Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Guide til håndtering af dine slyngplanter

Læs gerne denne guide igennem inden du pakker dine slyngplanter ud og planter dem.

Nogle slyngplanter kan være skrøbelige, især klematis, så du skal være forsigtig, når disse planter skal pakkes ud. 

1. Du skal pakke planterne forsigtigt ud. Vi har meget erfaring med nedpakning af planter, så derfor kan dine planter være tæt pakket. Du kan skære papkassen op, og forsigtigt få fat i potterne. 

2. Du skal kontrollere, at de planter du har modtaget, stemmer overens med det du har bestilt - se den vedlagte følgeseddel. 

3. Når du har pakket dine planter ud, skal du finde vandkanden frem for at vande planterne efter køreturen. 

4. Nu hvor du har vandet dem, skal de stilles et beskyttet sted, gerne i skyggen, og fri for vinden, indtil plantning. 

5. Vær opmærksom på at nogle typer af klematis, alt afhængig af årstiden, kan være klippet tilbage. 

6. Klematis har en sart rodhals, det er derfor vigtigt at afmontere potten forsigtigt. Placér håndfladen på pottens top med fingrene omkring plantens rodhals. Vend potten på hovedet og lirk forsigtigt potten af. Nu kan planten sænkes ned i plantehullet. 

7. Du skal plante klematis og kaprifolie med rodhalsen 5-10 cm under jordens overflade. 

8. Klematis vil gerne have skygge nede ved rødderne. Plant derfor gerne en mindre plante foran slyngplanten, for at beskytte rodhalsen mod lys og varme.

9. Bambusstokkene, som planten bliver leveret med, skal blive ved planten, indtil den har fået etableret sig. Nogle planter skal hjælpes i gang med at klatre/kravle.

10. Planterne skal vandes i løbet af den første vækstsæson i tørre perioder. 

11. En huskeregel kan være, at der skal vandes, når jorden er tør mere end 5 cm nede.