Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Hvornår skal man vælge selvhæftende slyngplanter?

Her ses den smukke Rådhusvin, hvis blade har en glinsende overflade og en flot, grøn farve.

Har du helt styr på, hvornår du skal vælge selvhæftende slyngplanter? Læs med og få helt styr på, hvornår du bør gå efter denne type slyngplante. 

En høj husgavl fuldt dækket af en imponerende stor rådhusvin, kan være et imponerende syn, når solens stråler rammer de store lappede, blade, der skinner lysende rødt og pink. En tilplantet facade eller husgavl, kan virkelig ændre udtrykket på både hus og have markant. Du finder en masse smukke slyngplanter her.

Der findes en slyngplante til ethvert udtryk og til næsten alle forhold. Derfor bliver slyngplanter eksempelvis også hyppigt brugt af arkitekter til at understrege bygninger og give dem karakter.

Den grønne væg er desuden med til at gøre indeklimaet i en bygning bedre, da bladene isolerer og det holder temperaturen nede i sommermånederne.

Hvad betyder ‘selvhæftende’ slyngplante?

Klatrehortensia har en flot grenbygning og den rødbrune bark er let afskallende, hvilket bidrager yderligere til, at klatrehortensia er en karakteristisk og dekorativ slyngplante. Man kan lige ane de små luftrødder, der sidder på grenene.

Klatreplanter er planter, der kan vokse op af eksempelvis murværk, træstammer og stakitter, uden at kræve nogen form for opbinding. Klatreplanter danner nemlig såkaldte ‘hæfterødder’ langs grenene, modsat slyngplanter der hæfter sig ved at slynge grene og bladstilke omkring, hvad de nu end vokser op af.

Hæfte-rødderne er en form for luftrødder, der kan skyde frem i selv den tørre luft. Rødderne hæfter sig til overfladen på, hvad planten nu kravler op af og det gør den i stand til, stille og roligt at vokse fast til den pågældende flade.

Hvad er fordelen med selvhæftende slyngplanter?

Om vinteren kan man tydeligt se den fine grenstruktur, Rådhusvin har. Grenene kryber ad muren og spreder sig langsom op.

Du kan plante selvhæftende slyngplanter uafhængig af espalier og anden form for opbinding, da de selv kan hæfte sig i takt med at de vokser. 

Det er eksempelvis en fordel, hvis du ønsker at dække et plankeværk af, så du i stedet får en frodig grøn væg i haven. Her undgår du at skulle bruge tid og penge på opbinding, og kan nøjes med at klargøre jorden og plante de nyindkøbte planter.


Du kan bruge selvhæftende slyngplanter til:

  • Til plantning ved pergolaer
  • Til plantning langs murværker og facader
  • Til at erstatte trætte hegn og plankeværk med en frodig, grøn væg.
  • Til at dække eksempelvis containere til opbevaring med.
  • Beplantning langs støjvægge ved veje mm.

Det skal dog siges, at selvhæftende planter er svære at fjerne igen, og det kan efterlade murværket med rester af rødder og afskallende maling eller puds. 

De små rødder er perfekt designede til at sidde fast på, hvad de nu end vokser på, og derfor kan det anbefales kun at plante slyngplanter med selvhæftende rødder på steder, hvor de skal blive.


3 flotte, selvhæftende slyngplanter

Udvalget af forskellige slyngplanter, er meget stort og der findes virkelig mange forskellige typer. Her får du 3 stærke forslag til selvhæftende slyngplanter, samt hvor de kan plantes.

Efeu - Elegant og stedsegrøn

Efeu er en stedsegrøn klatreplante, med smukke mørkegrønne blade. Det er en plante, der kan trives i skygge og fuld sol og som kan klare sig på de fleste jordtyper.

Efeu kan vokse sig ret stor og kan blive 4-6 meter høj. Den er eksempelvis flot, når de plantes langs rionet hegn, hvor de kan vokse op og dække hele hegnet. Det er perfekt, for da efeu er stedsegrøn, skærmer de af både sommer og vinter.

Efeu vil, når de bliver store nok, skifte over til deres voksen-form, som har lidt anderledes blade, end efeu i sin ungdomsform.

Der findes flere sorter af efeu, hvor at bladene adskiller sig lidt fra hinanden. Nogle sorter er rent grønne, mens andre har brogede blade.


Rådhusvin - Skinnende grønt dække og pangfarver i efteråret

Rådhusvin er en meget elegant klatreplante. Bladene er grønne, store og blanke og de giver et elegant og roligt udtryk. Bladene skifter i efteråret til lysende røde og orange høstfarver.

Rådhusvin kan blive 6-8 meter høj og vokser bedst i fuld sol til let skygge. Jorden bør være løs og muldrig, men generelt er Rådhusvin ikke kræsne.

Løvet på Rådhusvin vil, med tiden, danne en meget tæt grøn væg af funklende, grønne blade.

Rådhusvin får de mest fantastiske høstfarver i lysende røde, orange og gule farver. Det er et fantastisk syn.


Klatrehortensia - Romantisk og blomsterrig

Klatrehortensia er karakteristisk og flot klatrende plante, med kraftige grene og store skærmblomster. Blomsterne er hvide og blomstringen strækker fra juli-september.

Bladene er skinnende og lysegrønne, og i efteråret vækker klatrehortensia virkelig opmærksomhed med de lysende gule høstfarver. Klatrehortensia kan trives i fuld sol, såvel som halvskygge og bør plantes i en muldrig jord. Klatrehortensia kan blive 6-8 meter høj.

Her ses en klatrehortensia i blomst, der vokser op af stammen på et træ. Fordi at klatrehortensia er selvhæftende, finder de selv deres vej op af stammen.

Klatrehortensia får smukke, hvide skærmblomster. De visne blomster sidder hele vinteren og de er særligt smukke, når de skeletterede blomster står dækket af rimfrost en kold vintermorgen.

Vil du gerne læse mere om forskellige slyngplanter, så tag et kig på artiklen: Hvilken slyngplante skal jeg vælge? Her gennemgår 5 spændende slyngplanter og ideer til, hvor de kan plantes.