Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Kranstop

Stephanandra incisa 'Crispa'

  • Dekorativ bunddækkeplante
  • Tåler kraftig beskæring
  • Blomstrer i juni med små hvide blomster
Mængderabat
Antal Pris
Fra 1 stk 17,95 kr.
100 stk Spar 2,00 kr./stk 15,95 kr.
250 stk Spar 3,00 kr./stk 14,95 kr.
500 stk Spar 5,00 kr./stk 12,95 kr.
1000 stk Spar 6,00 kr./stk 11,95 kr.

Angiv antal

Samlet pris

17,95 kr.

Hvor meget skal du bruge? Beregn antal
kvadratmeter
Anbefalet antal pr. kvadratmeter er 9 stk.

Kranstop 'Crispa'

Anvendelse

Planten er også kendt under navnet fliget kranstop. Den stammer oprindeligt fra Japan.
En god og meget dekorativ bunddækkeplante, som kan plantes alle steder. Den er velegnet i større beplantninger, men kan også bruges mellem træer eller buske. Den er velegnet til formbeskæring, og passer fint til mange stilarter i haver og anlæg.
Der plantes 6-8 planter pr. m2.

Blomster

Blomstrer i juni med små hvide blomster. 

Vækst

Tæt overhængende vækst på tynde grene med smukke fligede blade. Den formerer sig ved at de lavthængende grene slår rod og danner nye planter.
På den måde udvikles et tæt 'krat' der er velegnet til at tætdække jorden.
Den bliver 70-100 cm høj

Bemærkninger

Trives i både sol og skygge, og er meget hårdfør og nøjsom. Tåler kraftig beskæring.
Kranstop slutter året af i flotte gyldne høstfarver. 

Sundhed

Stærk og hårdfør løvfældende bunddækkeplante. 


Bladfarve Grøn
Blomsterfarve Hvid
Efterårsfarve Gul
Blomstring Sommer
Lysforhold Fuld sol, Skygge
Kategori Top 10

 

Hvad er et bunddække? 

Bunddække er en fælles betegnelse for lave planter med god dækkeevne. Langt de fleste bruger bunddække som et effektivt middel mod ukrudt. Deres tætte bevoksning gør, at lyset ikke kan trænge igennem til jordbunden og ukrudtet dermed ikke får plads til at vokse. 

Bunddække er særlig velegnet i bunden af bede eller andre steder, hvor jorden skal dækkes af den ene eller anden årsag.  Der er mange fordele ved at plante bunddækkeplante i sin have. Et godt bunddække vil: 

  • Lukke af for jorden og bidrage til et æstetisk udtryk i haven.
  • Hindre ukrudtet i at komme op og tage al næringen fra planterne.
  • Beskytte træer og buske ved at formindske fordampning fra jordoverfladen.
  • Minimere udvaskning af næringsstoffer fra jorden.
  • Øge biodiversiteten i haven ved at fungere som skjul og spisekammer for insekter og smådyr.
  • forhindre jorderosion på skråninger.

Foruden det praktisk formål i bunddækkeplanter, så er de også utrolig flotte og giver haven et smukt udtryk. Nogle får hvide blomster og andre gule blomster. Der findes også stedsegrønne bunddækkeplanter med blanke blade og andre planter der er løvfældende. 

Hvilken bunddækkeplante skal du vælge? 

Når du skal vælge, hvilke bunddækkeplanter der passer til din have, er der flere overvejelser, du bør gøre dig. Stil dig selv disse spørgsmål, inden du køber: 

Hvad er lysforholdene? 

Det er vigtigt at vurdere, hvor meget sollys dine bunddækkeplante vil få i det område, du tænker, at de skal plantes. Nogle bunddækkeplanter foretrækker fuld sol mens andre i højere grad tåler skygge. Læs her, hvilke bunddækkeplanter der tåler skygge. 

Skal dit bunddække være grønt året rundt? 

Det er ikke alle bunddækkeplanter, der beholder deres blade året rundt. Hvis du vil have et grønt bunddække alle årets måneder, skal du gå efter de stedsegrønne bunddækkeplanter. Vi har samlet 7 populære stedsegrønne bunddækkeplanter her.

Vil du have et blomstrende bunddække? 

Nogle bunddækkeplanter får smukke blomster. Går du efter et blomstrende bunddække, gælder det om at finde netop de farver og former, du synes bedst om, og som passer ind i din haves udtryk. Se vores bud på 3 smukke blomstrende bunddækkeplanter.  

Hvad er din jordtype?  

Det er ikke ligemeget, hvilken jordtype din have består af. Nogle bunddækkeplanter trives bedst i tør jord, mens andre har det bedst med fugtig jord. Er din jord tør bør du gå efter bunddækkeplanter som japansk stenurt, timian, bjergmynte, kæmpestenbræk eller efeu. Er din jord derimod fugtig bør du i stedet gå efter planter som hasselurt, efeu eller vintergrøn. 

Hvor meget må bunddækket brede sig? 

Nogle bunddækkeplanter er mere aggressive end andre. Eksempelvis vil en plante som storbladet efeu brede sig meget hurtigt i bedet. Du bør derfor overveje, om du i stedet er mere til et langsomt voksende bunddække. 

Se mange flere guides til bunddækkeplanter på vores blog

Hvordan planter man bunddække? 

Når du planter dit bunddække, er det vigtigt, at du luge godt for ukrudt. Det er vigtigt at al ukrudt er fjernet helt, da de ellers vil tage noget af den næring, som bunddækkeplanter ellers skulle have haft. 

Læs mere her: Sådan planter man bunddække og undgår ukrudt.

Sådan passer du dit bunddække

Når du har plantet dit bunddække, er det vigtigt at sørge for luge alt ukrudtet væk. Dette skal gøres i minimum 2-3 sæsoner, før at ukrudtet er udkonkurreret og du kan slippe for at luge. Det varierer naturligvis, alt efter hvilken type bunddække, du vælger, og hvor godt, man har fjernet ukrudtet før plantningen af bunddækket.

Vanding af dit bunddække

Vand grundigt lige efter plantning og hver anden dag i de første to-tre uger, hvis det ikke regner. Afhængig af plantetidspunktet, er det nødvendigt at vande, indtil planterne har fået fat med rødderne og er begyndt at vokse videre. Du skal primært vande i perioder, hvor det er varmt og tørt.

Du kan, ved at grave et lille hul, hurtigt se om der er fugt i jorden. Jorden skal virke fugtig 5 cm under jordoverfladen. Plantes der i efterårs- eller vintermånederne er det kun nødvendigt at vande en enkelt gang, umiddelbart efter plantningen og så skal der først vandes igen fra starten af foråret af.

Bliver bunddækkeplanterne ikke vandet og får de det for tørt, enten lige efter plantningen eller inden de er helt etablerede, kan væksten gå helt i stå.

Plantens vækst kan faktisk gå i stå i en sådan grad, at de ikke vokser videre i adskillige år. Har planten været særlig hårdt ramt af væskemangel i etableringsfasen, kan hele planten gå hen og dø.

Gødning af dit bunddække 

Planter man om efteråret, skal man det efterfølgende forår kun gøde ganske let i det tidlige forår. Planter man om foråret, er rodsystemet stærkere, og derfor kan man godt gøde lidt kraftigere. Gød gerne med en organisk gødning som denne BIO Havegødning, da dette sikrer en langsom og stabil frigivelse af næringsstoffer.

Flis mellem bunddækkeplanterne

Vælger man at lægge flis eller dækbark ud mellem planterne, skal man huske at gøde ekstra med kvælstof, da selve træfliset forbruger gødningen i dens naturlige omsætning. Kan man se, at planterne bliver lyse, skal man sørge for at give mere gødning.

Læs mere her: Sådan passer du dit bunddække

Manger du endnu mere inspiration til bunddække? 

Vi har samlet en masse forskellige bunddækkeplanter til forskellige formål. Tag et kig og find dine favoritter.

Top 10 bunddækkeBlomstrende bunddækkeBunddække til skråninger
Top 10 bunddækkeBlomstrende bunddækkeBunddække til skråninger
Stauder til bunddækkeTrædeplanterFærdige Sedummåtter
Bunddækkende stauderBunddækkeplanter der tåle let betrædningSedummåtter


Vi anbefaler også

Planteskolejord fra Champost
Bestseller

Planteskolejord fra Champost

Planteskolejord fra champost 50 Liter sække

Fra

69,95 kr.
Biologisk Kakao-flis
Bestseller

Biologisk Kakao-flis

Biologisk kakao-flis 50 Liter sække

Fra

69,95 kr.
Planteske - Bred
Bestseller

Planteske - Bred

Plantespade - Bred

59,95 kr.
Havens All-Round Gødning 12-2-10
Bestseller

Havens All-Round Gødning 12-2-10

Havens all-round gødning 12-2-10 15 kg. pose

Fra

124,95 kr.
Kantplade 15 cm. Rulle 25 meter
Bestseller

Kantplade 15 cm. Rulle 25 meter

Kantplade 15 cm. rulle 25 meter

499,00 kr.