Klematis (Clematis) er en af havens mest populære slyngplanter – elsket for sine store, farverige blomster og evne til at skabe højde og liv i haven. Uanset om du vil dække en mur, et hegn eller en pergola, er klematis et oplagt valg til en frodig og blomstrende have.
Hos Plantetorvet.dk finder du et bredt udvalg af klematis, nøje udvalgt af gartnere med fokus på blomstring, sundhed og egnethed til danske forhold. Her er både tidlige og sene sorter, så du kan få blomstring gennem en stor del af sæsonen.
Klematis trives bedst med sol på toppen og skygge ved rødderne og kvitterer med en imponerende blomstring år efter år. Hos Plantetorvet.dk får du ikke kun kvalitetsplanter, men også rådgivning og inspiration, så du nemt lykkes med din have.

Klematis er slyngplanternes dronning - elsket ikke blot af haveejere, men også af gartnere, som gennem århundreder har forædlet de oprindelige vilde arter, så vi nu har hundreder af forskellige sorter at vælge mellem. Som en slyngplante i klassisk forstand klatrer Klematis ved at sno bladstilke og unge skud rundt om alt inden for rækkevidde - om så det er deres egne sideskud og på den måde komme opad. Skal de vokse på en væg eller lignende flade, må du altså give dem et espalier af lister, wirer eller net, så de har noget at sno sig om. Skal de op i en trækrone, må du hjælpe dem med en stok at sno sig om, til de når op i trækronen.
De allerfleste Klematis er løvfældende og står derfor helt uden blade om vinteren - men det gør dem ikke mindre dekorative. Nyd synet af de dunede frøstande gennem vinteren - indtil havens fugle har snuppet dem til varmt for i rederne.
Hvor kan jeg plante klematis?
Klematis hører hjemme i gruppen af planter, som er slyngende og som naturligt vokser i skoven. Det betyder at dens rødder står mørkt og toppen søger op mod lyset, hvor den vil blomstre. Afhængig af sorten, vil den altså have brug for at vokse nogle meter inden den blomstrer.
Da klematis ikke har torne eller sugende rødder til at holde sig fast med, men bladstilke, som kan slynge sig om en snor, er det relevant at tænke på at montere en snor eller vire i forbindelse med plantningen.
Plantning af klematis
Grav et plantehul 40 -50 cm X 40-50 cm og ca. 50 cm dybt. Klematis elsker en let muldblandet jord. Har man ikke sådan en jord i sin have, kan man med fordel iblande den opgravede havejord ¼ kompost. Er den indkøbte potte med klematis tør, skal den sænkes ned i en spand med vand i ca. 15 min., så den bliver vandet godt op. Klematis har en sart rodhals, og det er derfor nødvendigt at afmontere potten lidt forsigtigt. Placér håndfladen på pottens top med fingrene omkring plantens rodhals. Vend potten på hovedet og lirk forsigtigt potten af potteklumpen. Nu kan planten sænkes ned i plantehullet. Vand godt til efter plantningen.