Plantetorvet.dk
Indkøbskurv
Din kurv er tom

Sådan planter du bambus

Det danske navn er Gul Bambus – latin: Fargesia Murielae.
Det er en enkimbladet plante som tilhøre græsfamilien. Der findes ca. 115 slægter, med mere end 1000 arter.

Græsfamilien kendes let på de karakteristiske “knæ”, der findes på stråene. Hver bambusstængel bliver mellem 10-20 år gammel, hvorefter den dør. 

Planten har dog i mellemtiden sat nye skud til erstatning af de gamle, så en bambus består af skud i alle aldre.

Første gang vi i Danmark stifter bekendtskab med bambus er i 1927, hvor grundlæggeren af Geografisk Have i Kolding, Aksel Olsen, indfører planten.

Sådan planter du bambus

Bambus kan plantes i alle typer jord. Det anbefales at berige jorden med 20-30 % grov spagnum.

Har du meget leret jord, kan du vælge at udskifte jorden helt eller delvist på plantestedet, idet bambus foretrækker veldrænet jord og ikke tåler at stå alt for vådt.

Når du har valgt et plantested, gennem graves jorden i ca. 1 x 1 m. og i 50 cm. dybde. Det anbefales at du beriger jorden med 20-30 % spagnum.

Bambus skal plantes i samme højde som de står i potten og efter plantningen er det vigtigt at jorden gennem vandes grundigt. Planter du bambus i krukker, så husk at vande ofte.

Hvornår skal bambus plantes?

Det bedste tidspunkt at plante bambus er i det tidlige forår frem til sidst i maj og igen i august/september. 

Vanding af nyplantede bambus

Specielt de første vækstsæsoner er det vigtigt at din bambus ikke tørrer ud. 

Plantes bambus midt på sommeren er der risiko for at planten ikke overlever, medmindre du er virkelig omhyggelig med at den nyplantede bambus ikkefår lov til at tørre ud.