Gå til hovedindhold Spring til søgning Gå til hovedindhold
Menu

Rosa blomster på spring i det tidlige forår

811-magnolia_lyseroed_prydbusk_blomster.jpg

Tidligt blomstrende buske som blodribs og kejserbusk fylder lige nu haverne med det skønneste blomsterflor.

Spæde lysegrønne blade og romantiske rosa blomster - så bliver det ikke skønnere. Foråret er en tid, hvor kejserbusk, blodribs og magnolia udfolder sig med de fineste blomster i nuancer fra sart lyserød over i pink, rosa og bordeaux.

Nyd dem i haven, hvis du har dem. Hvis du mangler tidligt forårsblomstrende planter i haven, er hjælpen på vej. Vi har samlet 3 smukke planter, der alle blomstrer med fine lyserøde blomster i det tidlige forår.

Vil du se hele udvalget af prydbuske? Så tag et kig her.

Kejserbusk 'Dawn'

(Viburnum bodnantense 'Dawn')

959-kejserbusk_lyseroed_prydbusk_blomster.jpg

Kejserbusk er en opret lidt grov og stivgrenet busk med brun bark. Den bliver 2-3 m høj og bred og blomstrer fra november til april med fint duftende mørkrosa blomster, der senere bliver lysrosa. Busken trives i sol eller halvskygge i almindelig havejord på en beskyttet plads.


Blodribs 'King Edward'

(Ribes sanguineum 'King Edward')

637-blodribs_lyseroed_prydbusk_blomster.jpg

Blodribs 'King Edward' bliver 1,5-2 meter høj og blomstrer i marts-april med fine klaser af mørkerøde blomster med hvid midte. Busken, der har en opret vækst er hårdfør og trives i almindelig havejord i både sol og halvskygge.Kan du godt lide 'King Edward', så tjek resten af udvalget af blodribs her.

Rød magnolia 'Susan'

(Magnolia liliiflora 'Susan')

754-magnolia_lyseroed_prydbusk_blomster.jpg

Denne prydbusk er en lille magnolia, der bliver 2-3 m høj. Den trives i sol eller halvskygge og gerne på en lun vokseplads. I maj måned blomstrer den med 10-15 cm store dybt rosafarvede oprette blomster, men allerede nu er de mørkrosa knopper på vej.

TIPS: Magnolia kan godt lide et lidt "surt" miljø, så ibland gerne ¼ spagnum eller grannålemuld ved plantningen og husk at vande i tørre perioder.

Vil du gerne se flere sorter af Magnolia, kan du finde dem her.