Har du een gang været sydpå og set række efter række med blomstrende skærmliljer eller nydt din morgenmad på en terrasse omgivet af krukkevis af himmelblå blomsterstande på størrelse med grapefrugter eller sågar håndbolde, så er du solgt!
De store kupler af blomster på ranke stilke over de remformede smalle blade, er da slet ikke til at stå for. Dem vil vi også have i haven! Men kan vi virkelig dyrke dem, her i det kolde nord?
Ja, vi kan have Agapanthus i danske haver...og nej, ikke uden særlige hensyn.
Oprindeligt stammer skærmliljen nemlig fra sydafrika, hvor de stort set aldrig oplever frost - og i hvert fald ikke oplever forhold som den danske vinter, hvor det skiftevis øser ned, blæser og fryser.
Især nedbøren kan udgøre et problem. Skærmliljernes mærkelige krybende rodstokke hader stående vand, både sommer og vinter og selv kort tid med "våde fødder" kan slå dem ihjel. Især hvis det samtidig er koldt og de er i hvileperiode.
De mest hårdføre typer er de, hvis blade er helt smalle og remformede og som tåler at visne tilbage om vinteren. Det drejer sig om gamle velkendte Doktor Brouwer, men også den nyere ‘Charlotte’ kan beskytte sig på denne måde ved at “gå under jorden og vente på bedre tider” og kan derfor undertiden klare sig på friland i årevis og danne tætte kolonier - også i de danske haver.
Det samme kan dværgformen 'Peter Pan' og den smukke ‘Black Buddhist’ med de næsten sorte stilke, men sidstnævnte regnes alligevel som lidt sartere end den gode doktor.
Skal forsøget lykkes, skal de have den særbehandling, som en kongelig person på visit i et fremmed land gives: Ikke den mindste forhindring må lægges dem i vejen - og der skal altid være et vågent øje på dem af sikkerhedsårsager.
I tilfældet Agapanthus vil det sige at der kræves et veldrænet bed i en rigtig lun og veldrænet sydvestvendt krog - helt op af murene og med mulighed for at få et lille “tæppe på” i form af en halmmåtte eller af granris i perioder med barfrost.
Det kan lykkes - men der er ingen garantier. Vejret råder vorherre for, og det er dét der i sidste ende har det afgørende ord.
Glæden er derfor stor sidst i maj, når Afrikas Dronning endnu en gang vågner op og strækker sine små nye skud, klar til endnu en sæson med blå sommer. Vi klarede den!
Vil du gøre forsøget, så husk at det skal være et rigtigt bed nede i jorden og ikke en kumme, krukke eller på anden vis noget, der løfter rødderne op over jordniveau, for da forsvinder enhver sikkerhed for overvintring.
Stedsegrønne typer som Double Diamond, som de helt spektakulære ‘Fireworks’ og 'White Heaven' - eller som typerne med brede blade, som man ser dem i store krukker fx i Tivoli eller andre steder, hvor man ønsker at genskabe den mediterrane stemning på en terrasse?
Nej. De har ikke mange chancer for at komme gennem den danske vinter uden hjælp udefra.
De kræver et frostfrit eller tilnærmelsesvist frostfrit og ikke mindst lyst sted at være.
For lys må der til, hvis det skal være rigtig godt: Etablerede skærmliljer af de vintergrønne typer vil nemlig meget gerne beholde deres fine grønne blade året rundt - og det kræver en vis grad af lys. Og ingen frost.
De kan for eksempel komme på “vinterferie” i den uopvarmede havestue eller tilbringe vinteren i drivhuset med en lille drivhusvarmer i baghånden i tilfælde af perioder med hårdere frostgrader end minus 3-4-5 stykker.
Det samme kan de smalbladede varianter - og det skal de, hvis de står i
krukker! Rødderne er udsat på en helt anden måde, når de er hævet over jordniveau i en beholder og der skal ikke blive for koldt, før røddernes yderste cellelag tager skade og sprænges af frost.
En beskyttet overvintring giver bonus på vækstområdet også: Væksten starter tidligere om foråret - og blomsterstandene udvikles hurtigt, når planten holdes i god form.
Overvintringen gik godt og nu kommer foråret med varmen: Ved jordoverfladen ses hurtigt de første små bladskud og vi er helt overstadige.
Planter i krukker og kummer trækkes udendørs og nyder solen - men måske skal de ind om natten i en periode, hvis der atter kommer minusgrader, så vi ikke forgæves har passet på dem hele vinteren.
Udendørs i bedene løftes “dynen” når solen skinner - men holdes klar i baghånden, hvis der pludselig trues med frost igen.
I bedene kan vi give et lille drys organisk gødning, når væksten så småt starter - og måske et lille drys mere, når de nye blomster skal dannes. I krukker og kummer giver vi flydende gødning med vandingsvandet eller lægger depotgødning ud ved jordoverfladen. Dannelsen af de mange og store blomster kræver noget at leve af.
Charlotte kan under gode forhold være klar med de første knopper allerede i første halvdel af juni og Doktor Brouwer vil være lige i hælene på hende.
De rigtig store “håndbolde” af blomst på *sorter* må vi vente lidt på - vi skal ind i juli, før de første knopper pludselig rejser hovedet, men derfra går det også stærkt.
I hver enkelt blomsterstand folder mere end 100 tragtformede sig ud og står derefter i lang, lang tid båret på de høje, stærke stilke over de grønne bladtuer.
Sæsonen sluttes af med de helt utroligt dekorative og holdbare frøstande - og når den første nattefrost nærmer sig, står vi klar til at sikre planternes overvintring endnu en gang.
Den krybende rodstok gør, at krukker og kummer med tiden bliver væltende fuld af rødder. De er lige ved at kravle ud over pottens kanter og den grønne tue af blade er så tæt, så tæt at vi overvejer om der da ikke skal en større potte til? Jo…måske. Agapanthus har intet imod at stå lidt klemt i potterne og ofte kan man se, at det fremmer blomstringen, når potten ikke er alt for stor.
Ind imellem bliver det dog nødvendigt at rykke “en tøjstørrelse op” eller at dele klumpen til to, tre nye.
Både deling og omplantning til større potte kan give en enkelt sæson hvor bladmassen vokser, men blomstringen bliver sparsom eller helt udebliver. Fortvivl dog ikke: Agapanthus vender stærkt tilbage, når rodmassen er vokset til og planten igen kan “stå på tæerne af sig selv”.
Vil du også have Agapanthus i haven? Se udvalget her - og spørg gartneren, hvis du er i tvivl om sortsvalg eller pasning.