Da spanske opdagelsesrejsende i 1600-tallet indtog Mexico, stødte de på dahlia og så dens skønhed.
Frø og knolde blev bragt med til Spanien.
Dahlias potentiale som haveplante har lige siden fascineret gartnere, forædlere og havemennesker i hele Europa. Gennem årene er der blevet udviklet tusindvis af forskellige sorter - og hvert år kommer der flere til sortimentet. Sorterne opdeles i kategorier efter blomstertype og undertiden også efter vækstform.
Læs herunder om de forskellige typer og deres egenskaber.
Denne gruppe af dahlia har kun en enkelt række randkroner. Blomsten er åben, så man kan se blomstens indre - den lille roset af gule støvdragere og støvfang i midten.
Denne gruppe er gode insektplanter, da der er let adgang til nektar og pollen.
Undertiden opdeler man de enkeltblomstrende typer i flere undertyper, som f.eks. de mørkbladede 'Bishop'- og 'Happy Days' typer og de helt lave og tætte 'Topmix'.
Collerette betyder "lille halsbånd" eller "lille halskæde" og navnet hentyder til ringen af små korte randkroner, der danner krans om blomstens gule midte.
Ligesom de enkeltblomstrende er collerette'-typerne gode insektplanter og bærer blomsterne stort set uskadt gennem selv længere perioder med regn og blæst.
Yderst har de anemoneblomstrende dahlia en til tre kranse af normalt udseende randkroner, mens blomstens midte består af en stor eller lille roset af rørformede blomsterkroner. Ingen støvfang og støvdragere er synlige. Navnet hentyder til de deforme blomster man undertiden ser på skovanemoner.
Gode eksempler på anemoneblomstrende er Totally Tangerine og 'Take Off'.
De åkandeblomstrende dahlia er fyldte, med mange og brede randkroner- Randkronernes rand vipper en anelse opad, hvilket giver blomsten en elegant, flad skålform. Når blomsten er fuldt udsprunget anes den gule midte med fertile støvfang og støvdragere blandt de mange randkroner.
'Creme de Cassis' og 'Creme de Cognac' er klassiske eksempler på Åkandeblomstrende.
Dekorativdahlia er ligesom åkandedahlia en fyldt type med mange kronblade, som overlapper hinanden tæt. Randkronerne er flade, afrundede og regelmæssige. Yderkant og den afrundede spids peger let nedad. Fuldt udsprungne blomster afslører den gule midte af støvfang og støvdragere.
Varianter med drejede kronblade findes.
Meget stærkt fyldte og næsten helt kugleformede blomster. De mange randkroner har afrundede spidser og er placeret i spiraler omkring blomstens midte, som oftest er helt skjult.
Kugle- og Pompon-typer afviger kun meget lidt fra hinanden og omtales ofte som en samlet gruppe, uanset at pomponers diameter er mindre end kuglers.
Meget store og helt fyldte blomster. Kronbladene er smalle, sammenrullere og let bagudbøjede. Graden af indrullethed afgør, om blomsten kaldes kaktus- eller semikaktus. I praksis er der ikke den store forskel.
En fuldt udviklet blomst ligner næsten fyrværkeri, især da blomsterne ofte er flerfarvede eller marmorerede. Kaktus- og semikaktus har generelt lange, tynde knolde, som kræver lidt ekstra omhu ved vinteropbevaringen.
Storblomstrende typer med fligede, opsplittede og undertiden snoede randkroner, som giver blomsten et dekorativt, frynset og pjusket udtryk. Meget populær i blomsterdekorationer.
Ligesom Fimbriata er Stellar-typerne storblomstrede og med mange og lange randkroner, som helt dækker støvdragere og støvfang. På den fuldt udviklede blomst, bøjer randkronerne sig let bagud og giver hele blomsten et stjerneskud-lignende udtryk.
Som altid, når man sorterer noget, så ender man med en bunke med "diverse" - således går det også med dahlia. I Orchid-gruppen ligger spændende specialsorter, som især blomsterdekoratører er glade for på grund af de spændende farvevarianter og de særprægede blomsterformer.
Orchidtyperne har få, men mere eller mindre sammenrullede randkroner, som giver dem en lighed med både kaktus- og enkeltblomstrende dahlia. De søges ofte af insekter, da støvdragere og støvfang er let tilgængelige på de fleste.
- SÅ bliver de ikke større.
Dinner Plate Dahlia er ikke en specifik blomstertype, da deres blomster kan være i alle de ovenfor nævnte faconer. Deres eneste fællesnævner er, at blomsterne er enorme. Diameteren kan nå op omkring 25-30 cm. under optimale vilkår. De tunge blomster kan have det svært i våde og blæsende somre - så giv din DinnerPlate dahlia en plads i læ og måske en lille stok til at støtte de tunge hoveder.
Starter du helt fra bunden, må du "bruge knolden" - for i de første forårsmåneder, er dahlia blot til salg som en lille, underlig "kartoffel" i en pose. Meget langt fra det farvestrålende billede på posens forside.
Men lægger du knolden i jorden efter den sidste nattefrost er overstået og jordtemperaturen er oppe over de 8 grader - så begynder miraklet at ske!
Den lille knold bryder med blade og flere blade - og har du sørget for den med tilstrækkeligt vand og et lille drys organisk gødning, har du inden midsommer en overraskende stor busk, hvor du begynder at kunne se de første kuglerunde knopper blandt bladene.
Var du lige sent nok ude - eller har du bare ikke lyst selv at forkultivere knoldene - så gør gartnerne det gerne for dig. Fra maj måned er det muligt at købe startede planter, først på sæsonen er det småplanter fra drivhus, men allerede i juni er de store, dejlige frilandsplanter klar - smækfulde af knopper fra første dag!
Husk på, at den store frodige top og de mange blomster kræver deres: Husk Dahlia med vand - og giv et lille drys organisk gødning i løbet af sommeren, så der er noget at leve og blomstre af, også i krukker og kummer. Dahlia vil belønne dig rigt for ulejligheden, for hver eneste dag indtil nattefrosten ubarmhjertigt svider den grønne top af, er der nye blomster på vej.
Pluk bare til vaserne, eller til salaten, desserter og kagepynten, for Dahlias smukke blomster er også spiselige!
Undertiden må du på sneglejagt, hvis du er så heldig at have lund- eller vinbjergsnegle i haven, for ikke kun vi mennesker kan spise Dahlias knolde, blade og blomster - også vinbjergsneglene guffer gerne de friske blade i sig. Det betyder sjældent noget på en stor, veludviklet plante, men små, nyspirede må sneglene gerne holde sig fra!
Er der ikke noget med, at dahlia, skal OP af jorden igen?
Ja og nej. Dejlige dahlia er hjemmehørende under langt varmere himmelstrøg end de danske - og det kan virke noget utaknemmeligt, blot at overlade dem til deres skæbne, når de hele sommeren lang har blomstret og blomstret i vore bede og krukker, for een ting er helt sikker: Uden hjælp fra dig, går planterne til i den danske vinter med dens ubarmhjertige kulde og væde.
Vil du bevare dine dahlia, må knoldene derfor op i tide og opbevares korrekt om vinteren. Så kan de leve i mange, mange år og blive kraftigere for hvert år.
Når nattefrosten har været der og svedet de grønne toppe af, er det på tide at gribe spaden og få knoldene op. Blomsterknoldene skal derefter opbevares mørkt og køligt - men frostfrit.
Får de det for varmt, begynder de at vokse nede i opbevaringskasserne og det ender aldrig lykkeligt.
Får de det for koldt, går de til.
Brug evt kapillærkasserne fra drivhuset, nu de er tømt for sommerens tomat- og agurkeplanter. Læg knoldene i træuld, tørt spagnum eller sand i kasserne, læg låget på og stil dem i det frostfri haveskur eller den kølige kælder. Har de været dyrket i krukker, er det endnu nemmere: tril krukkerne ind på et frostfrit sted og lad roligt pottejorden tørre ud. Knoldene hviler nu, og behøver ikke vand eller gødning, før de skal starte forfra i foråret.
Har du mange forskellige, er det en god ide at give dem hver en lille etiket med, så du ved “hvem der er hvem” når du til foråret lægger dem igen eller triller krukkerne ud på plads.
Er det for besværligt? Så kan du alternativt vælge at betragte dem som den pose slik for øjet, som de udgjorde i mange måneder og blot overlade dem til deres undgåelige skæbne.
Næste år kan du så lade dig friste af nogle nye af slagsen…eller måske allerede i år?
Har du brug for råd til haven? Spørg gartneren