Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Hængende Japansk Kirsebær 'Kiku-Shidare-Sakura'

Prunus serrulata 'Kiku-shidare-sakura'

Mængderabat
Antal Pris
Fra 1 stk. 475,00 kr.
5 stk. Spar 50,00 kr./stk. 425,00 kr.
10 stk. Spar 76,00 kr./stk. 399,00 kr.

Angiv antal

Samlet pris

475,00 kr.

Hængende Japansk Kirsebær 'Kiku-Shidare-Sakura'

Vækstform:
Mindre træ med tydeligt overhængende vækstform. Oftest podet i stammehøjde.

Løv:
Unge blade er ofte let bronzefarvede, senere bliver bladene mørkegrønne.
De takkede blade er ganske store, og på undersiden lysere grågrøn.
I efteråret gyldne høstfarver over enkortere periode. Løvfældende

Bark:
Unge grene har glat og rødbrun bark med små aflange lyse korkpunkter. Ældre træer får markante tværgående korkstriber i den mørkere bark.

Blomster:
I foråret, før eller i forbindelse med løvspring ses ualmindeligt rig blomstring med stærkt fyldte rosa blomster på lange stilke.
Danner ingen frugter.

Vækstforhold:
Trives på de fleste jordtyper, der ikke er vandlidende. Ynder en lys til halvskygget vokseplads. Blomstringen varer længst, hvis træet står lidt i læ.

Plantning:
Plantes i almindelig næringsrig, men veldrænet havejord . På tung lerjord løsnes jorden og her kan der med fordel tilsættes lidt grus/sand der kan dræne jorden samt jordforbedring der kan tilføre struktur. På let sandet jord tilsættes jordforbedring.

Det anbefales af hensyn til etablering på voksestedet, at give træerne en korrekt opbinding i de første to sæsoner.

Bladfarve Grøn
Blomsterfarve Rød
Efterårsfarve Gul, Orange
Blomstring Forår
Bladtype Lancetformede
Jordbund Middel
Lysforhold Fuld sol
Vækst Middelt voksende
Højde 2-3 m.
Bredde 2-3 m.
Duft Nej
Anvendelse Haver og parker
Placering Sol

Sådan skal du plante et japansk kirsebærtræ

Vi anbefaler at du planter træet i fuld sol, for at få det bedste resultat. Hvis det ikke er en mulighed, kan japansk kirsebær dog godt trives i halvskygge.

Selvom japansk kirsebær er hårdføre træer, så er det en god ide at plante dem et sted, hvor det ikke blæser alt for kraftigt.

Når du skal plante dit japanske kirsebærtræ, er det bedst at den kommer i noget friskt og næringsrigt jord. Jorden skal helst være humusrig og leret. 

Alternativt kan planten også klare sig i en knap så næringsrig jord, hvis du husker at gøde den.

Hvornår er det bedst at plante?

Det japanske kirsebærtræ har det bedst med at blive plantet i efteråret, mens jorden er lun og fugtig. Træet skal bruge noget tid, på at etablere dens rodnetværk, og er derfor en smule skrøbelig, når den lige er blevet plantet.  Du kan dog sagtens plante japansk kirsebær resten af året og køber du japansk kirsebærtræ i potter, kan du også plante i de varmere måneder.

Husk, at du altid skal sætte opbinding op til større træer, så de får støre de første par år.

Vanding

Hvis du vælger at plante den i foråret, kan den også fint klare sig, du skal bare være opmærksom på om den får nok vand.

Når det så er sagt, klarer det japanske kirsebærtræ sig rigtig fint selv, når det først er etableret.

Beskæring af japansk kirsebærtræ

Træet har potentiale for at vokse sig meget stort, derfor kan det være en god ide at beskære det. Ønsker du at beskære dit japanske kirsebærtræ, skal det helst foregå mellem start juli og slut september, da træet er stærkest til at lukke åbninger i denne periode.

Vi anbefaler også

Komplet opbinding pæl + grej til træer
Bestseller

Komplet opbinding pæl + grej til træer

Komplet opbinding pæl + grej til Træer 1 stk Ø 5 pæl + grej

49,95 kr.