Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

8 lækre frø til mikrogrønt

Hvilke frø skal du vælge til dyrkning af mikrogrønt? Vi har samlet 8 gode frø, der alle tilfører et lækkert pift til madlavningen

Mikrogrønt, også kaldet micro leaf, er små lækre planter, man høster meget tidligt. Det er grøntsager og krydderurter, der får lov at vokse i stadiet mellem spire og babygrønt. 

Vi har mange lækre frø til Micro Leaf. Men for at gøre det mere overskueligt, har vi her samlet 8 af de mest populære frø, der både er lækre i madlavningen og smukke at se på. 


Karse

Velkendt, letdyrket og vitaminrigt pålægspynt. Dyrkes inden døre året rundt. Hvert frø giver kun en ”spire”, så der skal bruges relativt mange frø. 

Høst: 7-10 dage efter såning.



Valskbønne

Friske og sprøde blade og skud, der er gode i salater og wok. Den har en rig vækst og en kraftig, lækker smag. Kan høstes af flere omgange. 

Høst: 10 - 14 dage efter såning. 



Hjulkrone

Smager lækkert af frisk agurk og er perfekt som topping. Lad ikke bladene blive for store, da de nemt bliver 'behårede. Kan høstes af flere omgange. 

Høst: 10 - 14 dage efter såning. 



Brøndkarse

Lækker urt med kraftig smag af peber. Den er særlig god til smørrebrød og i salater. Høst brøndekarsens spæde, smagsrige blade løbende. Jo mere du plukker, desto mere vokser den.  

Høst: 7-10 dage efter såning. 



Sareptasennep 'Red Frills'

Sareptasennep er et miniatureblad med en smag af sennep. Sorten 'Red Frills' har en smuk farve og en fin flosset form på bladene. Høst bladene og få en lækker varme i salaten. 

Høst: 7-10 dage efter såning



Basilikum

Basilikum findes i mange sorter, nogle med smag af citron, kanel  og meget andet. Den er lækker i madlavningen heriblandt salater, pastaretter osv. osv.  Kan høstes af flere omgange. 

Høst: 10 - 14 dage efter såning. 



Bladradise 'Sangria'

Sorten ’Sangria’ dyrkes specielt til høst af blade og får en smuk grøn farve med rosa bladnerver. Den har en kraftig smag af radise, og bladene er perfekte til at pifte salater, smørrebrød og sandwich op med. Kan høstes af flere omgange. 

Høst: 7-10 dage efter såning. 


Pak Choi 'Red Wizard'

Sorten 'Red Wizard' giver smukke røde, spændstige blade der er virkelig lækre i salater og i asiatiske retter. Kan høstes af flere omgange. 

Høst: 7-10 dage efter såning.