Rønnetræer (Sorbus) er elegante og lette træer, der tilfører haven et naturligt og luftigt udtryk. Med deres fine blade, smukke blomstring og dekorative bær er røn et oplagt valg til både pryd- og naturhaver.
Hos Plantetorvet.dk finder du rønnetræer, udvalgt med fokus på kvalitet, vækst og egnethed til danske forhold. Sortimentet er sammensat af fagfolk, så du får træer, der både er smukke og nemme at lykkes med.
Rønnetræer trives i sol til halvskygge og er generelt nøjsomme og hårdføre. Hos Plantetorvet.dk gør vi det nemt at få succes – med rådgivning, inspiration og levering direkte til havelågen, også når du vælger større træer.
 (14).jpg)
Rønnetræerne er hårdføre og let dyrkelige små til middelstore træer, som tåler byklima, vind og mager jord. Af samme årsag ser man ofte rønnetræer i læhegn.
Ofte er det Sølvrøn, hvis lysende bladundersider ses i glimt, når vinden vender bladene, men også de hjemmehørende arter Almindelig Røn og Tarmvridrøn ses undertiden i hegnene .
Alle rønnetræer - indførte som hjemmehørende - vækker dog begejstring hos bestøvende insekter, når de mange små, let duftende hvide, cremehvide eller gråhvide blomster springer ud.
De er sure, sagde ræven om rønnebærrene - han kunne ikke nå dem.
Og ja: de fleste rønnebær er ikke bare sure, men også let bitre. Seljerøn og Sølvrøn har dog ret søde bær, der til gengæld er forfærdeligt melede.
Uanset surhedsgraden er bærrene dog stærkt eftertragtede af alle bærædende fugle, som hurtigt ribber et træ, når bærene er modne. Vil vi mennesker have bær til gele, må vi skynde os!