Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Frønyheder 2020

I løbet af sensommeraftnerne vender jeg ryggen til ukrudtet og går i stedet rundt og pusler med mine blomsterbuketter. Løvemunden ’Lipstick Silver’ blev hurtigt en favorit, ligesom ærteblomsten ’Spencer Arthur Hellyer’, som har lange stilke og er perfekt til buketter.  

Jeg har aldrig høstet aubergine så tidligt, som jeg gjorde med nyheden ’Theresa’ F1. Sorten klarede sig også gennem sommeren helt uden bladlus, hvilket normalt er min bekymring med aubergine. Vejret gjorde sikkert også sit – både auberginer og agurker voksede godt i 2019 – men det er bestemt en sort, der vil vende tilbage også hjemme i min egen dyrkning.  

Det tog et stykke tid, før jeg lod frøbælgene på ’Blauwschokker’ udvikle sig fuldstændigt. De fleste blev høstet allerede som spæde bælge og spist som sukkerærter. Det er en ægte multi-grønsag, der kan spises i flere udviklingsstadier.  

Til sidst vil jeg gerne slå et slag for at dyrke nogle lidt mere vanskelige afgrøder. Vandmelonen ’Little Darling’ F1 bliver ikke så stor og kan derfor modnes selv på beskyttede steder her oppe mod nord. Det, der dyrkes her, kan bestemt tilbyde smagsoplevelser fra hele verden! 

 Anna Lindeqvist - Hortonom

Aubergine 'Teresa' F1

Tidlig aubergine med violette frugter, ca. 20 cm lange.  Bruges til moussaka og grøntsagsretter. Elsker varme og dyrkes i drivhus eller på et meget beskyttet sted. Vandes regelmæssigt. Høstes løbende, ca. 4 måneder efter såning. 

Køb












Krybbønne 'Mistik'

Bønne med letplukkede, lilla bælge, som udvikles oven for bladene. Spises kogte. Kan med fordel fryses, let blancherede. Dyrkes på et læfyldt sted. Vandes rigeligt. Høstes løbende, lad ikke bælgene blive for store, ca. 14 cm er tilpas. 

Køb












Kogebønne 'Flambo'

Smuk bønne, somme tider kaldt borlottobønne, med dekorative bælge i rosa og hvidt. Modne bælge kan tørres og bønnerne anvendes som kogebønner. Spæde bælge kan koges og spises som krybbønner. Dyrkes på et læfyldt sted. Vandes rigeligt. 

Køb










Grønkål 'Emerald Ice' 

Dekorativ grønkål med hvide midternerver. Nyttig, letdyrket og fin i bedet eller potten. Høstes løbende som baby leaf og som store planter. Nøjsom. Vandes ved tørke. Kan blive stående ude og høstes også om vinteren. 

Køb











Vandmelon 'Little Darling' F1  

Meget tidlig sort af vandmelon med rødt, sødt kød og lidt oval form. Dyrkes i drivhus eller drivbænk. Tåler ikke tørke. Befrugtning: Tag pollen fra hanblomsten med en lille pensel og bestøv de opsvulmede hunblomster. Efterlad kun et par frugter pr. plante. 

Køb












Radise 'Amethyst' 

Lilla radise med hvidt og sprødt kød. Giver hurtig høst. Gentag gerne såningen hveranden uge for at få jævn adgang til spæde radiser. Undgå såning i den tidlige sommer, hvor planten let kan gå i blomst. Jævn fugtighed er vigtigt. Dæk såningen med fiberdug. 

Køb











Ærteblomst 'Spencer Arthur Hellyer' 

Lys lilla og en anelse krusede blomster med kraftige stilke og en fantastisk duft. Velegnet til både potter og bede. Kræver opbinding. Trives i næringsrig, veldrænet jord. Vandes og gødes jævnligt.

Køb











Pastelrøllike 'Summer Pastels' 

 Smukke blomsterstande i sommerens pasteltoner. Ved tidlig såning blomster planten allerede det første år. Fin i bedet og som snitblomst. Blomsterne kan også tørres. Trives i porøs jord, men er meget nøjsom. Tåler en del tørke, når planten er vokset til. 

Køb











Haveløvemund 'Lipstick Silver' 

Unik sort med den klassiske løvemunds elegante blomsterspir i lækkert hvidt med rosalilla kanter. Pragtfulde i bedet og meget holdbare som snitblomster. Trives i velgødet, porøs jord. Vandes ved tørke. 

Køb












Frøkenhat Takii's Choice 

Store og velformede  blomster i en farvestrålende blanding. Et vidunderligt indslag i bedet, lækker i samplantning og holdbar i vase. Letdyrket og frodig. Blomstrer længe. Trives i næringsrig og porøs plantejord. Vandes ved tørke. 

Køb












Økologiske Frø

Grønkål 'Westlandse Winter' 

Økologiske frø. Letdyrket grønkål, som kan høstes løbende. Velegnet i salat og stuvet. Kan blive stående ude om vinteren, bliver lidt mere kruset efter frost. 

Køb












Drueagurk 'Gele Tros' 

Økologiske frø. Agurk, som får en smuk guldgul skal, når den bliver moden. Bruges fortrinsvis til syltning. Kan spises frisk, men skal da skrælles. 

Køb












Skalært 'Blauwschokker'  

Økologiske frø. Blålilla skalært. Modne bælge åbnes, og de søde ærter spises friske eller blancherede. Spæde bælge kan spises som sukkerærter. Så af flere omgange for jævn adgang. Ærter gøder jorden.  Dyrk dem gerne forskellige steder i haven hvert år. 

Køb











Chilipeber 'Westlandse Lange Rode' 

Økologiske frø. En chili som bærer meget frugt. Høst gerne løbende. Røde frugter har angivet styrke, grønne er mildere. Brug dem friske eller tørrede. Vask altid hænderne, når du har håndteret frisk chili. 

Køb