Lechuza selvvandende letvægtskrukker

Tyske kvalitetskrukker med et smart selvvandingssystem til indendørs såvel som udendørs brug.

Lechuza krukkerne er skabt af mændene bag Playmobil, og både plastik og støbning er derfor i top.

Krukkerne er skabt til at stå både inde og ude, da en smart bundprop gør, at de enten holder på eller lader vandet, alt efter dit behov. På den måde kan de også fint stå ude i frostvejr, da de kan tømmes for vand. Materialet er slagfast, ultra let, UV beskyttet og af høj kvalitet.

I de første par uger skal du vande blomsterne, som du normalt ville gøre, oppefra. Det er indtil, rødderne har vokset sig lange nok til at nå ned til fugtområdet. Herefter fylder du vand i vandreservoiret, og selvvandingssystemet sørger herfra for vandingen i op til 12 uger afhængig af omstændighederne. Det kan variere alt efter planteart, plantestørrelse og placering. Den smarte vandstandsindikator viser, hvornår du igen skal fylde vand på.

Skal du have planterne stående udenfor, hvor der kan komme ekstra vand i krukken, skal du fjerne bundproppen. På den måde kan overskydende regnvand selv løbe fra.

Fandt du ikke hvad du ønskede? Se hele vores udvalg af letvægtskrukker her.

I videoerne nedenfor kan du se hvordan Balconera-krukken samles, hvordan bundproppen fjernes og hvordan du kan tilplante dem.