Syriske roser er en vaskeægte skønhed i haven. Her kan du læse alt du skal vide om den sentblomstrende busk.
Den syriske roses - også kaldet hibiscus syriacus og havehibiscus - hører egentlig de mere eksotiske himmelstrøg til, men passer man dem korrekt, vil de sagtens kunne trives i vores del af verdenen.
Navnet får hurtigt tankerne hen på, at planten kunne tilhøre rosengruppen. Det er dog langt fra tilfældet. I stedet er den syriske rose en smuk, blomstrende busk, der pryder haven med vidunderlige blomster i forskellige farver.
Nogle forveksler syrisk rose med hawaiblomsten. Syriske roser har dog den fordel, at de er noget mere hårdføre end hawaiiblomster, der primært trives indendørs.
Syrisk rose, hibiscus syriacus, blomstrer senere på året end andre blomstrende buske - men den er værd at vente på.
I juli begynder blomsterknopperne at dannes, og fra august til sidst i oktober er der hver dag nye blomster sprunget ud. Store som kopper og i de dejligste pastelfarver, ofte endda med et rødt “hjerte” i blomstens midte. De smukke blomster pryder efterårshaven helt frem til oktober måned.
I denne artikel gennemgår vi alt, du bør vide om den smukke blomstrende busk i haven.
Se hele udvalget af prydbuske her.
Oprindeligt havde syrisk rose udelukkende åbne, tragtformede blomster. Med tiden og med forædlernes arbejde, er der dog kommet talrige nye sorter med dobbelte eller helt fyldte blomster, som næsten kan ligne pæoner eller nelliker.
De fleste syriske roser blomstrer i pastelfarver som lavendel, lyseblå, rosa, gammelrosa og hvid. Enkelte nyere sorter har mørkere blomster, især “french” serien har kraftigt farvede og meget fyldte blomster. Nedenfor gennemgår vi nogle af de mest populære varianter.
Frost og kulde er ikke noget, der tiltaler denne plante. Tværtimod, foretrækker den en varm plads i solen eksempelvis op ad den sydvendte husmur. Gerne en hyggelig krog med læ, hvor de kan udvikle sig frit.
Syrisk rose ynder en muldrig og veldrænet jord - de hader at få “våde og kolde fødder” om vinteren.
Du kan plante dine syriske roser både forår, sommer og efterår, så længe vejrforholdene tillader det. Plant i en jord, der er godt drænet.
Planter du om efteråret, har planten kortere tid at etablere sig i, inden første vinter i haven. Her kan du med fordel vinterdække med granris eller hvid fiberdug, for at sikre at havens nye familiemedlem slipper helskindet gennem den kolde, danske vinter.
Syriske roser behøver i princippet ikke at beskæres. Men synes den er blevet for stor, kan du snildt skære den ned. Pas på med at beskære for voldsomt, da den foretrækker en mild beskæring.
Syriske roser må dog kun beskæres i løbet af foråret, da det er en sentblomstrende busk. Beskærer du i sensommer eller efterårsmånederne, kan du risikere at den vil få frostskader. Desuden kan du risikere at klippe nye skud af.
Den smukke busk egner sig med sin slanke og oprette vækst godt til større krukker. Bemærk dog at vinteren i krukke er meget hård ved den syriske roses rødder, og den bør derfor opbevares på et beskyttet sted vinteren igennem.
De store blomster kræver noget at leve af, så pas din syriske rose med flydende gødning i vandingsvandet, hele vækstsæsonen igennem. Overvej, om du vil underplante med tidlige forårsblomster eller lave stauder med lang blomstringstid, så at krukken ikke skal stå “tom” i hele foråret, hvor den syriske rose står med nøgne grene.