Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Gulbroget Vedbend

Hedera helix 'Goldheart'

Mængderabat
Antal Pris
Fra 1 stk 244,95 kr.
10 stk Spar 35,00 kr./stk 209,95 kr.
50 stk Spar 55,00 kr./stk 189,95 kr.
100 stk Spar 80,00 kr./stk 164,95 kr.

Angiv antal

Samlet pris

244,95 kr.

Vækst

Gulbroget vedbend eller efeu, er en stedsegrøn plante som både kan være slyngende eller krybende, afhængig af forholdene. Efeu breder sig ved hjælp af rodskud og så kan de lange skud selv slå rod, der hvor de rører jorden. Efeu kan sætte to typer af rødder, nemlig jordrødder og luftrødder. Sidstnævnte giver efeu evnen til at klatre op af træer, murværk etc. Efeu kan med tiden blive meget omfangsrig og kan kræve regelmæssig beskæring, hvis den skal holdes inden for et bestemt areal. 

Planten kan blive op til 8 meter høj. 

Bladene er små og mørkegrønne, med en hvid midte. Overfladen på både nye og gamle blade er skinnende.

Blomster

Efeu får som oftest ikke blomster, før at de når en vis alder. Typisk skal planten være 10-12 år, før at blomstringen indtræder. Blomsterne er gulgrønne og  kommer i runde stande og blomstrer i september til oktober måned. Blomsterne dufter kraftigt, og tiltrækker bier og andre insekter, da de indeholder gode mængder nektar. De gulgrønne blomsterstande er meget flotte og vil være et dekorativt indslag til vinterhaven.

Frugter

Får små bær umiddelbart efter blomstringen. De tager et år om at modnes og vil derfor sidde vinteren over. Hen over foråret bliver bærrene mørkere og vil til sidst blive helt blåsorte. Bærrene er let giftige, men smager meget bittert og indbyder derfor ikke til at nysgerrige børn spiser dem. Fuglene er der imod glade for bærrene.

Sundhed

Efeu er en meget hårdfør plante, der generelt ikke får sygdomme eller skadedyr. Der kan forekomme bladsvidninger i strenge vintre.

Anvendelse

Efeu anvendes både som bunddække og slyngplante. Ønsker du efeu som bunddække, kan du finde dem her.

Gulbroget vedbend anvendes til pergolaer, espalier og til andre slyngende bevoksninger. Her kan den plantes sammen med blomstrende slyngplanter, på den måde har man både noget stedsegrønt, og noget blomstrende i sin beplantning. I starten af etableringen, skal man hjælpe planten med klatre, ved at binde den op, eller vikle den ind og ud mellem det den skal klatre op af.

Planten kan også plantes langs et rækværk, rionethegn eller lignende, så kan man opnå samme udtryk som en hæk. Planten kan nemlig fint beskæres f.eks. med en hækkeklipper. Den er god til at lyse op i mørkehjørner af haven, med sin hvide bladmidte.

Planteafstanden afhænger lidt af tålmodigheden, men en anbefaling vil være 2-4 planter pr. meter. Vælger man 4 planter, får man lukket hurtigere af.

Øvrige forhold

Efeu trives på de fleste jordtyper, men ynder dog en løs og muldrig havejord. Efeu kan vokse både i sol og i skygge, men trives nok bedst med en placering i let skygge. Selvom efeu er relativt tørketålende, skal der vandes i løbet af det første etablerings år.

Bladfarve Gul
Blomsterfarve Grøn
Blomstring Forår
Jordbund Middel
Lysforhold Fuld sol, Skygge

Derfor skal du plante efeu som slyngplante i haven

Efeu er en stedsegrøn og meget kraftigt voksende klatreplante, med store og mørkegrønne blade, der har en flot og blank overflade. 

Efeu kan sætte to typer af rødder, nemlig de såkaldte  jord-rødder, der vokser i jorden og luftrødder, som er en type af rødder der kan vokse direkte ud i den tørre luft. 

Sidstnævnte giver efeu evnen til at klatre op af træer og murværker. 

Efeu er også flot, når de plantes langs rionet hegn, hvor de kan vokse op og dække hele hegnet. Det er perfekt, for da efeu er stedsegrøn, skærmer de af både sommer og vinter.

Sådan planter du efeu

Inden du planter, skal du sørge for at jorden er god og løs. For at gøre jorden bedst muligt kan du give den en omgang jordforbedring, så havejorden cirka er blandet i forholdet 1 del jordforbedring til 2-3 dele havejord.  

Når du graver dit plantehul, skal det være rigeligt stort, så planten har mulighed for at udvikle sig.

Som regel skal plantehullet være min 25 x 25 x 25 cm, men dette afhænger naturligvis af plantens størrelse. Skal du plante tæt på en mur kan du med fordel rykke cirka 50 cm ud, da jorden nemt kan blive meget tør op ad huset og så sætte planten skråt i hullet, så den drejer ind mod muren, som den skal plantes op af.

Vil du gerne læse mere om Efeu og andre typer af slyngplanter?

Tag et kig på vores artikel 'Derfor skal du vælge selvhæftende Slyngplanter'


Vi anbefaler også

Slyngplanteholder Grøn, 20 stk.
Bestseller

Slyngplanteholder Grøn, 20 stk.

Slyngplanteholder grøn, 20 stk.

39,95 kr.
Bindetråd 1,4 mm 30m
Bestseller

Bindetråd 1,4 mm 30m

Bindetråd 1,4 mm 30m

39,95 kr.