Angiv antal
Samlet pris
Blomsterfarve: Ældre buske bærer let duftende og klokkeformede hvide blomster, som har nogen lighed med liljekonvallens blomst.
Højde efter 10 år forventes omkring : 100 cm høj, ofte lidt højere end bred.
Hårdførhed: God vinterhårdførhed.
Vækst og løv: Tæt og opret, kuppelformet vækst, smalle blade. Nye blade lysende røde over en lang periode i foråret, senere limefarvede. Ældre blade blanke og mørkegrønne
Vejledning: Kan anvendes gruppevis i bede, såvel som solitær plante. Også fin i krukker eller som variationsplante i surbundsbedet. Bedste placering i halvskygge eller udenfor direkte morgensol.
Planten bør plantes i surbundsjord og vandes grundigt ved plantning og regelmæssigt gennem etableringsfasen.
Planten gødes to gange årligt, hhv. april og juni måned, med en surbundsgødning
Pieris er små til middelstore, langsomt voksende, stedsegrønne buske med meget smukt løv. De smalle blade er blanke og læderagtige og kan være enten grønne eller hvidrandede. Plantens største aktiv er dog de nye blade, som fra de bryder frem i maj, og til de er fuldt udviklede omkring midsommer, changerer i de mest vidunderlige røde nuancer. Blomsterknopperne dannes i eftersommeren og sidder vinteren over, for at åbnes i april og sprede deres dejlige pudderagtige duft.
Mest almindeligt ser man hvide blomster, men enkelte sorter findes med rosa eller mørkerøde blomster. De enkelte blomster er klokkeformede, papiragtige og sidder samlet i smukke, let overhængende blomstertoppe. Pieris og rododendron er surbundsplanter som altid skal plantes i surbundsjord. Pieris er velegnede som variationsplanter i større i rododendronbede, eller enkeltvis i krukker.