Gå til hovedindhold Spring til søgning Gå til hovedindhold
Menu

Sortskælbregnen Dryopteris wallichiana giver en tæt, mørkegrøn plantepude der skaber stabil struktur i skovbundsbede og skyggefulde hjørner. Den trives bedst i halvskygge og læ, i fugtighedsbevarende muldrig jord, men kan også gro på lysere og mere magre arealer, hvor bladene dog ofte svinder hvis overvintringen bliver hård. Planterne bliver cirka 60 cm høje og fremmer et tæt tæppe med 4-5 planter pr kvadratmeter. Der er ingen blomstring, men sporehobe dannes på bagsiden af bladene og bidrager til naturlig præg. Velegnet til læskygge og som vintergrøn base i en skovbundsbed. Måske du også vil se alle øvrige Bregner

Beskrivelse

Sortskælbregne

 

Vækstforhold:  

Vokser bedst i halvskygge og læ. Ynder en fugtighedsbevarende og muldrig jord, men kan dog etableres på lysere og mere magre arealer, hvor løvet dog ofte svides om vinteren. Bregnen er friskgrøn til mørkegrøn i vækstsæsonen og vintergrøn under optimale forhold. Vokser i tæt tue med udbredt til skålformet vækst.

Højde: 

60  cm

Plantetæthed: 

4-5 planter pr kvadratmeter

Blomstringstid: 

ingen blomstring. Sporehobe dannes på bladenes bagside.

Anvendelse: 

Velegnet i skovbundsbede eller andre skyggefulde områder, gerne i læ. Danner tætte tuer. Vintergrøn under optimale forhold.

Archetypes: Plante
Bladfarve: Grønlige
Optimale vækstbetingelser: Fuld sol, Skygge
Lysforhold: Skygge, Fuld sol
Hårdførhed: Fuldt
Vækst: Normal, Middeltvoksende
Bredde: 20-40, 20 - 40 cm
Højde: 50 - 60 cm, 50-60
Bladfarve 2: Grønne
Hoved kategori: Bregner
Bladfarve 1: Grøn
Blad form: Snitdelte
Kategori: Mangeløv
Placering: Sol / skygge
Planteafstand: 45 cm
Gødningsniveau: Mellem
Vækstform: Bunddækkende

Almindelig mangeløv er hjemmehørende i Danmark, ligesom også kongebregne, kambregne, engelsød og den lille rundfinnet radeløv er. Men Mangeløv har familiemedlemmer over det meste af Europa og  Asien, som dog alle finder sig godt til rette i danske haver. Arterne fra Asien har overraskende i form af røde nuancer på unge blade eller en  fin og blød "pels" på midterribben af de unge blade. Pelsen består af dækskæl og kan være sortbrun eller gylden alt efter bregnens natur.
I engelsktalende lande har den almindelige mangeløvs kraftige oprette og mørkere grønne bladtuer, givet den tilnavnet 'Male Fern' - mandsbregnen. Den mandhaftige bregne har dog også nogle mindre og finere former med kruset løv og kompakt vækstform.