Online havecenter!
Danmarks største udvalg af friske haveplanter. Levering lige til døren.
Skriv kommentar til Gødning af roser » Skriv eller læs spørgsmål til “Gødning af roser”
    Hvis du har spørgsmål til noget, er vi altid glade for at kunne hjælpe og give dig vejledning. Det er let og simpelt at stille et spørgsmål til vores eksperter - og så er det GRATIS!

Gødning af roser Er roser krævende haveplanter?

Der findes haveplanter, som passer sig selv helt uden pleje. Denne kategori tilhører roser ikke. Måske lige med undtagelse af busk- eller parkroser, som faktisk godt kan vokse ”vildt” uden beskæring og gødning. De traditionelle roser kræver mere pasning, hvis man skal kunne nyde dem hele sommeren og sensommeren.

Sultne planter

Rose tilhører gruppen af sultne planter. Planter, som kræver meget næring for at yde deres ypperste og bevare bladene grønne og uden sygdomme. Roser må derfor ikke plantes midt i en græsplæne uden at der er bar jord omkring den. Græsset vil simpelthen udsulte roserne, da de stjæler gødningen fra dem. Plant derfor aldrig næringskrævende planter sammen med roserne i rosenbedet, men vælg naboplanter, som er meget nøjsomme. Allerbedst skal jorden være bar mellem og omkring roserne. Sørg derfor for at holde bedet ukrudtsfrit.

Flis mellem roser

Mange vælger at lægge flis mellem roserne for at holde bedet ukrudtsfrit. Det er i og for sig en udmærket idé. Blot skal man huske at flis er uomsat træ, som naturligt vil gennemgå en langsom omsætningsproces for til sidst at blive til muld. Denne omsætning kræver energi, og ikke mindst kvælstof. Kvælstof, som også roserne har brug for, for at kunne trives optimalt. Vælger man derfor at lægge flis imellem roserne i havens bede, skal man faktisk gøde den!

Hvor tit og hvor meget?

Roser skal gødes hver måned fra 1. maj – 1. august. Det er egentlig kun nødvendigt at gøde dem 3 gange i denne periode, men for at huske det, er det er god idé at gøde dem ved hvert månedsskift. Der findes flere produkter af gødninger, som er tilpasset roser og det er fint at bruge disse gødninger, hvor der er taget hensyn til rosernes behov for næringssammensætning. Gødningen kan være animalsk – det vil sige sammensat af hønsemøg eller andet dyreaffald. De animalske gødninger virker over en længere periode på 2-4 uger. De mineralske gødninger, som eks. NPK er mekanisk fremstillet og helt nøjagtig defineret, så hvert gødningsstof er nøjagtigt afmålt. De mineralske gødninger virker hurtigt, men er også hurtigt væk igen.

Mængden af gødning afhænger af, om det er en animalsk gødning eller en mineralsk gødning. På produktet står vejledninger om mængde af gødning pr. kvadratmeter. Det er vigtigt at rette sig efter disse vejledninger. Når man har gødet sine roser nogle gange får man en fornemmelse for, hvor stor en mængde, man skal sprede.

Gød ikke for sent hen på sommeren

Selv om roserne ofte blomstrer helt hen til frosten i november og december måned, skal de ikke gødes. Rosengødninger indeholder meget kvælstof, som er godt til masser af nyvækst. Det ønsker vi ikke at roserne skal gøre om efteråret. De må gerne blomstre, men de skal ikke sætte nye skud. Dem skal de vente med til om foråret. Vi vil gerne afhærde roserne, så de er så stærke som muligt til vinterens barske vejr. Det gør vi bedst ved at sulte dem lidt, så de næringsstoffer, vi allerede har givet dem, kan gøre dem stærke i skud og knopper. Gød derfor aldrig efter august måned.

Roser bestilles på Plantetorvet.dk

facebook comments:

Skriv en kommentar

(skal udfyldes)

(skal udfyldes)

Du må bruge disse HTML-tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

3 kommentarer til “Gødning af roser”

  1. Hej Kaj
    Der er flere forfattere til vores artikler og derfor kan der også være flere meninger om mange forhold.
    Gøder du 1 maj vil der gå nogle uger inden gødningen er plantetilgængelig.
    De fleste roser blomstrer fra juli og her vil gødningen virke fuldt ud med hensyn til at give bedre farve på blomsten.
    Men jeg må nok give dig ret at roserne kviterer for gødning ultimo marts, her vil der også gå nogle uger før gødningen er plante tilgængelig og så passer det med at roserne gerne må rykke her. Den organiske gødning må grne bringes ud lidt før
    Venlig hilsen
    Jacob

  2. Det vil være en meget bedre ide at gøde i Marts så roserne kan få noget at leve af når de skal rigtig i gang her i foråret,det er i hvertilfælde min erfaring.

  3. det er en god side

© 2012 Plantetorvets Viden Suffusion theme by Sayontan Sinha
Tilpasset af Modified Site Solutions