Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Plantning og pasning af thuja

Har du planer om at få Thuja i haven? Her får du tips til plantning, gødning, jordforbedring og meget andet. 

Rundt om i de danske haver ser vi flere og flere Thujahække. Det er gør vi blandt andet, fordi det er en smuk stedsegrøn hæk, der danner en tæt ramme om haven. 

Thuja kommer i forskellige former og varianter. Derfor gælder det om at gøre sig de rette overvejelser og vælge den thujahæk, der passer bedst ind i din have.  I denne artikel kan du læse mere om: 

  • Hvorfor skal du vælge thuja som hæk?
  • Historien bag thuja 3 populære thujahække 
  • Hvornår kan man plante thuja? 
  • Hvordan planter man thuja? 
  • Hvordan passer du din thujahæk? 

Tag et kig på hele vores udvalg af thuja og andre hække her

Hvorfor skal du vælge Thuja som hæk?

Thuja er er en stedsegrøn hæk, der bevarer sin smukke farve året rundt. Desuden er det en nøjsom hæk, der er modstandsdygtig overfor sygdomme. 

Thuja er en hækplante, der kan klippes meget smalt og vil derfor være særlig god til små haver. Desuden vil thujaplanten tiltrække mange fugle, da den er perfekt til at bygge rede i. 

Til sidst er det en hurtigt voksende plante, der hurtigt vil kunne afskærme fra naboen og danne en fin ramme om din have. Den har en kraftig og tæt vækst, og vil derfor være særlig hårdfør overfor hård vind. 

Historien bag thujahækken 

Thujaplanten kommer oprindeligt fra Amerika og Asien, hvor de stod som store træer. I løbet af 1800-tallet kom thuja til Danmark, men det var først væsentlig senere, man fandt ud af, at thuja var særdeles velegnet til hæk.

Efter denne opdagelse begyndte man at avle nye sorter ud fra den oprindelige thujasort. Det er en udvikling, der har gjort, at thuja er en af de bedste stedsegrønne hække, vi har herhjemme. 

3 populære thujahække 

I thujaslægten findes flere forskellige sorter. Nedenfor har vi samlet de 3 mest populære thujahække i de danske have lige nu. 

1. Thuja Brabant 

Thuja occidentialis 'Brabant'

Thuja Brabant er en af de mest robuste thujahække. Den har en meget tæt og kompakt vækst og vokser med 20-30 cm om året. Thuja Brabant er en af de mest sete thujahække herhjemme og derfor også kendt som den almindelige thuja.  Med en thuja brabant er du sikker på at få en tæt og hæk, der vokser hurtigt til. 

2. Thuja Smaragd

Thuja occidentalis 'Smaragd'

Hvis du ønsker en mere smal hæk, så er thuja smaragd det helt rigtige valg. Thuja smaragd har en smal og søjleformet vækst og vokser med ca. 20 cm om året. Dermed vokser den ikke ligeså hurtig som thuja brabant, men er til gengæld har den allerede vokset sig tæt, når den bliver leveret, 

3. Kæmpethuja Excelsa

Thuja Plicata 'Excelsa'

Denne thuja hører til under kæmpethuja-familien og vokser hurtigt til. Den vokser med hele 30 cm om året. Den er en meget robust plante med en slank vækst. Den slanke vækst gør den også velegnet til små haver. 

Tidspunkt for plantning af thuja

Hvornår du kan plante thuja afhænger af, hvilken type hæk du har købt. Har du eksempelvis købt thuja med klump kan du plante i foråret mellem marts og juni samt i efteråret mellem september og oktober. 

Har du derimod købt thuja i potte, kan du plante hele året rundt. Du kan læse meget mere om de forskellige typer af hæk i vores artikel “Barrod, klump eller potte - hvad er forskellen?”

Plantning af thuja 

Det er nemt at plante thuja, hvis du blot følger et par simple råd. Vores gartner guider dig igennem plantningen trin for trin. 

Trin 1: Opsæt en rettesnor

Først og fremmest skal du opsætte en rettesnor, der hvor din hæk skal plantes. Rettesnoren er uundværlig, når du skal grave en lige rende. 

Trin 2: Grav renden i den korrekte størrelse 

Når du graver en rende er det vigtigt, ikke at lave hullet for småt. Renden skal graves i hækplantens bredte og være mindst 30 cm dyb. Derfor er det en god idé at måle hækplantens bredde, inden du giver dig i kast med at grave.  Er din jord svær eller leret skal hullet graves dybere end de 30 cm, så det nederste lag kan udskiftes med grus. 

Trin 3: Placer hækplanterne i renden 

Når du har gravet din rende skal du placere dine hækplanter i renden en efter en. Thuja planten skal helst placeres, så klumpen lige præcis kan dækkes til, og helst ikke dybere. Plant hækken en efter en og fyld derefter med jord. 

Trin 4: Træd jorden til 

Jorden skal slutte sig godt om rødderne. Derfor er det en god idé at træde jorden til med din egen kropsvægt. 

Trin 5: Afslut med vanding 

Det er vigtigt, at din nyplantet hæk får rigeligt med vand. Hvis du vil være helt sikker på, at hækken får nok vand, kan du anlægge en siveslange. Siveslange vil hjælpe dig med at dosere de rette mængder, så  hækken ikke dør ud. 

Trin 6: Opsæt støtteline, hvis nødvendigt 

Er din thujahæk over 1 meter, kan det være nødvendigt med en støtteline. En støtteline vil hjælpe planten med at etablere sig i jorden, selv når der er kraftig vind.

Vanding af thuja

Thujahækken er en hårdfør plante, der tåler det meste. Derfor kræver den ikke meget pasning. Det er dog vigtigt at vande hækken i tørre perioder - altså når der er høj sol eller kraftig blæst.

Beskæring af thuja 

Efter ca. 3 år kan du begynde at klippe din thujahæk. Vær opmærksom på, at thujahækken kan være svær at klippe helt lige. Når du beskærer thuja må du aldrig klippe så langt ind, at grenene blotlægges. Er du i tvivl om, hvordan du klipper din hæk korrekt? Så tag et kig på vores artikel “Hvornår klipper man hæk? Og hvordan gør man?”

Vokser der ukrudt i renden under hækken, er det en god idé at fjerne dette de første par år efter plantning. Ukrudtet kan suge den næring til sig, som hækken ellers skulle have haft. Når hækken har vokset sig stor nok, vil ukrudt ikke længere til fare for hækkens vækst. 

Har du brug for råd til haven?  Spørg gartneren