Når vi kalker jorden tilfører vi kalk og ofte magnesium der begge er nødvendige gødnings stoffer for planterne, men der er andre fordele ;
Hvis en jord er sur= syreholdig vil nogle gødningsstoffer bindes kemisk i jorden og er den basisk vil andre gødningsstoffer bindes . De fleste jorde er til den sure side.
En neutral ( hverken sur eller basisk ) jord ligger PH på 6,5 -7 og her er flest mulige gødningsstoffer tilgængelige for planterne.
Hvis man har en sur jord vil jorden konstant forsøge at binde nogle gødningsstoffer. Det vil sige nogle af de gødningsstoffer der er plante tilgængelige nu samt dem du tilfører når du gøder.
Denne binding af nogle typer gødnings stoffer vil foregå lige så mange år som jorden er til den sure side, og hermed kan der være bundet gødningsstoffer til mange års forbrug.
Krummestrukturen øger evnen til at holde på vand og gødning og ilt i jorden
Endelig kan kalken øge nedbrydningen af døde planterester. Dette betyder også øget frigivelse af næringsstoffer ude i jorden når planteresterne formuldes.
På kompostbunken kan tilsætningen af kalk også fremme nedbrydningen.
Når man tilfører gødning skal man passe på ikke at give for meget , dette vil skade planterne, her skal der ved kalkning meget store mængder til for at skade. Der skal også meget til for at jorden bliver for basisk.