Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Generelt pasning og pleje af prydbuske


PASNING

Renholdelse, gødskning, vanding, samt sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse må foretages i fornødent omfang, men prydbuske kræver ikke den store indsats. De fleste er robuste og lette at have med at gøre, og når jorden er renset for ukrudt, er de i høj grad egnede til at plante bunddække under.

Visse sorter er frostfølsomme og bør vinterdækkes med granris, andre, f.eks. sommerfuglebusken, Buddleia, skæres helt tilbage hvert forår.

Beskæring er iøvrigt et område, som ikke må forsømmes, når planterne har en vis alder, for ved rigtig brug af saks og sav kan vi holde dem i en passende størrelse og få ny tilvækst til erstatning for de grene, som fjernes.

Pas på, at buskenes naturlige vækstform bevares.

Normalt foretages beskæringen i vintermånederne, men bedste tidspunkt er i august.