Hvordan planter du roser?

Drømmer du om et nyt rosenbed med smukke og velduftende roser sommeren igennem?
Du er ikke alene om drømmen - ligesom du ikke er alene om at være i tvivl om, hvordan du nu bedst planlægger og tilplanter dit bed.
Hvad er det nu med det podested? Hvad betyder det - og skal det være over eller under jorden? Hvor tæt skal du plante - og hvad gør du med mine roser, fra du har modtaget dem og til de skal plantes?

Du kan finde den rose, der passer perfekt til din have i vores store udvalg.

Sådan gør du, når du modtager dine roser

Roserne leveres med fragtmand direkte til din dør. Barrodsroser vil være pakket i en lukket plastikpose med etiket på. Pottede roser står direkte i kassen.
Det er vigtigt at håndtere roserne korrekt, så de ikke tager skade, inden de kommer i jorden.

Har du købt roser i potter, så tag dem forsigtigt op af kassen. Nye skud er sprøde og knækker nemt, hvis de er blevet filtret sammen under transporten. Stil planterne ind i skyggen og sørg for at holde jorden let fugtig, indtil du kan plante roserne ud.

Har du købt barrodsroser, så bør de lukkede poser lægges et køligt og skyggefuldt sted, indtil du er klar til at plante, så rødderne ikke tørrer ud.

Det er vigtigt, at du ikke venter for længe med at plante dine nye roser. Især barrodsroser skal gerne i jorden indenfor ganske få dage. Jo hurtigere du får plantet, desto hurtigere og bedre etableres roserne i din have.
Sæt ikke roserne i blød i rent vand, hvis du skønner, at røddernes overflade ser tørre ud, når du åbner posen. Det tynde lag jord du kan se på rødderne, beskytter dem imod udtørring.
Du risikerer derfor at gøre mere skade end gavn, hvis det skylles væk.
Vil du gerne "kræse" for din barrodsrose inden plantning, kan du i stedet lave en spand fuld af tynd muddervælling og dyppe dem deri.
 

Kom der noget i vejen?

Fik du ikke plantet som planlagt? Så må du ”slå roserne ned” mens de venter. Barrodsroser må nemlig ikke så gerne ligge i posen mere end 3-5 dage.
Grav en god, dyb rende i et stykke ledigt jord. Sæt bundterne dybt i renden og dæk til med jord mellem hvert bundt. Vand let, så du er HELT sikker på, at jorden er faldet til omkring alle rødder, da luftlommer kan give udtørrede rødder.
Når roserne skal plantes, tager du bundterne op et ad gangen, netop som de skal i jorden. Ved du, at roserne kommer til at stå længe i indslaget, er der fordel ved at åbne bundtet og slå dem i enkeltvis - så er du sikker på at der kommer jord omkring alle rødder og du slipper for den deprimerende oplevelse af at tage bundter op for at plante, og opdage at den inderste plante i hvert bundt er gået til.

Du kan med fordel fugte rødderne op, umiddelbart før plantning, ved at stille bundterne med roserne i en balje med en tynd opslæmning af ler og vand i 10-15 minutter, før du skal plante. Den tynde "muddersuppe" dækker alle små rodhår med en beskyttende hinde - i modsætning til rent vand, som skyller beskyttende jord af og efterlader rosen mere udsat for udtørring efterfølgende. Mens roserne "trækker" kan du klargøre plantehullerne.

.

Hvor vil de gro?

Der findes et hav af forskellige roser - og naturligvis er der forskel på de krav de stiller til livet i haverne.
En hårdfør buskrose til naturgrunden stiller væsentligt færre krav til livet end en højt forædlet bedrose - der igen har andre krav end den lille miniaturerose i krukken på terrassen og den store slyngrose, der skal etableres under en trækrone.

Generelt  foretrækker roser en lys placering. 
Der findes dog roser, der kan håndtere at stå i halvt eller fuld skygge, men det begrænser udvalget meget. Har du mulighed for det, bør du derfor lægge dit rosenbed lysåbent, så du frit kan vælge og vrage mellem alle de mange hundrede dejlige rosensorter!

Kan man få for meget læ?
Ja, roserne kan! Flere af de irriterende svampesygdomme, som periodisk plager rosernes blade, er nemlig afhængige af et fugtigt miljø for at kunne etablere sig. Kan vi ordne det, så rosernes bladehurtigt tørrer efter nedbør, så mindskes risikoen for de kedelige plettede blade.
Husk, at vind giver fordampning. En rose der står i strid gennemtræk kommer hurtigt til at mangle vand - og dét er jo også galt!
Lysåbent og vel ventileret uden strid blæst er det allerbedste. For lidt og for meget fordærver som bekendt alt!

Uden mad og drikke... 
Jorden under og omkring roserne spiller en central rolle for planternes trivsel.
Roser med mange og store blomster - ofte i månedsvis - er afhængige af en jævnt fugtig jord.
Især på let  jord, kan du med fordel plante i rosenjord, så roserne får de bedst mulige vækstbetingelser.  
Det samme gør sig gældende, hvis du skal efterplante i et ældre rosenbed, hvor jorden kan være "rosentræt".
Roser er glade for en let lerholdig jord, men drænet skal være i orden: Roser hader at "stå og soppe" - så måske skal du grave et prøvehul, fylde det med vand - og gå ind og drikke en kop kaffe!
Forsvandt  vandet  fra hullet i løbet af pausen? Ellers må du have løst dét problem, inden du går i gang.

Hvor tæt skal de stå?

Roser er selskabsplanter, som gerne vil stå flere sammen - og hvad er da også flottere end et bed, hvor roserne står kind mod kind, i stedet for at råbe til hinanden over flere meters afstand?
Læs herunder hvilke planteafstande du skal beregne til de forskellige rosentyper.

Storblomstrende roser kaldes også thehybrider.  De har den klassiske "kyssemund" af en rosenknop, og blomsterne sidder enkeltvis på lange stilke, hvilket gør planterne smalle og oprette af vækst. De skal derfor ikke for langt fra hinanden, når du planter. 40-50 cm. er tilstrækkelig afstand til enkeltplanter. Alternativt kan du plante tre sammen i en lille gruppe med 30 cm. mellem hver plante - og så lave lidt større afstand til den næste gruppe, f.eks. 60-65 cm.

Bunddækkeroserne med deres utallige, buede til næsten liggende grene, kommer sjældent så meget i højden - men dét de mangler dér, får de til gengæld i bredden.
Har du tid og tålmodighed, kan én bunddækkerose komme til at fylde 100 cm. på hver led, men på større arealer planter man dem oftest med 50-60 cm. imellem, så man hurtigst muligt får gavn og glæde af dem som bunddække.

Buketroserne er mellemtingen mellem bunddækkerne og de storblomstrende: Blomsterne er middelstore til store og sidder mange samlet i en skærm - eller "buket" i skudspidserne.
Buketroserne anvendes oftest gruppevis og man planter med 50-60 cm. afstand.
Undertiden får man lyst at lave en hel rosenhæk af buketroserne, og da planter man 2 roser pr. løbende meter.

Buskroser(også kaldet parkroser)  bliver med tiden nogle store og kraftige planter. De største kan blive flere meter på hver led, hvis de får lov og kan udgøre et fantastisk syn, når de står dækket af duftende blomster.
Planter du buskroser, skal du derfor give dem plads at brede sig på, så de får lov at udfolde deres naturlige vækstform. Enkeltstående buske skal have mindst en meter til hver side, før de møder en anden rose.
Ser det ud af for lidt, med sådan een lille nyplantet, kan du skyde genvej til en stor busk, ved at plante tre styks i en trekant med 50 cm. mellem hver: så vokser de op som een stor busk, der allerede den første sæson syner af lidt mere. Husk behørig afstand til den næste lille klynge.
Parkroserne er velegnet til store hække - og da kan du uden problemer gå ud på 75 cm. mellem planterne, hvis ikke du har meget travlt med at få en tæt og uigennemtrængelig Tornerosehæk.

Austinroserne - også kaldet engelske roser -  og deres danske pendant Renaissanceroser kan plantes og beskæres som buketroser, og da vil en passende planteafstand være 60 cm.
Beskærer man mere moderat - som man vil beskære en parkrose - så kan både Austin og Renaissance dog danne fine små buske på 100-140 cm. i højden.
For at få tilsvarende bredde vil man ofte plante tre styk sammen i en gruppe med 40-50 cm. imellem - og så give en hel meters afstand over til næste gruppe.

Slyngroserne, så?  Hvor tæt planter vi dem?
Da må vi se på den enkelte roses vækstkraft: en lille tæt slyngrose som fuldt udvokset næppe når tagrenden, bliver heller ikke så forfærdeligt bred i sin vækst, så skal der dækkes et langt hegn eller en stor mur, må de stå relativt tæt: 100-150 cm. afstand vil ofte være passende.
De større og mere kraftigt voksende kan få en tilsvarende større afstand.
De helt store - dem, som skal klatre mange meter op i et træ, eller helt dække en pergola - plantes i reglen enkeltvis: 1 ved hver pæl i pergolaen og 1 ved hvert træ.

Hvordan planter du roser? 

VIDEO: Arne Biering guider dig igennem plantningen af roser

Plantehul, plantedybde - og podested.

Plantehuller og planterender skal altid være dybe og brede nok til, at planternes rødder kan være der uden at blive bøjet eller knækket - og i rosernes tilfælde, skal de endda være så dybe, at podestedet kan komme 10 cm. ned under jorden.

Når hullet er gravet, er det en god idé at løsne bunden med en greb, så rødderne kan brede og rodfæste sig og du sikrer dig, at der ikke er et kompakt lerlag et sted, som vil hindre rodvæksten.
Er du i tvivl om jordkvaliteten, kan du med fordel supplere din jord med rosenjord.
Planter du nye roser i et ældre rosenbed, anbefales det at udskifte jorden i plantehullet med ren rosenjord, da der vil være jordtræthed ved planting af roser efter roser.

Podestedet er dét punkt, hvor rosernes grene vokser ud af roden - du kan se det på ovenstående billede.
Planter du en barrodet rose, vil der derfor ikke være mange centimeter der stikker op, når du planter korrekt. På potteroser sider podestedet lige i jordoverfladen, men skal stadig 10 cm. under jorden, når du planter ud i bedet eller i den større krukke, hvor de skal vokse videre.

Det kan føles mærkeligt at skulle "begrave" så stort et stykke af den dyrt indkøbte rose og derfor plantes mange roser for højt - til skade for etablering og hårdførhed.
Podestedet er meget ømfindtligt overfor udtørring og frost og "for høj" plantning kan derfor i værste fald føre til rosens død.
 

Når rosen er plantet, skal du vande godt efter, så jorden falder til omkring rødderne. Er der luftlommer omkring rødderne, kan rodhårene tørre ud, og din rose vil få sværere ved at etablere sig.

Vand og gødning

Planter du i vækstsæsonen (pottede roser) skal du fortsætte med at vande gennem hele første vækstsæson, for at sikre fortsat vækst, trivsel og blomstring.
De barrodede roser, som plantes i efterårssæsonen, kan ofte klare sig gennem vinteren med den naturlige nedbør - og eventuelt et lille granris til at beskytte mod hård og kold vintersol, som får rosens lille top til at fordampe vand og måske tørre ind. Så skal rosen starte fra bunden til foråret og det forsinker væksten. Ved forårsplantning, derimod, skal der vandes fra dag 1.

Husk altid  den regelmæssige og tilstrækkelige vanding gennem hele rosens første vækstår.
Er det særligt tørre forår/somre, så kvitterer selv ældre og veletablerede roser for en grundig vanding  når væksten starter, når knopperne udvikles - og måske endda, når næste hold knop skal dannes!

Roser skal gødes i vækstsæsonen. Ved efterårsplantning eller ved tidlig forårsplantning, skal du derfor ikke gøde de nye roser. Vent til vi er inde i april, hvor væksten skal til at starte for alvor.
Roserne kan gødes let hver måned fra 1. april - 1. juli - undertiden giver man endda lidt i august, hvis det sætter ind med en lun eftersommer. På en god jord kan du måske nøjes med at gøde tre gange, men især på den lette jord, kan der være fordel i at give den ekstra portion.

Hvornår planter du roser? 

Roser leveres uden for vækstsæsonen primært som barrods. I vækstsæsonen sælges de som pottegroede.
Pottegroede roser kan reelt plantes hele året - undtagen når jorden er hård af frost eller af tørke.
Det mest optimale er dog at undgå at plante i de allermest varme og tørre perioder, hvis ikke du kan vande rigeligt og ofte i en længere periode derefter.

Det allerbedste tidspunkt for plantning af barrodsroser er i efterårsmånederne, da der i denne perioder ofte falder store mængder regn, der gør jorden fugtig - og stadig er jorden stadig lun fra sommerens varme. Kombinationen af fugt og varme giver roserne de bedst mulige vækstbetingelser.

Når vinteren for alvor kommer med dagfrost eller hård og vedvarende nattefrost, så holder vi pause med plantearbejdet, indtil frosten atter er gået af jorden.
Herefter kan du atter plante barrodsroser både i marts og i april.
Herefter standser salget af barrodsroser, planteskolerne planter roserne ud i potter - og indtil det igen bliver oktober,  skal vi købe og plante de pottegroede.

Vil du vide mere? 

Mere om roser i krukker og bede, i træer og på pergola eller espalier - om følgeplanter og rosenduft, om gødskning og beskæring - om roser i haven og i buketter og...og...og?
Så læs de mange inspirerende arikler om roser HER - og husk, at du altid kan spørge gartnerne! Vi elsker roser og er fulde af gode råd og ideer- også til DIN rosenhave!