Antal | Pris | |
---|---|---|
Fra 1 stk. | 209,95 kr. | |
5 stk. | Spar 10,00 kr./stk. | 199,95 kr. |
10 stk. | Spar 20,00 kr./stk. | 189,95 kr. |
25 stk. | Spar 50,00 kr./stk. | 159,95 kr. |
Angiv antal
Samlet pris
Vækst
Tæt forgrenet middelstor busk med mange tynde grene. Væksten er opret, men bærrenes vægt tvinger grenspidserne ned, hvilket giver ældre buske en afrundet form.
Buske tåler hård beskæring, hvis man ønsker at begrænse dens størrelse, og giver stadig mange smukke bær..
Løv
Bladene er små, ovale til let indskårne og mørkt blågrønne. Inden løvfald ses i en kort periode lyse, gullige høstfarver.
Bark
Unge skud har glat, nøddebrun bark. På ældre gene og stammer ses langsgående ridser og revner, senere afskallende bark.
Blomster
Blomsterne er små, tofarvet rosa/hvide, nikkende og klokkeformede. De sidder mange sammen og er ikke meget iøjnefaldende, men søges af såvel bier som sommerfugle på grund af deres nektar og pollen.
Frugt
Mange små hvide bær, som sidder længe efter løvfald, men til slut ender i fuglenes næb og maver.
Vækstforhold
Snebær er en fordringsløs busk, som trives under langt de fleste forhold, og som blomstrer og sætter bær selv langt ind i skyggen.
Anvendes enkeltvis eller i grupper i haver og parker, undertiden som højt bunddække under store træer.
Plantning:
Plantes i almindelig næringsrig, men veldrænet havejord . På tung lerjord løsnes jorden og der bør tilsættes lidt grus/sand samt jordforbedring der kan tilføre struktur. På let sandet jord tilsættes jordforbedring.
Bladfarve | Grøn |
---|---|
Blomsterfarve | Hvide |
Bladtype | Elliptiske |
Lysforhold | Fuld sol, Skygge |
Vækst | Kraftigtvoksende |
Højde | 1-2 m. |
Bredde | 60-90 cm |
Duft | Ja |
Anvendelse | Haver og parker |
Placering | Sol |