Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Vårguld 'Lynwood'

Forsythia intermedia 'Lynwood'

  • Let dyrkelig busk også under mindre optimale forhold
  • Smukke gule blomster i april-maj
  • Flotte høstfarver i en længere periode før løvfald
Mængderabat
Antal Pris
Fra 10 stk. 59,95 kr.
100 stk. Spar 11,00 kr./stk. 48,95 kr.
250 stk. Spar 25,00 kr./stk. 34,95 kr.

Angiv antal

Samlet pris

599,50 kr.

59,95 kr./stk.

Vårguld 'Lynwood'

Vækst
Hurtigt voksende busk af middelstørrelse. Velforgrenet vækst.
Unge skud oprette og uforgrenede, senere elegant buede og mere overhængende. Hårdfør og let dyrkelig.

Løv
Bladene er aflange og friskgrønne og sidder to og to overfor hinanden på buskens grene.
Meget smukke, gyldne og bronzerøde, høstfarver over en længere periode i efteråret.

Bark
Unge skud er har gylden til grønbrun bark, der er tæt besat med små, lyse korkpunkter.
Ældre stammer bliver gråbrune og det samme gør korkpunkterne.

Blomster
Kort før og i forbindelse med løvspring ses ualmindeligt rig blomstring med lysende gule blomster.
Blomsterne har ingen duft.
Blomstringen ses først på årgamle grene. Bortskæres de unge, risede skud, vil planten med tiden blive mindre blomsterrig, hvorfor denne form for beskæring frarådes. Tynd i stedet ud i ældre grene, så der bliver plads til de unge skuds udvikling.

Frugt
Under forudsætning af blomstring og bestøvning dannes en lille tør frugt, som indeholder talrige, vingede frø.
Frøsætningen er ikke iøjnefaldende, men frøædende fugle sætter pris herpå.

Vækstforhold
Fordringsløs busk, som trives på langt de fleste voksesteder, tåler sågar periodisk våd jord, omend den foretrækker en mere veldrænet jord.
Bedste blomstring opnås på en lys eller halvskygget plads, men busken vokser også under mere skyggede forhold, blot med mere sparsom blomstring.

Plantning
Plantes i almindelig næringsrig, men veldrænet havejord . På tung lerjord løsnes og drænes jorden og der bør tilsættes lidt grus/sand samt jordforbedring der kan tilføre struktur. På let sandet jord tilsættes jordforbedring.

Øvrige forhold
Grene med blomsterknopper kan drives til blomstring indendørs allerede fra nytår. Anvendelig i prydrækken af læhegn, alternativt som underlæ i flerrækkede læhegn under blot let skyggende træer. Smuk som uklippet eller klippet hæk.

Ved anvendelse som hækplante, plantes 4 planter pr. løbende meter.
I blandede hegn eller gruppevis beplantning anvendes generelt 1-2 planter pr løbende meter.

Bladfarve Friskgrønne
Blomsterfarve Gul
Efterårsfarve Gul, Bronze
Blomstring Forår
Bladtype Løvfældende
Lysforhold Fuld sol, Halvskygge
Vækst Kraftig
Bivenlig Nej
Højde 2-3 m.
Bredde 2-3 m.
Duft Nej
Anvendelse Hække
Modning Jul, Aug, Sep
Hæktype Klippet hæk, Uklippet hæk
Frugt/bær Ja
Placering Sol til halvskygge

Sådan får du succes med skov- & landskabsplanter

Løvtræsarter skal plantes fra midt i oktober. Plantningen kan fortsætte gennem hele vinteren, hvis jorden ikke er frossen, og frem til start juni. Nåletræsarter kan plantes fra midt i september til sidst i maj, dog afhængigt af vejrforhold og afbrudt af vinterperioden, hvor jorden er frossen.

Plantekvalitet

Kvaliteten af dine nyindkøbte planter er vigtig for at få succes med dine skov- og landskabsplanter. Hos Plantetorvet.dk fokuserer vi på plantens fysiske kvalitet, plantens genetiske kvalitet og plantens anvendelighed til det formål den er tiltænkt. 

Plantens fysiske udformning 

Plantens fysiske udformning sikres gennem produktionsmetoder og sortering af planterne. Vores leverandører følger De Danske Plantestandarder.

I tabellen nedenfor er de vigtigste kriterier listet: 

 

Dansk standard for skov og landskabsplanter

 

Plantens genetiske kvalitet 

Afhænger af hvor frøet er høstet eller stiklingerne klippet. Populært sagt, så ligner børn for det meste deres forældre og det gælder også for planter. Det er ofte svært at se den genetiske kvalitet af planten, men den genetiske kvalitet er af stor betydning for hvordan planten vil udvikle sig på længere sigt.

Helt konkret er det plantens genetiske kvalitet der f.eks. bestemmer hvor tidligt planten springer ud, afmodner og hvor hurtigt den vokser. For arter som er følsomme overfor forårsfrost i forbindelse med udspring, f.eks. nordmansgran, er den genetiske kvalitet derfor af meget stor betydning.

Hvorfor læhegn ?

Der er mange gode grunde til at plante læhegn. Landbrugsbedrifterne bliver større, og store ensartede monokulturer er ikke atraktive for den vilde flora og fauna.

Læhegn giver landskabet karakter og forbedre miljøet for både dyr og mennesker.

Undersøgelser viser da også, at vildtet følger læhegnene som ledeveje fra et sted til et andet. Planter man læhegn øger man værdien af ejendommen, og får dertil et meget rigere dyre- og planteliv.

Vildtremiser

Med ganske få midler kan man virkelig forbedre sin jagt på ejendommen. Her er et forslag til et vildtremise efter alle kunstens regler. Selv mindre beplantninger som kan klares på en enkelt dag, kan gøre meget for vildtet på din ejendom - f.eks ved hjælp af nedenstående vildtpakker.




Fagudtryk

Barrodsplante

Planter der levres med nøgne rødder. Det vil sige at alt jorden er rystet af og planterne er typisk bundlet i bundter med enten 10 eller 25 stk.

Omplantning

Betegner at planten flyttes fra et sted til et nyt voksested som et led i produktionsforløbet. 

Proveniens

En anden betegnelse for herkomst. For en art eller underart er proveeniensregionene et område hvor der findes tilstrækkelige ensartede økologiske betingelser, og hvor der findes bevoksninger eller frøkilder med ensartede fænotypiske eller genetiske egenskaber

Rodhals

Rodhalsen er den del der er mellem basis af de overjordiske dele af planten og det øverste af rodsystemet.

Rodskåret

Plante hvor rødderne er blevet beskåret horizontalt under dyrkning. - Betegnes med +

Sommerprikling

Omplantning af ungplanter i vækstsæsonerne i modsætning til ordinær omplantning før vækstsæsonen og efterårsomplantning. Betegnes som eks. 2/1s

Generativ formering

Plante der er fremkommet som frøplante.

Vegetativ formering

Betegnelse for formeringsmetoder der i modsætning til generativ formering ikke tager udgangspunkt i frø. Eks. 0/1/1

Tekniske størrelses betegnelser 

0/1 = Vegetativ formeret Se vegetativ formering.

1/0 = Generativ formeret Se generativ formering Etårig frøformeret plante 

1/0+ = Etårig frøformeret plante samt rodskåret

/ = Omplantning Se omplantning

0/1 = Etårig stikling

0/2 = Toårig stikling

0/1/1 = Toårig stiklingformeret plante omplantet efter der første år. 

1/2 = Treårig frøformeret plante som er omplanter efter det første år.