– blomstrende pragt og smagen af syd i haven
Et mandeltræ er en æstetisk og eksotisk tilføjelse til haven – kendt for sin tidlige blomstring med sarte, lyserøde blomster og mulighed for at høste dine egne mandler. Med den rette placering og lidt pleje trives udvalgte sorter fint i det danske klima – især op ad en varm mur eller i drivhus. Et elegant frugttræ med både prydværdi og spisekvalitet.
Mandeltræet er perfekt til dig, der ønsker noget særligt i haven – smukt, spiseligt og med karakter.
 (46).jpg)
Mandler har “dobbelt skal” fordi den søde, spiselige mandel reelt er kernen inde i stenen i en underlig, grøn og dunet frugt, der ligner en umoden fersken - og ikke uden grund: fersken og mandel er så tæt beslægtede, at de kan danne afkom. "Barnet" af denne forening er den såkaldte ferskenmandel som har små, men søde mandler inde i kernen og som anses for værende lidt mere hårdfør end selve den “ægte” sødmandel.
Begge typer af frugt bør dog plantes i drivhus eller på et tilsvarende lunt og beskyttet sted, da de ligesom ferskentræer er på deres nordgrænse i Danmark.