Gå til hovedindhold Spring til søgning Gå til hovedindhold
Menu

Sympathie er en storblomstrende slyngrose, der imponerer med dybe mørkerøde blomster og en tæt, rigt blomstring. Den egner sig særligt til espalier langs mure, stolper og hegn eller i rosensøjler, hvor den giver dramatisk farve og en behagelig duft uden at være overvældende. Blomsterne er fyldte til halvfyldte og når 10–15 cm i diameter, med 20–40 kronblade. Den har en slank, opret vækst og bliver 200–300 cm høj ved rankning. Planten kræver lys placering og regelmæssig vanding og gødning samt dybplantning i rosenjord for optimal trivsel. Plantes dybt, podestedet 10 cm under jorden. Vi har flere Slyng,- & Klatreroser til din have her

Beskrivelse

Rose 'Sympathie'®

Type 

Storblomstrende slyngrose.

Anvendelse

Espalieres langs mure, stolper og hegn, eller i rosensøjler. Bliver sjældent høj nok til helt at dække en rosenbue.  
Stærkt beskåret kan rosen anvendes som en høj, slank busk.

Blomster

Mørkerød til blodrød. Fyldte til halvfyldte blomster med dejlig, men ikke kraftig duft. 20-40 kronblade.  10-15 cm i diameter.
Blomstrer meget rigt fra slut juni til sent på efteråret.

Vækst

Slank og opret vækstform, nye skud bronzerøde. Mørkegrønne, blanke blade.
200-300 cm høj, ved beskæring som rankende rose. 125-140 cm ved beskæring som bedrose.

Bemærkninger

Placeres lyst. Gødes og vandes regelmæssigt.
Plantes i rosenjord for optimal trivsel.
Forædlet af Kordes Rosen i 1964.

Plantning:
Plantes dybt. Podestedet bør være 10 cm under jorden. God hårdførhed.

Archetypes: Plante
Blomstringsperiode: Sommer, Efterår
Anvendelse: Pergolaer
Bladfarve: Grønlige
Optimale vækstbetingelser: Fuld sol, Halvskygge, Almindelig havemuld
Blomsterfarve: Mørkerød, Mørkerøde
Afskæring: Ja
Frugter str.: 10 - 12
Hårdførhed: Fuldt
Kategori: Slyng,- & Klatreroser
Bladfarve 2: Mørkegrønne
Placering: Sol / halvskygge
Anvendelse 1: Haver og parker
Blomstring: Sommer, Efterår
Bladfarve 1: Mørkegrønne
Anvendelse 2: Pergolaer
Blomstrings 3: Juli- September
Hoved kategori: Roser
Vækstform: Opret
Bredde: 120 - 150 cm
Gødningsniveau: Kraftig
Lysforhold: Fuld sol, Halvskygge
Højde: 200 - 400 cm
Blomster str.: 10 - 12
Blad form: Sammensatte
Jordbund: Middel
Vækst: Middelt voksende

Slyngroser og klatreroser i haven 

Slyngroser, klatreroser, rankende roser - kært barn har mange navne. Fælles for de rankende roser er, at de ikke klatrer aktivt på samme måde som f. eks en clematis.
Deres lange årsskud er fra naturens side udstyret med torne, der skal hjælpe dem med at holde fast i grenkløfter på større buske og træer og på den måde få deres blomster op i lyset.
Skal du have dækket en rosenbue, en pergola eller lignende, må du derfor regne med at skulle hjælpe rosen på vej: de kan ikke selv klatre op og de kan ikke aktivt sno deres skud, som de “rigtige” slyngplanter kan.
De må bindes til stolper, buer, espalierer og pergolaer, når vi ønsker at anvende dem der - og hjælpes på vej, når de skal “klatre i træer”.
Har de først fået fat i pergolaens tværpinde eller træernes krongrene, skal de dog nok klare resten selv.

Har du pladsen til det, kan mange af de rankende roser bære sig selv som store, udbredte buske - og omvendt kan de kortere roser i gruppen ved en hård, årlig beskæring, anvendes som bagerste række i større rosenbede.

Uanset, hvordan du ønsker at din slyngende rose skal vokse og hvilke farver og dufte du ønsker, så finder du den ideelle rose i vores online sortiment. Husk at vores kundeservice gerne rådgiver dig med at finde den perfekte rose til netop din have.

Beskæring af slyngroser

Beskæring af slyngroser skal foretages sidst på vinteren. Sygdomsramte grene skal fjernes helt og de ældste grene klippes bort. Sideskud beskæres, så de har tre-fem knopper.

På roser ved søjler eller pergola beskæres de længste skud, så de får forskellige længder, så opnår man blomstring hele vejen op af stolpen eller pergolaen.

På roser på espalier ved en mur fjernes de ældste grene og de lange skud bindes vandret op, da de derved sætter blomster i hele grenens længde. Ved en korrekt beskæring kan hele muren dækkes af blomster.

Plantesteder

Ved plantning langs huse, mure og hegn, skal du være opmærksom på flere forhold:

Jorden skal være god. Ofte er jorden helt inde ved huset fyldt med affald fra byggeriet. Alt dette skal fjernes og skiftes ud med god rosenjord.

Planterne må ikke tørre ud. Det er ofte meget tørt langs mure og hegn - især, hvis der også er udhæng eller tagrender. Langs vest- eller sydvendte vægge er der ekstra varmt og ofte også ekstra tørt.
Kan du ikke plante så langt fra mure eller hegn, at du er sikker på at rosen får tilstrækkeligt med vand, så må du huske den hele vækstsæsonen igennem.

Bliv inspireret med Karina Demuths artikel om De to bedste klatreroser + usynlig opbinding på facaden.

Plantning ved træer

Man kan fint plante roser ved træer og derved opnå nogle blomsterrige trækroner.  Det er vigtigt, at holde øje med at roserne ikke tørrer ud, da træer typisk trækker mere vand end roser. Dette er især tilfældet, hvis du planter ved et etableret træ - da må du huske rosen med lidt ekstra kærlighed, vand og næring, indtil den har rigtig godt fat!
Planter du rosen samtidig med træet, så de "følges ad opad" er udfordringen knapt så stor.

Plantning ved pergola

Slyng- og klatreroser er ideelle i en pergola. Gå efter sorter der bliver mellem 2½-3 meter høje.

Har du styr på, hvordan du planter?