Angiv antal
Samlet pris
Opbinding af træer
Har du lige købt nye træer, så er det en rigtig god idé at du binder dem op, så de får lov at vokse lige op. Så undgår du at træet bliver skævt. En god og korrekt opbinding, sikrer også at rødderne har fast greb i jorden og ikke står og rokker frem og tilbage. Hvis det ikke er bundet korrekt op, risikerer du at træet er længe om, eller slet ikke får fat i jorden.
Du skal ikke bruge ret meget for at opbinde dine nye træer. Du skal blot bruge noget træ, jutesele og nogle papsøm.Vi anbefaler at du bruger trykimprægneret hegnspæle og at du finder en pæl der er ca. 1/3 af træets længde fra rodhals til top. Til langt de fleste træer skal du bruge 2 pæle. Placer den ene syd for træet og den anden nord for træet. På den måde sikrer man sig mod vind fra den mest hyppige vindretning som er vest. Når du banker pælene i jorden, så bank dem lidt skrå i, så du kan få din jutesele til at stå helt stramt.