Inden du køber frugttræ

Åh, der er meget at forholde sig til, inden man køber frugttræ.
Art og sort vælges ud fra den personlige smag og afstedkommer allerhøjt en armlægningskonkurrence i hjemmet, når der skal vælges mellem blommer og kirsebær, Aroma-æbler eller Clara Frijs pærer.

Er valget første truffet, er der "kun" spørgsmålet tilbage om hvor stort et træ der skal købes - eller hvor stort træet overhovedet må blive! Her er det virkelig vigtigt at være enige - for et frugttræ på en for kraftig grundstamme VIL bare skyde i vejret og eller helst nå helt op i himlen.
Skærer man det tilbage i en uendelighed for at holde det i den planlagte størrelse, så hævner det sig og sætter flere og flere grene og færre og færre frugter - og dét var jo ikke meningen!
En bedre løsning kan da være, at stamme træet op, så du kan passere under kronen, eller sidde i dets skygge.

Vælg derfor med omhu, når du køber frugttræ, så du får et der passer både til dine smagsløg, dit temperament og træets placering i haven.
Uanset om træet er bredt voksende af natur eller er det slankt opret, så kan vi ikke ændre væsentligt på disse egenskaber.

Hvad vi KAN ændre på er, hvor hurtigt træet vil vokse efter plantningen. Og hvordan det?
Jo, nu skal du høre: Frugttræer - uanset art - er af produktionstekniske årsager “sammensat” af to forskellige træer, fordi de formeres ved podning.
Grundstammen på frugttræet bestemmer, hvor kraftigt træet kommer til at vokse og hvor tidligt det potentielt kan komme til at bære frugt.

De store træer

Vi kender alle de kæmpestore frugttræer fra bedstemors landbohave - de træer, der kunne rumme en hel skoleklasse på pæreskud eller æblerov.
Disse træer produceres stadig, men i faldende antal og i stadig færre sorter i takt med at efterspørgslen på dem falder. Vær dog ikke "højdeskræk" men husk, at himlen er gratis - selv i de mindste haver.
Der er ingen grund til at være bange for, at træet bliver for stort til haven, så længe der ikke er låg på grunden: Opad er der altid plads. Stammer du et højt træ op, får du plads ved jorden igen - og en dejlig skyggefuld plads under kronen.

Træer på vildstammer bliver ikke bare meget store og gamle - men de er også længere tid om at komme i regelmæssig frugtbæring, end de træer der er podet på mindre kraftigt voksende stammer.
De er træet for dig med god tid eller dig, der vil plante til efterkommerne.
Også på lette jorde, eller hvor der er et lavt vedligeholdsniveau, har træerne på vildstamme deres force: Den store livskraft og den kraftige tilvækst - også når odds er imod dem.

I sin tid podede man på frøplanter af vilde æbler, pærer, mirabeller eller fuglekirsebær - derfor navnet frøstamme-træer eller vildstamme-træer.
Æbler podes ikke længere på frøformerede stammer, men på en vegetativt formeret grundstamme, kaldet A2, hvis egenskaber er med til at holde æbletræerne sunde og mindre modtagelige for sygdomme.

Kirsebær og pærer podes stadig på frøplanter, hvis du skal have store træer. Frøplanterne produceres ved såning af kernerne, der bliver tilovers fra cider- og vinproduktion og fra konservesindustrien. Pærens grundstamme betegnes P. COM som er en forkortelse for den vilde pæres botaniske navn og kirsebærrets vildstamme kaldes P. AV. som er forkortelsen for Prunus avium, der betyder fuglekirsebær.

Vildstammerne til blommetræer, er ikke blommer - det er mirabeller (myrobalan) som de små, gule og røde fra hegnene. Brugt som grundstamme giver mirabeller en kraftig vækst og et langt liv til blommetræet. Mirabellegrundstammerne kaldes for P. Cer. - så når du læser dette på etiketten, betyder det, at dit blommetræ med tiden bliver et ganske stort træ.
Nogle typer af blommer vokser bedst på mirabelle og findes derfor ikke på de mindre stammer - så må vi elske den vi kan få - og glæde os til der kan bygges træhytter i kronen.

De mindre

Til parcelhushaverne anvender man typisk en let vækstreducerende grundstamme: haverne bliver mindre og vi bor i husene i kortere tid. Disse fakta kalder på en let vækstreduktion og en frugtbæring, der hurtigt går i gang.

Til æbletræer hedder en sådan grundstamme M7 eller MM106, og det er angivet på træets etiket og på salgssiden, hvilken stamme der er anvendt.
M7 og MM106 reducerer begge træets størrelse med lige omkring 35% i forhold til mormors store, gamle træer, der var podet på vildstamme.

Til det lidt mindre pæretræ, anvendes en grundstamme af kvæde, der ligesom æblernes vækstreducerende grundstamme er lavet vegetativt.
Den mest almindeligt anvendte kvædegrundstamme hedder Kvæde A - og podning af pære på Kvæde A giver en vækstreduktion på 40% i forhold til vildstammetræet - med andre ord: et træ af middelstørrelse, bedre passende til både højdeskræk og kort tålmodighed.

Blomme- og kirsebærtræer har også let vækstreducerende grundstammer. Hos blommetræerne hedder denne stamme Sct Julien (undertiden forkortet S. JUL) og er dét der på dansk kaldes en kræge: en moderat voksende, småfrugtet blomme.
Benyttet som grundstamme giver de begge tidlig frugtbarhed og en vækstreduktion på ca 20% i forhold til de respektive arters vildstammer

De små

Skal du af en eller anden grund have et ganske lille frugttræ - næppe over 2-2,5 meter i højden, så du kan plukke helt uden stige, eller du kan have træet i en stor krukke - så vælger du nok dværgstammen, der reducerer træets størrelse med 60-70% i forhold til de gammeldags vildstammetræer.

Til æbletræerne kaldes denne type grundstamme for M9. Til pærerne bruger man Kvæde C.
Begge stammer giver små, søde dværgtræer med store og mange frugter - hvis ellers de passes optimalt og får en stok at støtte sig til. 

Ikke alle pæresorter kan dog podes på Kvæde C, så udvalget er lidt mindre, hvis du skal have rigtigt små pæretræer. Der er også muligheden for at få helt små blommetræer og kirsebærtræer, men som med pærerne er ikke alle sorter lige begejstrede for at vokse på de mindste grundstammer.

Til blommerne kaldes dværgstammen for Pixi, og til kirsebærrene skal du lede efter Gisela.
Begge reducerer størrelsen på træet til ca halv størrelse i forhold til vildstammen.

Har du allerede glemt, hvilken stamme der gjorde hvad? Så fortvivl ikke - du kan se det hele i skemaet herunder og du er også altid velkommen til at spørge gartnerne! Vi kan vores grundstammer på fingrene og hjælper gerne, helt gratis.