Gå til hovedindhold Spring til søgning Gå til hovedindhold
Menu

Vinbrombær trives bedst på en beskyttet plads i god havemuld og i halvskygge, hvilket gør den til en alsidig plante i den sydvendte have. Planten bliver op til 4 meter lang og kan espalieres, hvilket giver stor fleksibilitet i bedet. Den giver smukke blomster i juli og senere saftige orangerøde bær, perfekte til at spise friske eller til marmelade, gele og vin. Væksten kræver regelmæssig gødning i vækstsæsonen og beskæres ved at fjerne 2-årige ranker, så nye skud kommer frem. Perfekt som biplante i haven, der kombinerer frugtproduktion med dekorativt løft og nem vedligeholdelse. Se alle produkter i kategorien Brombær

Beskrivelse

Vinbrombær

Vækstforhold:
Trives bedst på en beskyttet plads i almindelig, god havemuld. Ynder en plads i halskygge.
Planten kræver gødning i vækstsæsonen, det vil sige i foråret og hen over sommeren.
Vinbrombæren er pladsskærvende, og kan med fordel espalieres.

Højde:
Plantens ranker kan blive op til 4 meter.

Vækst:
Planten har grønne blade med hvidfiltet underside, og tornede ranker. 

Frugter:
I juli ses der små klaser af flotte, lys rosa blomster, senere orangerøde og saftige, syrligtsøde bær. God biplante.

Anvendelse:
Vinbrombærerne kan spises friske eller laves til marmelade, gele, vin, bruges i desserter m.m.

Beskæring:
Da plantes 2 årige ranker dør efter endt høst, kan disse med fordel klippes væk, således at nye skud kan komme frem.

Øvrige oplysninger:
Se alle vores brombærbuske her.

Archetypes: Plante
Blomstringsperiode: Forår
Bladfarve: Grønlige
Optimale vækstbetingelser: Halvskygge, Almindelig havemuld
Hoved kategori: Frugttræer & Frugtbuske
Blomsterfarve: Rosa
Lysforhold: Halvskygge
Kategori: Brombær
Bladfarve 1: Grøn
Blomstring: Forår
Jordbund: Middel

Brombær kender vi fra efterårsturene i naturen, hvor vi fristes til at plukke og plukke af de saftige sorte bær - med sorte fingre og forrevne arme til følge. Men smagen - ahh!
Brombær er naturligt kratdannere, som vil vandre med korte udløbere, hvor de får muligheden - men vi kan sagtens tæmme dem, ligesom vi også kan gøre plukkearbejdet mere fornøjeligt ved at vælge nogle af de storfrugtede og væsentligt mindre agressive brombærplanter til haven. Disse er oftest tornfrie eller relativt tornfrie sorter, der også brillerer med ekstra store og lækre bær.

Brombær og hvordan du planter og passer dem

Eksklusive Vitaminer i brombær

I naturen er der mange planter med sunde bær, som kan give et dagligt vitamintilskud. 

Brombær indeholder Vitamin E og Salicylsyre, som  styrker indlæring og hukommelse. Derudover virker brombær mod betændelse og beskytter hjertet.

Sortsvalg af brombær

Bærerne, som vi plukker i brombærhegnene i den vilde natur kommer fra den vilde brombær Rubus fruticosus, har mange torne på lange skud og breder sig ivrigt med rodskud. Bærerne er ikke særlig store, men der er mange af dem, og de smager rigtig dejligt.


I dag kan man købe krydsninger af brombær, så man også kan få buske uden torne.

  • ’Thornfree’, er som navnet antyder helt uden torne. Den er hårdfør og sætter dejlige store bær, som er egnede til syltning.
  • ’Loch Ness’ er tornløs og modner tidligt, allerede i august.
  • ’Armenisk’, er det tætteste man kommer på den vilde, da den er kraftigtvoksende og har mange torne. Den sætter mange brombær i god kvalitet.

Plantning og pasning af brombærbuske

Brombærbuske trives i almindelig havejord og er nem at plante. Man kan plante dem til et krat i et hjørne, eller man kan plante dem ud på rækker lidt ligesom hindbær. Vælger man at plante på rækker, skal der være mellem 2 og 3 meters afstand mellem rækkerne for at få plads nok til at ordne planterne. Planteafstanden i rækken bør være på ca. 0,5 m. Der skal sættes et espalier af tråde op for at kunne fæstne skuddene. Brombærbuskenes naturlige måde at klatre på er ved hjælp af deres torne. Vælger du tornfrie sorter, vil de ikke selv kunne fæstne sig til en stolpe eller et hegn, her er det nødvendigt at spænde snore op for at kunne binde grenene til. Der skal være ca. 0,5 m afstand mellem trådene og de bør være 2 m høje.

Beskæring af brombærbusk

Brombærbuske blomstrer på 2-års skud og beskæringen foregår således:

Beskæring af en brombærbusk foregår efter høst af brombærerne, hvor alle grene, som har båret frugt klippes af helt nede ved jorden.
Når de nye skud bryder om foråret, tyndes skuddene ud så der er 8-10 skud pr. bedmeter.

Gødskning

Rodsystemet hos en brombærbusk er meget kraftigt og effektivt. Det betyder at planten godt kan klare sig selv uden særlig megen hjælp. Alligevel er det en god idé at sørge for at give gødning hvert forår når de nye skud bryder frem på din busk. Anvend en organisk gødning eller læg et tyndt lag kompost (max. 1 cm) ud langs rækkerne.