Rabarber i haven

Ja, naturligvis. Hvad er en sommer uden rabarbertærte, rabarberkompot, grød og saft?

 Køber du et ældre hus, er der ofte allerede en rabarber i et hjørne et sted
 - en ukendt sort, som sikkert er kommet til som en foræring, når en haveven eller nabo har delt en gammel plante, som var blevet rigeligt stor.
 Især planter af typen haverabarber vandrede i årevis mellem haverne som foræringer og mange sorters oprindelse og herkomst fortaber sig i fortidens tåger.

Er rabarber bare rabarber?

Skal du ud og købe nye rabarberplanter, opstår der naturligt nok tvivl - for hvad er hvad, og hvilken sort er bedst, hvor mange planter skal vi have og hvilken sort var bedstemors rabarber egentlig?

I moderne tid deler man med større eller mindre konsekvens rabarber op i grupper efter deres farver og syreindhold, samt efter dyrkningsmulighederne.
I kategoriseringen har man arbejdet ud fra den gamle og pålidelige haverabarber ‘Victoria’ og gjort den til standarden som man herefter sammenligner alle øvrige sorter med og man opererer med fem grupper af rabarber:

Vinrabarber har som udgangspunkt en kraftig og syrlig smag og et middelhøjt til højt indhold af både oxalsyre og æblesyre. Den tynde skræl på stilken er ofte kraftigt rød, mørkest forneden -  og indeni er stænglerne grønne med med større eller mindre røde partier, især ved basis.
Vinrabarber anvendes til kompot, bagning, saft, grød og marmelade - og til vin, hvis nogen stadig brygger deres egen frugtvin.
Også fin i det salte køkken til fx chutney.
Vinrabarber giver generelt et middelstort til stort udbytte af middelkraftige stilke.

Jordbærrabarber har ofte en mildere og mere frugtagtig smag - de har generelt et lidt lavere indhold af oxalsyre, hvilket giver mere plads til smagen fra æblesyren.
Stilkene har rød og tynd skræl, den klareste farve ses forneden på stilkene. Indeni er stænglerne røde i flere nuancer.
Jordbærrabarber anvendes til kompot, bagning, saft, grød og marmelade - ofte sammen med årets første jordbær - men sjældent i det salte køkken.
Middelstort til stort udbytte af primært slanke stilke, men der ses også en del middelkraftige stilke.

Drivrabarber starter naturligt væksten tidligere end andre rabarber og man kan fremskynde høsten endnu mere ved decideret drivning, som disse sorter reagerer meget fint på. Drevne rabarber er fine og sprøde i konsistensen og ofte meget fint farvede i rosa og pink nuancer - perfekt i årets første crumble.
God rabarbersmag, med lavt indhold af oxalsyre, især som drevet og i årets første stilke.
Udbyttet er middelstort og stilkene er middelkraftige og rosarøde med grønne striber ved alm dyrkning, pink ved drivning.
Indeni er stilkene lyse, næsten hvide ved basis.
God til kompot, bagning - også til grød, saft og marmelade, hvor farven dog er lys.

Haverabarber er de sorter, som ikke tydeligt falder i nogen af ovenstående kategorier. De giver ofte et stort udbytte af kraftige, saftige stængler, der er yderst velegnede til produktion af saft, og bliver møre og fine efter tilberedning - gode til fx chutney, hvor farven måske ikke betyder så meget, da haverabarber sjældent er særligt velfarvede.
Er udseendet vigtigt, skal du i stedet kigge på sorterne med smukke røde stilke, som kan give en flot rød kompot eller grød.

Remonterende rabarber er sorter, som  'Glaskins perpetual' og 'Livingstone' der konsekvent er villige til at sætte et ekstra hold stilke ud på eftersommeren, hvor flere andre sorter har standset produktionen af stilke og er begyndt at blomstre.
Især disse sidste stilke kan være lidt mere sure og trevlede end vi er begejstrede for.
Dette skyldes ikke alene sorternes egne egenskaber, men også det faktum at planterne i højsommeren ofte lider under manglende vandtilførsel - så husk dine remonterende rabarber, når du er ude med vandkanden.
Sene sorter af jordbærrabarber, som Sutton Seedless har en naturligt lang produktion af stilke, uden dog at være decideret remonterende.

Dyrkning af rabarber

Rabarber ønsker sig en helt, helt almindelig, men næringsrig muldjord, hverken tør eller våd.
De bør stå et lyst til halvskygget sted - og gerne i læ, da plantens store blade ellers fordamper virkeligt meget vand.
Udtørring kan give trevlede rabarber, fremprovokere blomstring, eller sætte væksten helt i stå.
Husk, at rabarber er grådige planter, som kvitterer godt for tilførsel af organisk gødning, uden du af den grund behøver tømme natpotten i rabarberstykket, som man gjorde i gamle dage.

Køber du din rabarberplanter på en planteskole, bør de plantes i din have i nogenlunde samme dybde, som den har stået i potten. Beregn 1 plante pr. familiemedlem, der kan lide rabarber - og så lige 1 ekstra for en sikkerheds skyld: der kan jo komme gæster, som skal have et bundt stilke med hjem.

Deler du om foråret en gammel plante, bør de ikke genplantes dybere end de har vokset før: knopperne skal være lige i jordoverfladen, eller ganske få cm derunder.

Selv om det kan være svært, bør planterne have et helt vækstår i din have, før du begynder at trække af de røde delikatesser: Det er vigtigt for plantens etablering at den får lov at beholde så mange grønne blade som muligt i det første år på et nyt voksested.

Høst af rabarber

Rabarber skal “trækkes” så at hele stilken kommer med, inkl. den lyse “fod”.
Skærer man stilkene af, kan man åbne indgangsveje for svampesygdomme. Rabarberblade er uspiselige og skal heller ikke gives til dyr.

Når der efter mindst én vækstsæson i haven, er udviklede stilke på planter i god vækst, kan vi trække op til 25-30% af dem - og ikke flere. Resten skal blive på planten, så at de store blade kan producere sukker til roden og give den kræfter til nye skud - så  vi kan få rabarberkompot igen!
Hvornår rabarbersæsonen indtræffer bestemmes oftest af naturen - der skal nemlig være lidt varme i jord og luft, før rabarberen vågner og strækker sine stilke. 

Drivning af rabarber

Nogle rabarbersorter er lidt tidligere på den end andre - f.eks. vågner den gamle ‘Victoria’ altid før den knaldrøde ‘Frambosen Rood’ - og den allerførste til at vågne er ‘Timperley Early’

Dette fænomen kan udnyttes af os mennesker - vi kan nemlig “drive” rabarberen og narre den til at sætte stilke før tid.

Drivning sker lettest ved at anbringe en omvendt spand over en eller flere planter, men det er også muligt at købe deciderede drivklokker, som er noget mere dekorative og giver mulighed for at fjerne klokkens top og dermed få ekstra længde på stilkene, når bladene kan brede sig ud over klokken. 

Drivning er dog hårdt ved planterne og bør ikke udføres flere år i træk på samme plante - lav en rotationsordning, så planterne får fred i et par år, før de igen drives.

Er rabarber giftige?

De rabarber vi har i haverne er langt fra den oprindelige vilde rabarber, hvis indhold af oxal- og æblesyre er så højt at hele planten betragtes som giftig. 

På vore dyrkede rabarber, er det blot de grønne blade vi skal undgå at indtage - og ikke kun fordi de ikke smager godt.  Bladenes indhold af oxalsyre er nemlig så højt, at de kan udgøre en forgiftningskilde,.

Drivrabarber ‘Timperley Early’ ses undertiden betegnet som “vild rabarber” - men den er lige så “tam” som de øvrige sorter og dens velsmagende stilke kan spises uden risiko for helbreddet.

Rabarber i køkkenet

Rabarber anvendes traditionelt i det søde køkken, men er også et godt tilbehør til kødretter. Mormors stegte kylling med skilt sovs, nye kartofler og rabarberkompot er en delikatesse, som ikke bør gå i glemmebogen. Har du rigeligt med stilke, kan du også lave en dejlig krydret rabarberchutney: perfekt til vinterens karryretter.

Har du spørgsmål til sortsvalg og dyrkning, som ikke blev besvaret?
Så spørg gartnerne - det er helt gratis og vi er fulde af gode ideer - også til den spiselige have!