Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Brug overskydende Plænedress i haven

7. maj 2019

Plænedress er perfekt som topdressing i en slidt græsplæne, men jorden kan også bruges til mange andre formål.

Plænedress er en specialbehandlet luksus-jord, som bliver leveret i bigbag, og hvis der er lidt jord til overs, er der mange måder at bruge den på.

Plænedress er sigtet, så den er helt uden sten og ujævnheder, og det gør den nem at arbejde med, uanset om du vil stramme op på noget eksisterende eller begynde på et helt nyt bed.

Fordi Plænedress er sterilt, slipper du for ukrudtsfrø i det øverste jordlag. Det giver de nysåede frø og små nye planter de bedste muligheder for at etablere sig, før ukrudtet når at melde sig i kampen om lys, vand og næring.

TIPS

Sådan kan du også bruge Plænedress

1. Perfekt start til den nysåede plæne

Plænedress giver en rigtig god bund, hvis du vil så nyt græs på et sted med bar jord. Indholdet af næring er ikke højere, end at du sagtens kan så frøene direkte i jorden. Riv jorden for sten og grene. Læg et lag plænedress på et par cm. Riv, glat efter med et bræt, vand og så dine græsfrø. Dæk evt. med fiberdug til frøene har spiret og husk at eftervande.

2. Fyld nedtrådte stier og huller

Ganglinierne i haven kan med tiden blive så slidte og dybe, at det bliver besværligt at slå græs. Her er hvad du kan gøre: Hak huller i filten med en skarp spade. Løft lidt op i filten og riv plænedress ned i revnerne. Træd filten på plads, så der er god jordkontakt. Jævn ud med mere plænedress, så plænen bliver plan og ret efter med et bræt. Efterså evt. med nye frø, eller vent til det eksisterende græs vokser op igennem den lette jord.

3. Nemme højbede med krydderurter, blomster og grøntsager

Plænedress er en ren varmebehandlet jord, der er uden ukrudtsfrø og med masser af naturlig kompost og næring, der frigøres langsomt, efterhånden som planterne får brug for det. Derfor er plænedress også helt perfekt til fx højbede, hvor du vil plante krydderurter eller så blomster eller grøntsager.

Champost Plænedress, 900 liter. Rækker til ca. 200 kvm græsplæne. Find det her.

- Karina Demuth

  • Tilføjet
    07/05/2019
  • Senest opdateret
    12/08/2019