Gode nødder? Ja tak!

Nødder er en dejlig spise: sunde, og velsmagende, fulde af gode fedtstoffer og mineraler - og dyre at købe! Friskplukkede nødder smager mange gange bedre end de tørrede nødder fra supermarkedet, så det er blot at komme i gang: Nødder er overraskende nemme at dyrke selv!

Hassel

Alle hassel - både storfrugtede og småfrugtede - giver spiselige nødder.

Selv havens troldhassel og den røde prydhassel kan bære små, men velsmagende nødder, hvis ellers der er en bestøver i nærheden. Hasselnødder er nemlig udprægede fremmedbestøvere, så hvis ikke nogen i nærheden har en hasselbusk stående et sted, må du plante en ekstra sort.
Om bestøveren så er småfrugtet eller storfrugtet, spiller knapt så stor en rolle. Troldhassel med de dekorativt snoede grene er også en udmærket bestøver for både småfrugtet og storfrugtet hassel.

Den småfrugtede hassel betragtes som oprindeligt hjemmehørende i Danmark, mens der er lidt mere tvivl om de storfrugtede navnesorters herkomst. Storfrugtet hassel er udvalgt for nøddernes størrelse og spisekvalitet og de forskellige sorter afviger primært fra hinanden i nøddernes udseende og skallens tykkelse.
Sikkert er det dog, at alle hasselbuske, både storfrugtede og småfrugtede, bestøver hinanden indbyrdes og at havens bier elsker de gyldne pollenkorn fra forårets lange rakler.
Alle storfrugtede hassel er på egne rødder og får derfor ikke vildskud, som f.eks. troldhassel kan gøre. Bundskud får de dog alle, men de bærer samme store, velsmagende nødder som de ældre grene og stammer, når først de er gamle nok.
Et bundskud der vokser op et uheldigt sted, kan graves op med lidt rod, klippes tilbage og plantes ud på et mere passende sted, hvor det vil udvikle sig til en helt ny busk - måske en gave til en god haveven?

Alternativt kan nogle af de lange bundskud uden sideskud blot tyndes væk i ny og næ, hvis buskene begynder at blive så tætte, at det besværliggør plukningen.

En eventuel beskæring sker med hensyntagen til at bevare velplacerede 2-2,5 meter høje stammer med mange korte sideskud på, da det er dem, der bærer de fleste nødder.
Meget høje stammer kan kortes ned til et velplaceret sideskud.

En eneste undtagelse skal der jo være fra hver regel - så selvfølgelig er der een enkelt type af hasselnødder, der ikke vokser på buske, men på træer. Endda ganske store træer.
Der er tale om den Tyrkiske hassel, der ikke blot ved sin vækstform er helt afgivende fra de øvrige hasler, men også nøddernes haser (den grønne "hue" på nødden) er helt anderledes end på de hasselnødder vi kender: stærkt fligede og ualmindeligt dekorative.
I den bladløse tid på året, lyser den tyrkiske hassel op i haven med sin korkagtige, bløde og foldede gråhvide bark.

Der er med andre ord ikke meget bøvl med dyrkningen af hassel. Buskene plantes som man ville plante enhver anden frugtbusk og den eneste "slange i nøddeparadiset" er, når vi undertiden finder en eller flere nøddeskaller helt uden nød i og med et lille, rundt hul i siden. Hvem spiser vores nødder?

Valnød

Som den tyrkiske hasselnød, vokser også valnødderne på træer. Valnøddetræet kan blive både stort, smukt og gammelt. Det har kraftige pælerødder og står godt fast, når først det er etableret.

Det er muligt at købe podede sorter, hvor man kender nøddernes egenskaber allerede før man planter træet - men frøformerede valnødder er også i handlen.
De frøformerede træer er ofte mere harmoniske i formen som unge, hvor de podede former er nogle underlige kosteskafter med en enkelt hatteknage af en sidegren hist og her. Men de vokser sig smukke og de har den uomtvistelige fordel at vi på forhånd ved hvilke nødder vi får - og vi får dem uden den mangeårige ventetid, som et frøformeret valnøddetræ giver os. Podede valnødder bærer nemlig ofte mindre mængder nødder allerede efter få år.

Valnødderne sidder på træet som kerner i en grøn frugt med tørt, duftende frugtkød. Først i slutningen af sommeren dannes den egentlige nøddeskal - indtil da, kan man lave valnøddesnaps af de grønne frugter...og få sorte fingre! De grønne skaller smitter nemlig af, når man håndterer dem. Også når de til efteråret bliver tørre og revner og afslører det vi har ventet på: De lækre valnødder i deres tynde, brune og riflede skaller. Valnød er delvist selvbestøvende og vinden klarer arbejdet med transport af pollen fra hanrakler til hunblomster. Er der et sted i nærheden en anden heldig haveejer der har et valnøddetræ, vil man dog ofte opleve en væsentligt større frugtsætning.

Også hos valnødden er der selvfølgelig et par afvigere i forhold til de nødder vi kender. En af dem er hjertevalnødden, som af og til ses i handlen i mindre partier, men også sort valnød og vingevalnød ses ind i mellem i velassorterede planteskoler. Vingevalnød kan blive et stort, smukt og bredt, flerstammet træ med furet bark og lysende gule efterårsfarver.
Det er disse kvaliteter man skal  plante det for og ikke for nøddernes skyld - så kommer man i hvert fald til at gå sulten i seng! Vingevalnøddens frugter er nemlig ganske små, men hænger til gengæld i ualmindeligt dekorative rakler fra grenenes underside. 

Opbevaring

Når der rigtigt kommer gang i bæringen på vore nøddetræer og -buske, kan vi ikke nøjes med at opbevare de mange nødder i maven! Der kan være kilovis af nødder, så noget må vi gøre!
Både hasselnødder og valnødder kan opbevares koldt og luftigt i månedsvis efter høst - f.eks. i kartoffelsække ophængt under spærene på loftet. Alternativt kan du gøre kort proces og knække dem alle  med det samme og fryse kernerne ned. Så bevarer de den unikke smag som friske nødder har og som er meget langt fra de tørre nøddekerner fra supermarkedets poser.

Har du "knækket nødden" nu og er klar til at plante?
Ellers er du altid velkommen til at spørge gartnerne. Vi hjælper dig gerne med sortsvalg, plantevejledning - eller blot med inspiration! Bare skriv til os - det er helt gratis