster standene af, når de er afblomstret, kan planten muligvis nå en ekstra blomstring først på efteråret.
Blomsterne dufter fantastisk og tiltrækker massevis af sommerfugle, bier og humlebier til sig, fordi de indeholder store mængder af pollen og nektar.
Lavendel er en god bi-plante i sig selv, men kan med fordel plantes i kombination med sommerfuglebusk, blåkant, purpur solhat, pileurt mf.
Et godt bunddække til lavendel vil være krybende timian.
Du kan se flere forslag til bi-venlige planter her.
Frø
Lavendel sætter mange frø, men de spirer kun sjældent i Danmark.
Sundhed
Lavendel 'Hidcote Blue' er en meget hårdfør sort, der kun sjældent bliver ramt af sygdomme. På hårde vintre kan planten fryse tilbage, men den vil næsten altid skyde på ny fra bunden af. Tilbagefrysning kan forhindres ved at dække planten med grangrene.
På en forkert placering i haven, vil lavendel udvikle sig dårligt og have tendens til at få svampeangreb.
Anvendelse
Lavendel anvendes bl.a. som kantplante, til lave hække, i stenbedet og i kommerciel gartneriproduktion.
Lavendel bruges i parfumer, som krydderi og i æteriske olier.
Der plantes 8-12 planter pr. m2. eller 5-7 planter pr. løbende m.
Øvrige forhold
Lavendel er meget let at passe og kræver ikke nogen særlig indsats, hvis bare at vækstbetingelserne er korrekte.
Lavendel kræver ikke gødning. Selvom lavendel er relativt tørke tålende, skal der vandes grundigt lige efter udplantning og 3-4 måneder frem.
Tip:
Det er en god ide at klippe lavendel tilbage en gang årligt i april måned, når frosten er overstået. Det forynger planten og resulterer i kraftig vækst og blomstring. gøres således at hele planten klippes ned i 7-10 cm. højde.
Bliver lavendel ikke klippet, bliver væksten ofte åben og ranglet, ligesom at blomstringen også bliver mindre.
Har du en gammel lavendel, som du ønsker at klippe tilbage, så husk at de kun bryder langsom fra gamle grene, så det kan tage lang tid for planten af blive flot igen.
Du kan finde flere sorter af lavendel her.
Bladfarve | Grå |
---|---|
Blomsterfarve | Blå |
Blomstring | Jul, Aug |
Lysforhold | Fuld sol |
Vækst | Normal |
Højde | 30-40 cm |
Bredde | 20-30 cm |
Duft | Ja |
Anvendelse | Krukker |