Det blev august før jeg fik hængt hængekøjen op i min have. Oh, endelig en solskinsdag. En lettere kølig en, men en solskinsdag. Jeg kigger ud over haven og ser på hvordan vi egentlig har indrettet os i dette udendørs rum i boligen, som stylisterne ynder at kalde det. Der er lidt rodet. Etableret kan man også kalde det. Vi har et gammelt trip-trap-sæt stående henne ved drivhuset.
Der er en morgenmadsplads foran huset med et gammelt gasbord og to hvide stole. Der er en bålplads midt i det hele. Og en aftensolplads mellem to træer. Der er ikke alle mulige legeting ud over hele plænen, sådan som der var engang. Der er tegn på, at dette bliver en have, hvor der er plads til andet en børneleg og den forandringsfase skal haven lige igennem. Det skal jeg også. For drengene er 11 og 15 år og jeg vil slet ikke undvære det, at have små børn i haven. Men det skal jeg.
Nogle gang har jeg haft besøg af journalister i haven, som er blevet overraskede over, at her har været så børneagtigt og så rodet. Det troede fejlagtigt, at jeg havde en super-tjekket have. Men de ender som regel med at sige, at her er hyggeligt. Og det er her. Her er smadder hyggeligt og det er den vigtigste værdi for mig. Ikke hvad for et designervattæppe, der er slynget hen over noget smart møblement. Her er hyggeligt. Og de ting, der er i haven har en funktion og har fulgt mig i mange år. Det er godt sådan. Jeg er ikke smagsdommer i haven og kan bestemt godt nyde, at der er anderledes hjemme i andre haver.
Havenisser kan være rigtig søde. Plasticspande med blomster kan være dejligt afslappede. Gule blomster er flotte. Tagetes er gode. Liguster er en skøn plante. Bare for at nævne fem af de ting, der generelt rynkes på næsen ad i visse havekredse.
Jeg ved ikke noget bedre end at komme på besøg i haver. Nogle haver hører til fine designerhjem. Nogle haver hører til storfamilier med mange børn og larm og dyr. Nogle gange er jeg på besøg i kolonihaver, nabohaver eller landhaver, hvor der er rodet og eksperimenterende. Hvor der er nogle helt andre planter og en helt anden måde at have have på end den, jeg ser andre steder.
På den bedste planteskole, jeg kender, er der et skilt, der undskylder rodet og de vilde planter nede bagved. Der er normalt ikke rod og vildskud på planteskoler. Men for mig er de en seværdighed i sig selv, og jeg går ned bagved som det første, når jeg er på planteskolen. Det uperfekte er meget inspirerende.
Måske kan du også lide, at se, at mennesker eksperimenterer og udforsker deres haves muligheder og begrænsninger. Tag hen og besøg dem! Kig over hækken. Snak med naboen. Tag hen i haveforeningen. Ved at kigge lidt på andre menneskers personlige stil og på deres eksperimenter i haven, finder vi ud af, hvad vi selv kan lide. Det er ikke lige gyldigt. Det er dejligt at omgive sig med hverdagsæstetik. Også i haven.
Når man arbejder med markedsføring eller formidling i det hele taget, kan man ikke undgå, at blive bedt om at fortælle hvilke segmenter, man henvender sig til og hvorfor hvem er violette eller grønne eller blå. Skæmmende ofte er vi hjemmehørende i én gruppe, i et segment, men i haven har jeg lyst til at blande kortene, blande dårlig smag med god smag, tagetes med tomater, roser med havenisser. Taks og liguster med frugttræer og bærbuske. Finde inspiration hos dem, der er anderledes end dem, jeg kender. Hvordan kan man ellers blive inspireret?
Denne uge i haven